Spring til login

RSS-feeds

Søgning

Sådan får du Offentlige data i spil – workshop

< Tilbage

Der er på det sidste blevet talt en del om at få Offentlige data i spil.  Nu må vi se at få gjort noget ved det. Miljøportalen har en hulens masse miljødata, som de udstiller overfor os borgere på Miljøportalen. De vil også meget gerne udstille dem overfor programmer og systemer - gøre dem maskinlæsbare. Så sammen med IT- og Telestyrelsen har Miljøportalen taget fat i nogle af deres mange data, nemlig WinBio databasen. WinBio databasen rummer primært biologiske data for vandløb. Det drejer sig om resultater af fiskeundersøgelser, faunaundersøgelse (DVFI-bedømmelser - Dansk Vandløbs FaunaIndex) og bedømmelse af fysiske forhold ved Fysisk Index. Med fokus på disse data har vi lavet OIOREST servicen Find fisken samt et par klienter som bruger den.

Vi inviterer dig til workshop, hvor vi med Find fisken servicen som eksempel vil vise dig hvorledes offentlige data udstilles via en OIOREST service. Workshoppen er ikke for kodeforskrækkede, da der vil blive vist både JavaScript, C# og Java kode.  Workshoppen er derimod rettet mod dem, som skal i gang med at frembringe en OIOREST service til udstilling af offentlige data.

Tidspunkt

28. september 2009 kl. 10 - 15

Sted

Kort & Matrikelstyrelsen
Rentemestervej 8
2400  København NV

Tilmelding

Deltagelse er gratis. Du tilmelder dig ved at sende en mail til Finn Jordal (fhj@itst.dk). Først til mølle…

Finn Jordal
IT- og Telestyrelsen

 

 

Profilens billede

Slides, kode og services anvendt på workshoppen

Finn Jordal - 29.09.2009

Find fisken servicen var det gennemgående eksempel på workshoppen. Servicen finder du på http://oiorest.dk/findfisken og koden på http://digitaliser.dk/resource/414892.

Til mashup gennemgangen blev Danmarkservicen også anvendt. Den kan du finde på http://oiorest.dk/danmark.

Slides fra Offentlige data i dag - indlægget kan du finde på http://digitaliser.dk/resource/414881

Resterende slides og kode vil blive lagt på Digitaliser.dk snarest.

Mvh.

Finn

Profilens billede

Publishing Open Government Data

Finn Jordal - 24.09.2009

W3C har fornylig offentliggjort et working draft med titlen Publishing Open Government Data. Det indeholder en trinvis guide til myndighederne til hvordan W3C mener, at myndighedernes data skal publiceres. Inspirerende læsning som optakt til workshoppen på mandag.

Mvh.

Finn 

Profilens billede

Dagsorden til teknisk OIOREST workshop

Finn Jordal - 23.09.2009

Dagsorden

10.00 - 10.15 Offentlige data i spil - initiativet ved Cathrine Lippert

10.15 - 10.30 Offentlige data i dag ved Finn Jordal

10.30 - 11.00 Præsentation af Find fisken ved Preben Thorø

11.00 - 12.00 Anvendelser af Find fisken-servicen ved Kim Dalsgaard

12.00 - 12.45 Frokost

12.45 - 13.30 Find fisken servicen i .NET ved Finn Jordal

13.30 - 13.45 Pause

13.45 - 14.30 Find fisken service i Java ved Preben Thorø

14.30 - 15.00 Opsamling, evaluering og fri leg ved alle

Selvom der er angivet rimelige præcise tidspunkter i ovenstående dagsorden skal dagsordenen blot opfattes som en skitse, da den vil komme til at afhænge af jeres engagement, spørgelyst og kaffetrang.

Mvh.

Finn

Ønsker du at skrive indlæg eller blot kommentere indlæg,
skal du være oprettet som bruger og logget ind.

Opret dig som Ny bruger    Log ind     eller

Tilføj fil(er)

En ny fil vil overskrive en eksisterende fil, hvis begge filer har samme navn og samme ekstension.

Profil - Log ind

Minimér boks

Tags

Tilføj dine egne tags

- (kræver login)

Andre brugeres tags til nyheden

  • miljødata