Spring til login

Digitaliser.dk

Sektioner

Aktuel side

Gruppens profilbillede

Kod i ferien

100 medlemmer | Medlemsskab via fri tilmelding (Bliv medlem - kræver login )
Profilens billede

Spørgsmål fra en nysgerrig studerende

Niels Buus - 19.06.2012

Efter at have set reklamen for dette her projekt på KEA (Københavns Erhvervsakademi), blev jeg som datamatikerstuderende interesseret. Med et honorar på højkant og mulighed for at pynte sit CV, få erfaring og danne kontakter, så burde ansøgning være en indlysende selvfølgelighed!

Men jeg synes der er nogle spørgsmål jeg ikke kan finde tydelige svar på. Jeg kunne vælge at sende en mail, men jeg vælger at stille spørgsmålet her - for jeg tror svarene på spørgsmålene vil interessere andre potentielle ansøgere.

Ud fra hvad jeg kan læse rundt omkring i FAQ'er og andre steder på sitet, så virker det til at idékataloget og jobbørsen er synonymer for det samme - så det vælger jeg at antage er tilfældet.

Beskrivelsen på projekterne er ikke altid fyldestgørende - specielt synes jeg det er svært at gennemskue om man har forudsætningerne for at gennemføre projekterne. Projekterne arbejder op imod fagsystemer og anvender biblioteker og platforme som jeg tvivler på at pensum på særligt mange IT-uddannelser i Danmark, eftersom de primært uddanner generalister.

Hvilke forventninger har digitaliseringsstyrelsen/de offentlige kunder til kvaliteten af den udviklede software?

Hvor stor en sparring kan man forvente at modtage fra de offentlige kunder? Forventes det at vi skal forstå de finere nuancer i OIOXML og ESDH ved at google os frem?

Forventes der masser af dokumentation eller er organiseret kode med kommentarerer tilstrækkeligt?

Forventes det at ansøgerne er velbevandrede i alskens offentlige fagsystemer? Jeg kender i hvert fald intet til KLE, KMD Fravær eller Tagger.

De eneste tre ideer som jeg har en rimelig formodning om at jeg vil kunne gennemføre er CPR brokeren, grammatik i LibreOffice og XML validatoren, selvom jeg ikke ved noget om hvilke krav typer udenlandske dokumenter der tales om (Det kunne jo være hvad som helst - jeg tro at en faktura er nemmere at validere end et skøde) ligesom jeg heller aldrig har rørt LDAP.

Det virker som om det slet ikke er nok at være en haj på sit  studie, men at der også forventes konkret erfaring med diverse teknologier og platforme i det offentlige - for hvis ikke man har en erfaren mentor at trække på, så tror jeg hurtigt man kan kode sig ud i en blindgyde og ende med at rodet slutresultat, fordi man ikke behersker det miljø man arbejder i og med.

Jeg håber en af projektlederne vil tage sig tid til at svare. :-)



Med venlig hilsen
Niels Buus 

Kommentarer (2)

Profilens billede 1
Morten Kristoffer Hansen - 19.06.2012

Hej Niels

Tak for dine spørgsmål!

Du nævner "jobbørsen", tænker du på Softwarebørsen? Under antagelse af at du gjorde: De er ikke synonymer. Idékataloget er specifikt for Kod i ferien og er stedet, hvor offentlige organisationer kan komme med deres projektforslag, som en studerende kan ansøge på. Softwarebørsen er en samling af eksisterende open source-projekter fra det offentlige. Du kan bladre der og se om der er noget der inspirerer dig til et projekt.

Hvis der er idéer i kataloget, som du ønsker uddybet, vil jeg foreslå dig at knytte en kommentar til den/de ideer du er interesseret i, men som virker uklare. Det er meget forskellige ideer og ditto -bagmænd, så der vil være forskel på hvordan de fremstår.  For mange af dem er der tale om at man koder op mod en snitflade med et defineret API, så det burde være en opgave for en generalist :-) Jeg kan dog se at det ikke er alle ideerne, der fortæller om hvilken platform det er på, det får jeg fulgt op på.

Kvaliteten er op til "kunden" og fastlægge forventninger til med studenten. For nogle er forventningen at det kan sættes i produktion med det samme, for andre drejer det sig om at se en kørende prototype.

Kunderne er blevet bedt om at forvente som minimum at sætte jer ind i opgaven, men vi ved fra sidste år, at de bedste produkter kommer i de projekter, hvor kunden er aktiv, så det opfordrer vi til. En søgemaskine vil kunne hjælpe dig i ansøgningsfasen til at få klarhed over de brugte begreber. Ellers smid en kommentar på ideen.

Gradden af dokumentation er igen lidt op til aftalen med kunden, men pæn kode kombineret med et dokument om hvad der er op og ned på det udviklede er vel minimum.

Jeg tror ikke der er nogen der forventer at ansøgerne kender til de eksisterende systemer, men det forventes at ansøgeren har vilje og evner til at kunne sætte sig ind i hvadf der skal til for at forstå den opgave vedkommende har søgt om.

Hvis der er tre projekter du føler du er kompetent til at ansøge om, synes jeg da du skulle se at sende din ansøgning af sted! :-D

Vi er helt med på at det er en stor udfordring vi kommer med her, derfor gør vi også hvad vi kan for at skaffe mentorer og anden opbakning til så mange studerende som muligt.

Jeg håber at svaret opklarede nogle af spørgsmålene, ellers skriver du bare igen - og jeg er iøvrigt helt enig, lad os holde det åbent, så andre også kan få glæde af svaret!

/morten

Profilens billede 2
Johs. Wehner - 21.06.2012

Hej Niels

Hvis du vil vide mere om Tagger, kan du læse mere om (og demo'e) Tagger her: 

tagger.dk

MVH/Johs.

Tilføj fil(er)

En ny fil vil overskrive en eksisterende fil, hvis begge filer har samme navn og samme ekstension.

Luk

Fjern fremhævning

Digitaliseringsstyrelsen