Digitaliser.dk

Svaret er efter min mening ja - online social networking og kollaborationsværktøjer VIL formentlig have en central rolle i fremtidens demokrati - men ikke førend Web "2.0" begynder at forstå sikkerhed for borgerne og man indbygger dette fra starten,

Indtil da er det blot web 2.0 hype og mediefolkenes salgsbudskab for at stikke endnu en snabel i statskassen. Det fører til alvorlige fejldesign a la Facebook og Google hvor der ikke er nogen former for holdbar sikkerhedsforståelse og det samfundsdestruktive misbrug er hastigt eskalerende.

Demokratisk er situationen hvor enhver borger er politisk profileret f.eks. decideret dødbringende for demokratiet fordi du blotlægger folk fuldstændig for direkte manipulation - hvilket er meget nemt.

At Obama har været god til at udnytte teknologien betyder ikke at det er godt for demokratiet - selvom fra at det isoleret var godt at se nogen bryde koblingen mellem store bidragsydere og "køb" af magt/indflydelse i USA -men det gjaldt kun denne omgang. Problemet er at Obama har været fuldt af retorik men haft meget lidt konkret indhold. Politik drejer sig ikke om at skabe "venner" og illusioner, men om at sikre repræsentation for at legitimere.

Demokratisk er situationen hvor kun de uvidende kan deltage i debatten decideret dødbringende for demokratiet fordi det er lat for nemt at misinformere hvis de indsigtsfulde (selv)censureres ud. Det fører til katastrofer a la pas hvor man misbruger biometri.

Som dette website klart dokumenterer fungerer "demokratisk debat" ikke når man kommer tæt på uden at den svare part beskyttes mod den stærke. Dvs. offentligt ansatte skal beskyttes mod Forvaltningens forsøg på at banke alle på plads og tilsvarende privat ansatte.

Den eneste løsningsmodel - som pt. kendes - er at SKILLE det private fra det arbejdsrelaterede og det kan kun ske via en mere nuanceret identitetsforståelse som indebærer at du IKKE identificeres online - overhovedet.

Problemet er at både det politiske system og specielt forvaltningen i Danmark har glemt hvad retstaten går ud på når vi diskuterer digitalisering. Det var netop at få jort op med etatens vilkårlige magtmisbrug og reducere den offentlige sektor til at beskytte borgerne mod hinanden UDEN den destruktive magtudøvelse som selve embedsmandsystemet nemt kan være - og i hastigt stigende grad igen er.

Den ENESTE måde at gå genskabt de kritiskee balancer at at tage udgangspunkt i en nul-tolerance tilgang, dvs. den stærke MÅ IKKE KUNNE henføre data til den svage.

identifikation ødelægger den effekt som er kritisk i både demokrati og markedsdannelsen - de mange smås evne til at udgøre en modmagt til overmagten. Det er samtidig selve kilden til alle sikkerhedsbrud fordi databaserne ikke kan sikres og identifikationen ikke KAN gøres sikker mod identitetstyveri.

Så samtidig er svaret NEJ - Web 2.0 tilgangen i dag er desideret anti-demokratisk og anti-marked fordi der ikke er indbygget selv basal demokrati og markedsforståelse. Det er den sædvanlige teknologidrevne push uden holdbar vision eller tilpasningsevne til de faktiske behov. Modellen er ved at være klar til brug, når "Facebook" selv ikke kan henføre nogle data til specifikke personer - indtil da er det en del af kommercielle eller politisk angreb på markedet eller borgeren for at opnå profit eller magt.

Ovenstående lyder måske lidt pompøst -. men det er et forsøg på at skære til benet mens vi stadig kan.

Ud fra dine tidligere indlæg er der vist ingen tvivl om, at  du interesserer dig en del for sikkerhedsaspektet af internetbrug. Uden at dreje debatten over i datasikkerhed og stor ond stat vs. lille uskyldig borger, så tror jeg måske ikke du giver den almindelige befolkning nok evner udi almindelige kommunikationsforståelse.

Desuden er komplet anonymisering heller ikke svaret - der giver du folk for meget snor.

Men som sagt, det var ikke sikring af personlige data, diskussionen skulle handle om.

Det var nok nærmere interessant at høre, hvordan vi i Danmark kan være forgangsland på gennemsigtighed og direkte kommunikation - hvad ser vi gerne, både som "professionelle", men også som almindelige danskere? Er der cases, best practices, gode ideer ude fra Danmark / verden? Lad os få et virkelighedsperspektiv på.

