Profil
Netværket samler den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Her kan du læse mere om formålet med strategien, og du kan finde information om de 60 initiativer, der skal føre strategien ud i livet. Initiativerne er samlet i 12 fokusområder, som hver har en gruppe på digitalisér.dk.
Regeringen, kommuner og regioner arbejder med digitaliseringsstrategien
sammen om at modernisere danskernes velfærd og effektivisere den offentlige
sektor. Med den nye digitaliseringsstrategi bliver der for alvor sat skub på at
anvende digitalisering til at forny den offentlige sektor og gøre den mere effektiv.
Danskernes parathed og den offentlige sektors digitale førerposition skal
bruges til at tage de næste store skridt på den digitale vej til fremtidens velfærd.
Danskerne bruger deres computere, mobiltelefoner og internettet hver dag.
De mange nye digitale muligheder har på kort tid forandret hverdagen for
mange borgere og virksomheder. På samme måde i den offentlige sektor,
hvor Danmark er blandt de lande i verden, der er kommet længst med at bruge
it og ny teknologi til at forny og forbedre velfærdssamfundet.