Her finder du den samlede tilgængelige hjælpeguide til Digitalisér.dk i Word-format og som pdf.
Onsdag 29.februar 2012 18:23
Jeg vil gerne koordinere oprettelsen af et hjælpekorps, der skal hjælpe medborgere med at læse og besvare deres email som de udveksler med det offentlige.
Jeg forestiller mig et fast ugentligt besøg hvor man hjælper medborgeren med at slå op i email og evt. besvare den.
Ikke anderledes end den hjemmehjælp som kommer og hjælper med rengøring, påklædning etc.
Blot med den forskel at det skal være gratis for kommune/stat. Altså at det er ren frivillig arbejdskraft a la frivillige spejder- og sportsledere.
Hvis du synes det er en god ide og selv vil bidrage så kontakt mig på per.eggertsen@mail.dk
Du kan se mere om mig på Facebook og Linkedin eller www.pereggertsen.dk
Hej Per
Det lyder som en spændende idé! Jeg arbejder i Digitaliseringsstyrelsen med Danmarks deltagelse i det internationale initiativ 'Open Government Partnership' (OGP), som bl.a. handler om nye samarbejdsformer mellem den offentlige og private sektor, om borgerengagement og borgerinddragelse. Vi kalder det både "open government" og "government 2.0".
Din idé om et hjælpekorps af frivillige borgere ser ud til at passe rigtig godt ind i den agenda, så derfor vil jeg benytte lejligheden til at gøre dig opmærksom på, at Danmark har tiltrådt OGP og i den anledning skal udarbejde en handlingsplan med initiativer. Idéen er, at der skal defineres initiativer på alle niveauer af den offentlige sektor (kommunalt, regionalt, statsligt) og på tværs af den private og offentlige sektor. Din idé om et frivilligt hjælpekorps er jo opstået helt og aldeles i den private sektor, men jeg kan forestille mig, at det ville være særdeles nyttigt for sådan et korps at have et tæt samarbejde med offentlige myndigheder - og tilsvarende nyttigt for myndighederne.
Jeg vil derfor foreslå dig at holde øje med - og eventuelt melde dig ind i og bruge - gruppen 'Government 2.0 - Open Government' her på Digitaliser.dk, for her vil vi i første omgang informere om planerne om OGP og forhåbentlig samle et bredt community af både offentligt ansatte og private, som har interesse for og arbejder med denne dagsorden. Der har netop været afholdt en bred høring om idéer til Danmarks OGP-handlingsplan, og det kan du også læse mere om i ovennævnte Gov 2.0-gruppe. Hvis du i øvrigt har spørgsmål til OGP-arbejdet eller mere generelt om Gov 2.0, er du meget velkommen til at skrive til mig - gerne i Gov 2.0-gruppen, så andre også kan deltage i dialogen.
Held og lykke med etableringen af et hjælpekorps!
/Cathrine
PS. Jeg tillader mig at kopiere din indlæg ind i Gov 2.0-gruppen, så interesserede derfra kan "opdage" din idé.
Ønsker du at skrive indlæg eller blot kommentere indlæg, skal du være oprettet som bruger og logget ind.
En ny fil vil overskrive en eksisterende fil, hvis begge filer har samme navn og samme ekstension.
- (kræver login)
Der er ikke tilknyttet tags fra andre brugere