Daniel

Jeg interesserer mig IKKE for stor ond stat vs. lille borger. Den slags rettighedsdiskussion kommer vi ikke videre af.

Lige såvel som jeg meget sjældent taler om anonymitet, der rent teknisk og juridisk er et veldefineret begreb som dækker over IKKE ANSVARLIG.

Mit fokus er adfærd og innovation - med den erkendelse at sikkerhed og opfattelsen heraf faktisk er det allermest kritiske aspekt for adfærden. Kompentente mennesker laver selvcensur og det er præcis denne selvcensur som ødelægger debatten.

Problemet er omvendt at de fleste tror at det drejer sig om "tillid" og så at klaske lidt "sikkerhed" på. Intet kunne være mere forkert.

Virkelighedsperspektivet er at HVIS vi vil have dette til at virke så skal vi håndtere præcis dette problem. Ellers får du alt andet end seriøs debat og typisk enten en masse kværulanter uden indsigt eller interessegruppers retorik.

Det interessante er at aktivere den private person som sidder i en stilling med viden der giver dem indsigt - dvs. give vedkommende mulighed for at deltage i debatten UAFHÆNGIGT af den position vedkommende begrænses af.

Det bliver stadigt vigtigere i takt med at verdne bliver mere kompleks og stadigt færre kender et område tilstrækkeligt dybt.

Som et konkret eksempel bare fra i dag som du direkte vil kunne overføre til dette debatforum

"siger en af MSI’s udviklere til Version2. Han ønsker dog at være anonym, da han ikke må udtale sig til citat."

http://www.version2.dk/artikel/11139-netbook-producenter-raser-microsoft-blander-sig-utidigt-i-vores-forretning

Det er en ganske interessant debat Daniel rejser, især fordi der i internettet ligger mange muligheder for interaktion på tværs af fysiske barrierer.

Det er dog nærliggende at sondre mellem politik og forvaltning når man diskuterer anvendelsen af netbaserede interaktion. 

Politik

I forhold til demokrati og politik er der med nettet opstået en ny mulighed for at skabe nærhed mellem vælger og politiker. I det ideelle demokrati sad vi alle klinet foran DR2 for at se de direkte billeder fra Folketinget, på den måde vil vi være oplyste borgere med tilstrækkelig indsigt til at træffe et sagligt og velbegrundet valg hvert fjerde år.

Desværre tror jeg ikke DR2 har de store seertal på førnævnte tidspunkt. Alternativt følger vi derfor de folkevalgte via nyhederne, melder os ind i et parti eller følger ugerne op til en valgkamp.

Internettet er for mig at se, et godt supplement til disse informationskanaler. Ved at følge politikere på Twitter eller Facebook opnår man som vælger en stor indsigt i, hvad denne politiker står for. Det kan godt være at vedkommendes ”beskeder” skrives af studentermedhjælpere, men de repræsenterer vedkommendes synspunkter og holdninger. I disse to fora vil der naturligvis være tale om personlige beskeder dvs. at man ikke skal forstå Twitter som et nyt fora for politisk debat.

Men det ville f.eks. være nærliggende at vores parlamentarikere i EU foretog løbende opdateringer af hvad de laver i hverdagen. Dan Jørgensen kunne jo passende blogge hvilket lovforslag han lige havde stemt på osv. så vi borgere kunne få bare en smule indsigt i EU.

Internettet giver mulighed for at videreformidle information på en hurtigt og letfordøjelig måde, der ellers aldrig var nået ud til borgerne. Hele pointen er her, at mere viden om politikernes daglige arbejde er en styrkelse af borgernes demokratiske forståelse.

Daniel nævner Obamas valgkampagne som et eksempel på hvordan internettet kan anvendes. Anvendelse af internettet til at promovere egne budskaber på en saglig måde kan kun betragtes som en styrkelse af demokratiet. Hvis Obama var i stand til at ramme vælgere der ellers ingen interesse eller indsigt ville få i valget, er det for mig at se en kæmpe demokratisk gevinst.

Jeg stiller mig derfor noget uforstående overfor den kritik Stephan Engberg fremsætter. Valgkamp er retorik! Det er derfor ikke en svækkelse når denne retorik udbredes til andre kanaler end TV, og især ikke hvis vælgerne er i stand til at interagere dvs. stille spørgsmål og lignende. Derudover handler det også om mindske distancen mellem repræsentant og vælger, hvor Obama netop ramte en stor gruppe der følte sig overset af demokratiet. Internettet gør det muligt for vælgerne at opleve den inklusion som Daniel selv referer til. 

