Loading…
Tilbage

Hvad kan DAWA bruges til? – GIS program/QGIS


03-01-2014 11:05:53

DAWA er næste version af MBBL’s adressetjenester, som du kan læse mere om her. DAWA er designet ud fra forskellige brugsscenarier, som vi vil beskrive i en række indlæg i AWS-gruppen. Formålet med indlæggene er dels at beskrive hvordan DAWA kan anvendes; dels give jer mulighed for at vurdere hvorvidt brugsscenarierne giver mening og i den forbindelse give os værdifuld feedback. Det første brugsscenarie vi tager fat på er anvendelse af DAWA fra et GIS-program. DAWA vil selvfølgelig tilbyde WMS/WFS support, men vi vil i dette indlæg se på en anden måde at anvende Danmarks adresser i et GIS program.

Mange, som anvender adresser i GIS-programmer, har kun fokus på en del af Danmarks adresser. De har sjældent behov for at behandle alle Danmark adresser på en gang. Det kan være en enkelt kommunes adresser. En enkelt vejs adresser. Et sogns adresser. Adresser indenfor en given afstand til et punkt. Osv.

DAWA giver mulighed for fra et GIS program at hente en delmængde af Danmarks adresser. Du kan selv angiven hvilken delmængde du ønsker at arbejde videre med. Hvilke delmængder du kan udpege kan du læse mere om her. Lad os se på et eksempel. En QGIS bruger ønsker at arbejde med adresserne i Haderslev kommune. Det gøres på følgende måde:

1. Start QGIS 2.0.

2. Vælg menuen Lag > Tilføj vektorlag…

3. Sæt Kildetype til Protokol.

4. Sæt Kodning til UTF-8.

5. Sæt Type til GeoJSON.

6. Sæt Datasæt til http://dawa.aws.dk/adresser?kommune=0510&format=geojson

Du har selvfølgelig også muligheder for at vælge andre adresser end Haderslevs. Her er et nogle eksempler:

Adresser i Grøndal sogn: http://dawa.aws.dk/adresser?sogn=7060&format=geojson

Adresser på Hulgårdsvej: http://dawa.aws.dk/adresser?vejnavn=Hulgårdsvej&kommune=0101&format=geojson

Adresser indenfor en afstand af 50m fra Gammel Mønt 4, 1117 København K: http://dawa.aws.dk/adresser?cirkel=12.5816211914972,55.681219613782,50&format=geojson

Men tilbage til Haderslevs adresser.

7. Klik Åben

8. Vent til adresserne er hentet.

9. Naviger hen til Haderslev kommune, hvis du vil se adresserne. Baggrundskortet er Skærmkortet fra Kortforsyningen.

Herefter kan du anvende adresserne på samme måde, som hvis du anvendte en WFS tjeneste. 

Hvis du har valgt et dataudsnit, som indeholder mange adresser, kan det af performance hensyn godt betale sig at gemme dataudsnittet lokalt i en shapefil:

10. Find listen med lag i øverste ventre hjørne.

11. Højreklik på OGRGeoJSON i laglisten.

12. Klik på Gem som…

13. Angiv filnavn.

14. Check Føj gemt fil til kort, hvis du vil have vist Shapefilen med det samme

15. Klik OK

Nu har du gemt Haderslevs adresser i en Shapefil, som du kan arbejde videre med lokalt. 

Prøv selv med dine favoritadresser, men husk at DAWA stadig kun er en prototype, hvis funktionalitet, robusthed, fejlfrihed, opdatering af data og performance ikke matcher det endelig resultat medio maj 2014.

Har du kommentarer til ovenstående brugsscenarie eller andet omkring DAWA, vil jeg opfordre dig til skrive dem her.

Mvh.

Finn

Hej Finn

Jeg synes at det virker som et rigtigt godt træk at bruge en geojson url-baseret tjeneste.

