Spring til login

Digitaliser.dk

Sektioner

Aktuel side

Gruppens profilbillede

OIOREST

174 medlemmer | Medlemsskab via fri tilmelding (Bliv medlem - kræver login )

jQuery plugin: Autocomplete af danske adresser

Hermed er implementeret og frigivet første version af et plugin til jQuery, der med brug af Ajax og JSONP baseret på Geoservicen nemt & hurtigt tilbyder autocomplete funktionalitet i alle de gængse browsere, på danske adresser.

Læs mere på:

http://www.hinnerup.net/permanent/2011/06/23/autocomplete-med-ajax-paa-adresse-med-jquery-og-oio/

http://plugins.jquery.com/project/autocompleteAddress

Profilens billede

Fin komponent baseret på Geoservicen

Finn Jordal - 23.06.2011 modereret af Finn Jordal (23.06.2011)

Hej Tobias

Det er super, at du stiller din adresse autocomplete komponent, baseret på Geoservicen, til rådighed for andre, så de kan bruge den i deres løsninger uden selv at skulle udvikle den.

Jeg har et par kommentarer til din beskrivelse.

"Værd at bemærke er, at OIO’s implementation af vejnavne-servicen tilsyneladende af performance-mæssige hensyn ikke helt opfører sig som dokumentationen beskriver: Kun når vejnavneopslaget suppleres med et postnummer, returneres resultater for navne-opslag med mindre end 4 tegn (prøv i ovenstående at lave søgning efter eksempelvis “Bygm” og “By” henholdsvis med og uden at have angivet postnummeret “2400″)."

Du kan godt - ved blot at angive 2 bogstaver uden angivelse af postnummer - få vejnavne retur fra Geoservicen,  men det kræver noget tålmodighed :) Der er rigtig mange vejnavne i Danmark, som indeholder 'by'. En måde at optimere opslaget, er at anvende maxantal queryparameteren, som reducerer antallet af returnerende vejnavne. Der er jo også grænser for hvor mange bynavne en bruger kan overskue.

Jeg forstår ikke, hvad du mener med "Desuden omgås derved det “problem” der er skjult i, at adressse-servicen hos OIO undtagelsesvist (og udokumenteret) matcher eksakt på husnummer-angivelse."

Kunne du forklare det?

Men endnu engang, Tobias, rigtig godt gået. Håber at der kommer flere lignende dimser enten fra dig eller andre.

Mvh.

Finn

 

 

Kommentarer (3)

Profilens billede 1
Tobias Hinnerup - 24.06.2011 modereret af Tobias Hinnerup (28.06.2011)

Hej Finn

Tak for indsparkene! 

Med hensyn til de 2 versus 4 bogstaver har du helt sikkert ret: Jeg har været for hurtig på tasterne - og justerer snarest min beskrivelse jævnfør nedenstående.

Den opførsel jeg har konstateret er forårsaget af den rækkefølge resultaterne returneres i, kombineret med det faktum at jeg (a) har sat maxantal til 24 og (b) frasorterer alle resultater der ikke har det søgte i begyndelsen af vejnavnet (hvilket jeg i øvrigt har glemt at medtage i beskrivelsen af plugin'et).

Som jeg ser det, kan jeg forbedre min løsning ved at fjerne angivelsen af maxantal (idet jeg har en "intern" øvre grænse på 12 har det udelukkende betydning for hastighed). Efter min opfattelse vil det dog medføre at forespørgslerne bliver "urimeligt store" til servicen... Et ønskescenarie kunne måske være, om man kunne angive en parameter ala "match=start|alle|ende"... 

Lad endelig høre, om du/I har en hensigt, en anbefaling og/eller mening om dét?

Ligeledes har jeg nok tastet mere end jeg har testet vedrørende husnummeret - men "problemet" er nu efter min bedste formening reelt nok: Det jeg efterlyser er en mulighed for at angive en * i husnr ligesom i vejnavn i Adresser.

Det tænkte scenarie værende at en forspørgsel ala

http://geo.oiorest.dk/adresser.xml?postnr=8250&vejnavn=Bredk%C3%A6r%20Tv%C3%A6rvej&husnr=3*

ville resultere i adresserne 3+30,39. Naturligvis justerer jeg også straks i denne anledning min beskrivelse, nu min indsigt er vokset.


Hvad siger du i øvrigt til tanken om at (kunne) sortere adresse-resultater logisk efter husnummer, som jeg også skrev/skriver lidt om?

Hilsner,

Tobias

Profilens billede 2
Tobias Hinnerup - 24.06.2011

Hej Finn

I forlængelse af nedestående har jeg nu opdateret http://www.hinnerup.net/permanent/2011/06/23/autocomplete-med-ajax-paa-adresse-med-jquery-og-oio/ - teksten dér er muligvis klarere end hvad jeg skrev i mit første svar på dine kommentarer.

Hilser,

Tobias

Profilens billede 3
Finn Jordal - 27.06.2011

Hej Tobias

Tak for dit indlæg.

Vi planlægger en ny release af Geoservicen til efteråret og indsamler i den forbindelse forslag til ny funktionalitet. Jeg vil opfordre dig til at beskrive dine ændringsønsker her: http://digitaliser.dk/news/1553414

Mvh.

Finn

Ønsker du at skrive indlæg eller blot kommentere indlæg,
skal du være oprettet som bruger og logget ind.

Opret dig som Ny bruger    eller Log ind    

Tilføj fil(er)

En ny fil vil overskrive en eksisterende fil, hvis begge filer har samme navn og samme ekstension.

Tags

Tilføj dine egne tags

- (kræver login)

Andre brugeres tags til nyheden

Der er ikke tilknyttet tags fra andre brugere

Digitaliseringsstyrelsen