Alt i alt kan internettet være en markant styrkelse af demokratiet. Det er en måde at mindske afstanden mellem politiker og borger.

Forvaltning

Når det kommer til den offentlige forvaltning og internetbaseret interaktion, er det straks sværere at komme med konkrete forslag.

Der er ingen tvivl om at internettet giver borgerne lettere adgang til praktiske oplysninger, og myndighederne skal i højere grad medregne internetfora end tidligere. Den primære gevinst er dog stadig oplysning. Sagsbehandling, afstemninger og lignende begrænses, med rette, af borgernes retssikkerhed. Samtidig er internettet ikke tilgængeligt for alle borgere. 

Dog syntes jeg ikke der er nogen grund til at male fanden på væggen som Stephan Engberg, (direktør for et firma der udbyder sikkerhedsforanstaltninger til internettet), gør det. Jeg er selv ansat i det offentlige og jeg er udmærket klar over de grænser tavshedspligten sætter for mig. På samme tid er jeg også fuldt ud bevidst om de muligheder ytringsfriheden giver mig. Jeg forstår derfor ikke hvad du mener når du skriver at Forvaltningen banker folk på plads??Så vidt jeg ved, må jeg sige hvad jeg vil som privatperson så længe jeg ikke bryder min tavshedspligt. Det er kun fyringsgrund hvis jeg agerer illoyal uden grund, og det er vel ikke så underligt?! 

Et sted hvor myndighederne dog gør klogt i at være med på noderne, er i at sikre spredning af korrekt information. Da svineinfluenzaen ”hærgede” var et fora som Twitter fyldt med fejlinformation.

http://www.cnn.com/2009/TECH/04/27/swine.flu.twitter/index.html

I sådan et tilfælde er det vigtigt at myndighederne har en forståelse for udbredelse af information via internettet. Selv hvis det kræver at Sundhedsstyrelsen skal oprette en profil i Twitter. 

Jeg ser i internettet mange muligheder. Især i forhold til de demokratiske aspekter. Linket mellem politiker og borger kan mindskes, hvilket alt andet lige er en gevinst for demokratiet. Hvorfor ikke give borgeren mulighed for subscribe på små videoer fra debatterne i folketinget? Eller have en hjemmeside hvor den enkelte politiker kan Twitte hvad de stemte til et lovforslag?

For forvaltningen er det mindre åbenlyst hvilke kommunikationsmidler der kan udvikles. Der er ingen tvivl om at myndighederne i højere grad må forholde sig til alternative kommunikationsmidler. Dog vil forvaltningens brug af den form for kommunikationskanaler nok være begrænset til videreformidling af informationer, da konkret sagsbehandling og afstemninger stadig skal værne om borgernes retssikkerhed. Men jeg ser ikke noget i vejen for, at man udviklede chatrum eller "opslags" tavler, hvis det kan lette videreformidling af information til borgerne. 

Kristian

At reducere "sociale medier" til politisk spam er ret forsimplet. Det langt mere centrale aspekt er involveringen. Men involvering skaber ret sensitive persondata som direkte kan misbruges til indidualiseret Politisk Direkt Marketing (det virker og bruges i udstrakt grad i US).

Omkring din tavshedspligt, så bemærk at jeg på intet tidspunkt har dæmoniseret de offentlig serviceansatte. Min pointe er grundliggende at systemet træffer værdidestruktive og samfundsdestruktive beslutninger og behovet for tavshedspligt ville kunne reduceres til næsten ingenting hvis man designede ansvarligt og demokratisk

Læs sidste kapitel her.

http://www.taenk.dk/overvaagning/ny-bog-de-overvaagede/

Kristian, det er en meget god kommentar, som du bidrager med.

Mht. til forvaltningens brug af web 2.0-teknologi, så vil jeg blot nævne, at Digitalisér.dk er et eksempel på et offentlig netsted, som gør brug af sociale funktioner og hvis værdi består af det brugerskabte indhold og samarbejdet om det. Selvom selve sagsbehandlingen ikke foregår på Digitalisér.dk, så kan man få input til den og ikke mindst udstille resultatet af den på netstedet.

Indholdet på Digitalisér.dk skabes både af private og offentlige aktører og i mange grupper blandes begge parter.

Langt det meste af det, som det offentlige går og laver er jo ikke spor hemmeligt og kun med få undtagelser er der ikke en interesse i åbenhed. Men en forudsætning for åbenhed og samarbejde er, at man har et sted at være det og gøre det. Og det er den rolle Digitalisér.dk skal udfylde.