Dette er smart både til web-formål og som mellemformat som du viser i eksemplet. Til punkt-data, så behøver man ikke mere avancerede formater; geoJSON-formatet er gennemskueligt, sådan at de fleste vil kunne implementere det - Hint, hint, Peter ;-)

Som prototype fungerer det udemærket. Hvis jeg skulle kommentere, så virker det for mig en smule uigennemskueligt om man bruger ETRS89 eller WGS84. Jeg synes at teksten lægger op til at man kommer til at kunne bruge begge dele som input-parametre. Pil opad for det, men jeg kan ikke umiddelbart se om man kan få svari begge dele, eller om det som nu (vistnok) kun er ETRS89.

Til web-brug ville det klart være smartest med WGS84-koordinater.

Og til sidst: Hvis man gerne vil have gemt data som fil, uden at skulle rode med desktopGIS, så kan man bruge ogr2ogr (som kan hentes til Windows i OSGEO4W-pakken). Kommandoen ser (ca) ud således:

ogr2ogr -f "ESRI Shapefile" X:\Sted_Til_Data\adresser_frb.shp http://dawa.aws.dk/adresser.geojson?kommune=0147 -a_srs "EPSG:25832"

Hej Niels

Tak for din kommentar. I den endelig version af DAWA bliver det muligt via en parameter at vælge hvilket koordinatsystem, man ønsker koordinaterne i. I prototypen returneres GeoJSON med koordinater i ETRS89.

Tak for informationen om ogr2ogr samt eksempel på brug. Det virker som en enkel måde at komme fra en GeoJSON fil til en Shapefile, som mange er interesseret i.

Mvh.

FInn 

Hej Niels

Godt tip med ogr2ogr!

Det kan man jo nemt pakke ind i en Mapbasic applikation, hvis man har et behov for at hente adresser løbende eller blot en bat-fil, hvis det er en proces, der skal f.eks. skal køres hver nat for at hente nye adresser.

Jeg prøvede at sætte ogr2ogr til at skrive direkte til en MapInfo TAB fil, men den løb sur i de danske tegn i GeoJSON filen. Samme problem havde den ikke med at skrive til shape-filen. Så man kan blot skrive til en Shape-fil og åbne denne i MapInfo Professional i stedet for

Hej

Interessant indlæg.

Kan jeres server bedre klare denne form for forespørgsel end en tilsvarende forespørgsel via WFS?

Jeg spørger da i har en begrænsning på 5000 eller 10000 poster via WFS, men tilsyneladende er der ingen begrænsninger på denne fremgangsmåde.

Peter

Hej Peter

Dawa er en prototype, hvis formål er at inddrage adresseanvendere i udformningen af næste version af AWS. DAWA er først produktionsklar medio maj.

Ovenstående indlæg er et forslag til hvordan man på en enkel måde får et ønsket udsnit af Danmarks adresser ind i sit GIS program for at arbejde videre med det lokalt. Det er ikke tænkt som en konkurrent til WFS.

Hvad er din mening om ovenstående måde at arbejde med adresser på?

Er det en fornuftig måde, hvis man f.eks. ønsker at arnejde med en kommunes adresser?

Mvh.

Finn

Hej Finn

Ovenstående ligner for mig mere en oplagt løsning til "mere tynde" web klienter, som jo gerne modtager data som GeoJSON.

De mere "tunge" desktop GIS-programmer understøtter allerede som standard WFS og bør vel kunne hente de tilsvarende data via denne protokol/standard med de indbyggede muligheder, der allerede findes i programmer.

MapInfo Professional vil f.eks ikke som standard kunne hente data via DAWA-protokollen.

Omvendt er det sjældent dårligt at tilbyde data via forskellige formater/standarder. Man bør blot give brugerne valget og de tilsvarende muligheder via de forskellige metoder.

Peter

Hej Finn

En meget nem og simpel måde at jeg hurtig kan få adgang til at arbejde med adresser på. Og fint med en geografisk opdeling af data, hvad enten det er kommunegrænse, vejnavn eller sogn.

Fint med vejledningen til QGIS.

Også dejligt med eksempler på hvad jeg skal skrive for at få et præcist vejnavn eller en bestemt kommune.

Venlig hilsen Pernille

Hej Pernille

Tak for feedback. Godt at vide at vi er på rette spor.

Mvh.

Finn