Så er konferencen vel overstået. Jeg takker alle deltagere, oplægsholdere og udstillere for den aktive deltagelse!
Jeg kunne tænke mig at få lidt feedback, f.eks.:
Hvad var godt?
Hvad var mindre godt?
Fik du det forventede udbytte? Hvordan / hvorfor ikke?
Ordet er frit, gennem dialog bliver vi klogere :-)
Jeg synes, at konferencen var meget inspirrerende at deltage i :)Noget som jeg godt kunne tænke mig som efterspil for konferencen er, at alle - i den rette open source-ånd - oplægholderne ville lægge deres præsentationer til offentligt skue her på gruppen...Hvis I skulle finde kræfter til at gentage succesen næste år vil jeg helt klart deltage igen, bare for lige at kunne få et billede af hvor langt vi er kommet med udbredelsen af OSS.
Det glæder mig, at du fandt konferencen inspirerende!
Præsentationerne er på vej, open source-ånden opretholdes ;-) Vi håber, at præsentationerne vil danne baggrund for mange spændende diskussioner her på sitet!
Vigtig initiativ! Gentag det, hvis kræfterner er til det.
Jeg håber at de andre deltagere kunne bruge nogle af erfaringerne fra Digital Sundhed. Selv tog jeg Jens Hørlück "Klassisicering" med hjem. Der mangler bare et medium til at vi sammen kan rate OSS -så det bliver letter at vide hvad nye OSS brugere kan forvente af den software de vælger. Husk dog at software ikke behøver at være dårlig fordi den kun er udviklet af en person :-)
PS: Valg af software hviler tungt på kendskab, så give skolebørnene Linux+ Open Office med i madpakken
Hej
Jag tyckte det var en väldigt bra och inspirerande konferens med många intressanta ämnen och talare. Bra format - alla var i samma lokal hela tiden: utställare, deltagare och talare. Fantastisk fin lokal dessutom :)Jag saknade något eller några exempel på genbruk, återanvändning av programvara på Softwarebörsen.
/Mats
Jeg syntes, det var en god konference, med gode eksempler både på hvordan man skal og hvordan man ikke skal gøre tingene og med et meget klart fokus på fordele i form af kontrol, vidensdeling og genbrug frem for den ensidige fokusering på pris, man nogen gange har set i debatten om "Open Source".
Jeg skrev selv et lille blogindlæg om konferencen i går (http://www.modspil.dk/itpolitik/ubuntu_ved_konference_for_open_source__software__i_det_offentlige.html), som jeg vil tillade mig at citere fra:
Hvis jeg skulle opsummere, hvad konferencens indlæg siger om brugen af fri software inden for det offentlige, må det blive: Godt i gang, men små skridt. Det med de små skridt skal ses i lyset af, at en sådan konference formentlig slet ikke ville have været mulig for blot tre år siden, da Videnscenter for Software blev oprettet - dengang var der ingen overordnet viden på området, og mange var i tvivl om, hvorvidt det overhovedet var muligt for offentlige myndiger at bruge fri/Open Source software. I dag findes der en portal for offentlige softwareprojekter inklusive kildekode (Software-børsen), og 96% af offentlige myndigheder siger, ifølge kontorchef Lanngs præsentation, ja til deling og genbrug af software - herunder til deling af den software, de selv skaber. Indlæggene havde generelt nøje fokus ikke på de økonomiske besparelser, der lå i brugen af "open source"-software (termen "fri software" var desværre helt fraværende), men i de strategiske muligheder, det giver - såsom at det er gratis at afprøve softwaren, før man kaster sig ud i en investering, og at adgangen til kildekoden sikrer, at man ikke står med håret i postkassen, hvis leverandøren brænder én af. Hvormed være sagt: Man havde generelt fokus lige præcis det rigtige sted. Der var i de enkelte præsentationer mange eksempler på, at man ikke lige er kommet så langt, men i betragtning af, at konferencen som antydet nok slet ikke ville have været mulig for tre år siden, gør det ikke så meget. Arrangørerne lagde op til, at denne konference vil være en årligt tilbagevendende begivenhed, og jeg tør ærligt talt godt bakke op om deres egen spådom, nemlig at der allerede om tre år igen vil være meget mere at fortælle om.
Jeg syntes generelt, at der var tale om en begavet og pragmatisk tilgang og fremstilling, der giver håb om mange spændende projekter i fremtiden.
#Esben: Vil du ikke være så venlig at dele ikke din spændende præsentation med os her på 'vores' gruppe?
Det medium du efterlyser kan - måske - findes der >> http://www.osalt.com (?) - eller er det noget helt andet du tænker på?
MvhAdam
Jeg slap ikke så heldigt fra at indsætte det <a href="http://www.modspil.dk/itpolitik/ubuntu_ved_konference_for_open_source__software__i_det_offentlige.html">link</a> - prøver lige igen:
http://www.modspil.dk/itpolitik/ubuntu_ved_konference_for_open_source__software__i_det_offentlige.html
En ny fil vil overskrive en eksisterende fil, hvis begge filer har samme navn og samme ekstension.