Digitalisér.dk handler om digitaliseringen af Danmark, men jeg kan ikke se, hvorfor man ikke kan lave lignende løsninger inden for andre områder.

Digitaliser.dk er et glimrende tiltag for at skabe lidt koordinering og information i en offentlig forvaltning som har meget lukkede beslutningsprocesser uden hverken politisk styring eller kunder til at rette op på fejl.

Men som eksempel på web 2.0 er det dokumentation for at det IKKE virker som forum - fraværet af kritiske indlæg dokumenterer det. Eller rettere den enorme forskel på det man siger offline og det man siger online dokumenterer det.

Hvis man vil have den saglige debat så giv de ansatte værktøjer til at diskutere som borger uafhængit af rollen som selvcensurerede ansatte som skal repræsentere arbejdspladsens officielle holdning.

@stephan

Når jeg bruger Digitaliser.dk gør jeg det i professionelt øjemed.

At jeg gør det forhindrer ikke en saglig og kvalificeret debat. Jeg censurerer ikke mig selv i den rolle i højere grad end jeg gør i andre af livets sammenhænge, hvor jeg udfører social selvkontrol - ligesom alle andre mennesker gør det. Jeg noterer mig, at Kristian i denne tråd giver udtryk for samme synspunkt.

Jeg ville endvidere heller ikke deltage i denne diskussion eller tillægge dine ord nogen værdi, hvis du identificerede dig selv som 'anonym' fremfor som 'Stephan Engberg'.

Ang. embedsværket og offentlighed, så har Offentlighedskommisionen arbejdet siden 2002, men den virker ikke fordi den er proppet med embedsmænd der foretrækker at arbejde uden unødig forstyrren fra geschæftige borgere og journalister: http://journalisten.dk/lognen-om-den-danske-abenhed

På Folkets Ting forsøger vi at gøre lovtekster og folketingsdebatter til genstand for offentlig debat og prøver at fordre debat mellem politikere og borgere om reelle politikiske emner.

Martin

Det har ikke en brik med "social selvkontrol" at gøre. Du forveksler problemstillingen med de rabiate størrelser som render rundt og taler om muslimer og det som er værre. Hvis nogen agerer rabiat og bliver personlig, så må man smide dem ud - no problem.

Der er 2 alvorlige problemstillinger i det du siger her.

a) At du overhovedet mener at en udtalelses indhold afhænger af hvem som siger det.

Du bør selvfølgelig overveje om et argument er farvet af særinteresser, men det bør ikke slet ikke have betydning.

F.eks. en formel myndigheds vurdering er noget andet.

b) At du tror at folk "siger sandheden" når de agerer identificeret. De siger hvad deres position siger, de må siger - fordi ellers står der fyring eller disciplinære sanktoner på dagsordenen - og det ved man godt.

Jeg oplever det hver evig enese dag når vi diskuterer nogle af de tungere aspekter af Digital Forvaltning - den absurde forskel mellem hvad man tør sige officielt/online og hvad man siger offline i fortrolighed.

Og denne effekt blev bevist af sundhedssektoren omkring indberetning af fejl -  manvidste at sundhedssektoren slog mange folk ihjel men der kom ingen indberetningern. Først da man anonymiserede indberetningen eksploderede antallet af fejlindberetninger og man kunne gå igang med læringsprocessen.

Kære Stephan, dit eksempel overbeviser mig på ingen måde om, at anonymitet er bedre i online fora. Og nej, jeg forveksler ikke noget med noget: Anonyme kan nemlig også lyve og når et af formålene med Digitalisér.dk er at fremme kommunikationen mellem det offentlige og private, så virker efter min mening lidt tamt, hvis repræsentanter fra det offentlige optræder som anonyme, men hvis de vil, så er det sådan, det er. Der findes masser af steder, hvor man kan angive, rapportere eller diskutere anonymt, hvis der noget, man ikke bryder sig om i samfundet - du nævner selv pressen ovenover. Så jeg synes ikke dit argument er validt. Men jeg har noteret mig dit synspunkt (også i anden tråd) og det er taget til efterretning. Så lad os stoppe denne diskussion her.

Martin

Stort skridt.

Men før du dømmer noget ude.  Der er stor forskel på en holdning eller statestik som ren påstand og et rationelt argument. Det sidste kan og bør stå for sig selv - hvad x enhed eller person synes er noget helt andet.

