Spring til login

Digitaliser.dk

Sektioner

Aktuel side

Gruppens profilbillede

Cloud computing i Danmark

276 medlemmer | Medlemsskab via fri tilmelding (Bliv medlem - kræver login )
Profilens billede

[Økonomi] Hvor parate er danske myndigheder til at anskaffe it som en forretningsmæssig ydelse?

Søren Peter Nielsen - 28.10.2009 modereret af Søren Peter Nielsen (28.10.2009)

Et vægtigt argument for at anvende Cloud-infrastruktur er, at Cloududbydere har mulighed for at udbyde rå computerkraft til en billigere pris end den traditionelle IT-afdeling internt i virksomheden. I tabellen herunder ses, hvorledes store datacentre på omkring 50.000 servere kan levere CPU-kraft, lagring og netværksydelser, som er fem til syv gange billigere end mindre datacentre på cirka 1000 servere.

Tabel om økonomi i stordrift

Cloudinfrastruktur benyttes både af virksomheder - til drift af egne applikationer - og af leverandører af Software-as-a-Service (SaaS)-løsninger. SaaS-leverandørerne slipper for store startinvesteringer i infrastruktur. De skal kun betale for den kapacitet de reelt udnytter i takt med at flere kunder kommer til og behovet øges.

For SaaS-løsninger findes der forskellige beregninger, som illustrerer at SaaS-løsninger er mere priseffektive end løsninger, der er driftes i eget it-miljø. Mange af disse beregninger er udført af leverandører af SaaS-løsninger eller i hvert fald bekostet af disse. Der findes dog også beregninger fra uafhængige analytikere, hvoraf enkelte er offentligt tilgængelige.

Et eksempel er en analyse, hvor firmaet Forrester har set på prisen ved brug af Cloud-baseret email i forhold til traditionel intern drift af email. Forresters beregninger baserer sig blandt andet på Google Apps Premier Edition, som virksomheder kan abonnere på for $50 per bruger per år. Forrester's konklusion er, at Cloud-baseret email giver god økonomisk mening for organisationer helt op til 15.000 emailbrugere.

Tabellen herunder viser Forresters sammenligning af priser for forskellige typer af email-løsninger med forskellige antal brugere.

Tabel fra Forrester rapport

For en organisation med 5000 email-brugere kan der opstilles følgende regnestykke:

  • Besparelser per bruger per måned ved skift fra intern email til Google Apps: $28,22 - $8,59 = $19,63
  • Årlig besparelse for hele organisationen:
    $19,63 * 12måneder * 5000 brugere = $1,177 mill.

Den årlige besparelse for organisationen er i dette eksempel ca. 1,2 million dollar eller cirka 6 millioner danske kroner.

Lad os et øjeblik lave et tankeeksperiment og antage at ovenstående besparelse kan overføres til danske myndigheder. For 100 myndigheder med hver cirka 5000 email-brugere, vil der kunne spares cirka 600 millioner kroner om året ved skift fra intern email til Google Apps eller anden Cloudbaseret email i samme prisklasse. 600 millioner kroner er et væsentligt beløb. Det udgør eksempelvis 12% af hvad kommunerne samlet set anvender på it (jf. KL's opgivelse af kommunernes samlede it-udgifter til at være 5 milliarder kroner om året).

Kan danske myndigheder høste en gevinst i den størrelsesorden, som Forresters tal antyder?

Det afhænger blandt svar på:

  • Hvor ligger danske myndigheders omkostninger til email i forhold til Forresters tal?
  • Hvad koster en Cloud-baseret email-ydelse, som overholder danske lov- og regeringskrav?
  • Hvilke barrierer er der for at en eventuel besparelse kan realiseres?
  • Hvilke omkostninger kræves for at omlægge it-anvendelsen fra anskaffelse af hardware, software og drift til en anskaffelse af en forretningsmæssige ydelse, der afregnes efter aktuelt forbrug?

Spørgsmålet om parathed til at efterspørge it som en forretningsmæssig ydelse er ikke kun relevant i forhold til Cloud computing. Det også er interessant i forhold til generelt at se, hvor tæt en binding offentlige myndigheder er i stand til at etablere mellem deres forretningsmæssige mål og deres it-udgifter.


Der er givetvis mange forskellige holdninger til dette. I forhold til det konkrete eksempel er det svært at komme frem til nogen konklusion, så længe vi ikke ved hvad email i dag koster for danske myndigheder.

Det kan være at danske myndigheder driver deres email så effektivt at der ikke grund til ændringer. Men måske svarer potentialet  til Forresters tal. Indtil videre blæser svaret i vinden...

Hvad tror/ved du intern email koster? Hvilke elementer ser du der skal indgå i en prisberegning (ud over licenser, servere, og support ?).

Lad os høre meninger og forslag – Vi hører også gerne fra organisationer, som er interesserede i at samarbejde om opstilling af en beregningsmodel for prisen på intern email.

Sæt/fjern bogmærke
+1

Kommentarer (2)

Profilens billede 1
Stephan Engberg - 28.10.2009

Hvad koster en Cloud-baseret email-ydelse, som overholder danske lov- og regeringskrav?

Svaret er enkelt - der eksisterer ikke en cloud email som overholder dansk lovgivning.

En så primitivt forsimplet analyse som den omtalte svarer til at konkludere at vi skal nedlægge alle ministerier og overføre styringen til Berlin - Danmark svarer kun til Hamborg i størrelse. Hvorfor så opretholde en så ineffektiv administration?

 

Sæt/fjern bogmærke
-1
Profilens billede 2
Kristian K. Hansen - 30.10.2009

Det er da et glimrende indlæg - lad os lige aftale kun at snakke relative besparelser pr. person - det totale beløb er stort, men ellers uinteressant. Hvis email og andre ydelser er ved at blive lige så standardiserede som kuglepenne skal de da klart købes det billigste sted.

Det har intet at gøre med at flytte selve denadministrative proces. Den største hurdle er nok i folks hoveder.

Tilføj fil(er)

En ny fil vil overskrive en eksisterende fil, hvis begge filer har samme navn og samme ekstension.

Bliv opdateret med nye aktiviter i gruppen via Twitter. Alt hvad du skal gøre er at følge digicloud på Twitter.

Below you will find links to English cloud computing related publications:

Read the full version of the publication with descriptions of each article and Statements from the Danish Data Protection Agency here.

Luk

Fjern fremhævning

Digitaliseringsstyrelsen