Jeg har intet sagt her som er mere eller mindre troværdigt fordi jeg siger det. I så tilfælde ligger fejlen på modpartens side.

Problemet er vaneforestillinger uden blik for de stadigt større negative konsekvenser der langt overstiger fordelene. Det slår igennem i tænkningen i hele digital forvaltning som systematisk skaber problemer for sig selv ved ikke at tænke borger og behov før system og egeninteresse.

Gu' er det da fedt, at politikkere er aktive på sociale medier. Også selvom det nogle gange er for tøvende og andre gange al for bombastisk.

I dialog
Som kommunikationskonsulent i en kommune ser jeg mindst lige så store fordele i, at vi som administration kan bruge de sociale medier til løse en af vores fornemmeste opgaver: At komme i kontakt med de borgerne, vi er der for.

Her er de sociale medier langt mere brugbare end de kommunale hjemmesider, pjecer, annoncer og bannerreklamer, vi traditionelt benytter. 

So ein blog muss wir auch haben
De sociale medier har også bragt os skridtet videre fra det lidt naive ønske "vi skal have en blog på vores site".
Idéen om en blog på hjemmesiden var god, fordi bloggen faktisk kunne give noget dialog på den ellers afsenderorienterede informationskanal.
Problemerne var bare, at:

1: Dialogen og borgerne kom ikke af sig selv. Det kræver meget energi at få borgere til at debattere "vores" emner på en kommunal hjemmeside.

2: Ikke alle kommunale embedsmænd er naturtalenter til at skrive debatskabende blogindlæg. Det kræver kant og provokation at få læseren til at reagere, og de fleste embedsmænd er vant til at skrive omvendt: Diplomatiske, nuancerede "på den ene og på den anden side"-notater.

Vær hvor borgerne er
Så de sociale medier er som sendt fra himlen. På Facebook er borgerne i forvejen, og her har embedsmænd og politikere lettere ved at skrive kort og konkret, mens vi borgere jo er klar til at give "tommel op" og skrive små kommentarer til hvad som helst.

Vi er nye, men vi er der
Det er stadigvæk i sin vorden. Vi begår stadig begynderfejl på Facebook - ligesom vi begik blog-begynderfejl. Men både politikere og embedsmænd er derude 2.0, og de sociale medier indgår som en selvfølge, når vi planlægger og lægger strategier for vores kommunikation.

Se for eksempel Legens by på Facebook.

Lene

Jeg er ikke i tvivl om at fællesskaber omkring forskellige forhold vil være en helt naturlig del af vores digitale fremtid. Det muliggør af man kan involvere sig uden at bruge for megen tid ved at sprede aktiviteten på flere personer og opnå kristisk masse og samtidig ved at man kan komme tættere på de aktive med mest indsigt fordi det netop er derfor deres kalender er presset.

Denne diskussion drejer sig BÅDE om rammerne (teknisk, juridisk, medier etc.) OG content (hvordan stager man en debat, hvordan sikrer man at den er levende og ikke går over gevind, hvordan opretholder man kontakten til at øge muligheden for at borgerne ser det som er relevant for dem - og dermed også som de har interesse i at involvere sig i etc.)

Men der mangler nogle seriøse demokratisk og strategirelaterede diskussioner

1. Der er mange kommercielle interesse i at få endnu en snabel i statskassen - det er nemme penge som ingen bliver holdt ansvarlig for nogensinde skaber værdi for nogen.

2. Brand/awareness argumenter ser vi masser af. Der er spildt millioner hvis ikke millard på glitterpapir og ren pop-branding fordi reklameverdens overfladiske awareness-seeking "sælges" til politikere og embedsfolk som er let til falds for den slags.

3. De sociale medier er klart umodne og på "amerikanske" vilkår. Der er ingen demokratisk sikkerhedsforståelse.

Hvor smart er det lige at skulle diskutere politisk og andre sensitive emner uden datasikkerhed i kommercielle profileringsmedier som Facebook, Twitter etc.? Som iøvrigt er ejet og lokaliseret uden for landets grænser og dermed uden for vores juridiske jurisdiktion.

4. Demokratiets kritiske masse bæres ikke at masserne, men af den midre gruppe af indsigtsfulde og aktive som tager de tuge diskusioner og bygger visioner. Det er dem der er de kritiske at aktivere.

Masserne misbruges som legitimisering. Demokrati er jo næremst degeneret til at man kan stemme om fakta og sandheder, dvs. en ting er at perception is reality, en langt farlige er at manipulere reality ved at forsøge at styre perception. Det er spindoktoeriets nemme vej, men den er anti-demokratisk og samfundsdestruktiv.

Så - givet at vi ikke er uenige om retningen men formentlig om tempoet og midlerne - hvordan sikrer man så det dybdedemokratiske og holdbarhedsorienterede fokus?

Som jeg ser diskussionen om web 2.0 og det offentlige, så er det pt. stort set ren legitimering men misser alle mulighederne.

Med stor respekt for og ros for den store indsats der ligger bag Digitaliser.dk er den MANGLENDE kritiske debat dokumentation for hvad jeg siger. Den bliver ikke legitimeret af at der er flere med. Du kan altid lave en konkurrence og hente 10.000 som ikke sætter sig ind i spørgsmålene men alene tjener som "stemmekvæg" og "tavs flertal".

Jeg efterspørger fokus på holdbarheden - på at de valg vi træffer er langt mere indgribende og langsigtede end måden vi tilgår debatten på.

Der er kort sigt for mange kortsigtede interesser på trods af de samme mennesker også er borgere i samfundet.

Dokumentation

"De store leverandører som IBM og CSC er ikke meget for at stå frem og kritisere den offentlige projektstyring. Kritikken kan koste fremtidige kontrakter."

http://www.comon.dk/news/her.er.de.offentlige.it-projekter.der.sejler_41237.html

Stefan

Hverken administrationen eller politikerne bruger Web2.0 til at skabe "sensitive emner" og jeg ser ikke  noget problematisk i at diskutere politik uden digital sikkerhed. Det er klart at så snart en borger bruger et socialt medie til at spørge ind til en sensitiv, konkret sag, er det politikerens og "det offentliges" ansvar at flytte debatten over på fortrolige medier. - Præcis som når politikere og administration åbent tager generelle "ikke sensitive" diskussioner i pressen og med samme selvfølgelighed klapper i og undlader at kommentere, hvis journalisten pludselig spørger ind til en konkret sag, hvor der enten er tavshedspligt eller det af andre grunde er upassende at diskutere sagen i medierne. 

Kan du give nogle konkrete eksempler på politikere, der er kommet galt afsted? Eller bare et tænkt - realistisk - eksempel på, hvornår det kan være et problem, at de sociale medier ikke er sikre?

Til et par af dine andre argumenter:

- At mediet er kommercielt er vel ikke mere eller mindre problematisk end at aviser også er kommercielle.

- At det muligvis er spild af penge ... tjoeeh eller næææh ... Her har vi samme udfordring med de sociale medier som med så meget andet reklame, politikere benytter sig af. Kunsten er at gå strategisk til værks: Sætte et mål for, hvad man vil opnå med at optræde på de sociale medier,  og måle om det virker efter hensigten.

Oftest er målet med at optræde på de sociale medier, at målgruppen eller "flest muligt" opnår kendskab. Ligesom man vil opnå med flyers, plakater o.l.

Derfor har jeg lidt svært ved at forstå din bekymring for sikkerhed og sensible emner.

Lene

Jeg ønsker ikke at gentage hvad jeg allerede har skrevet en gang.

Du vil profitere på at overføre reklame- og medieverdenens overfladiske attention-fokus til et rum som efter min vurdering vil lide ubodelig skade af at individer gøres transparante for interessen.

Jeg siger at et forum som dette bør forsøge at tage et samfundsansvar .. eller være en del af problemet.

1. Se f.eks. omkring det "præsentative demokrati" http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap37.html
2. Det spinretoriske meningsmålingstyrani http://www.information.dk/194349
3. Individualisering af den politiske og anden spinretorik på basis af den transparante borger.

Etc. etc.

Hvor du kortsigtet ser et marked, ser jeg i højere grad et ansvarsløst angreb på demokratiet og samfundsøkonomien i bredere forstand på grund af mangel på ansvarlighed og kritisk evaluering. Du kan ikke skille handling fra konsekvens - man kan ikke efterfølgende rydde op efter de ødelæggende tiltag.

Jeg kritiserer ingen individuelt, men at de institutionelle og specielt centraladministrative processer slet ikke evner at addressere samtidens problemstillinger i forbindelse med digitaliseringen.

De fleste tiltag vi ser har direkte negative samfundsøkonomiske og demokratiske business cases - men beslutningsprocesserne er udenomsdemokratiske skjult bag centraladministrationens slør for at undgå ansvarlighed.