Spring til login

Digitaliser.dk

Sektioner

Aktuel side

Gruppens profilbillede

Månedens stemme/ ugens stemme

38 medlemmer | Medlemsskab via fri tilmelding (Bliv medlem - kræver login )

Hvem er Christian Lanng - Månedens stemme 1

Ansvarlig: Michelle Bea Lund
Publiceret: 12.01.2012 10:13
Type: Artikel

Da Michelle spurgte mig om , jeg ville være månedens stemme på digitaliser.dk, havde jeg et krav, at jeg matte være hudløst ærlig. Da jeg selv har arbejdet som digital guerilla i det offentlige ved jeg hvor meget der er på spil i disse år og hvor lidt tid vi har at spilde, hvis vi skal have den offentlige digitale vision på ret kurs.

Navn:
Christian Lanng

Titel:
CEO 

Arbejdssted:
Tradeshift

Baggrund:
Lidt baggrund på mig selv, jeg startede ved en fejl som student i det offentlige i 2004 mest fordi jeg var interesseret i it-politik. I årene 2004 - 2008 nåede jeg at gå fra student til kontorchef, lancere NemHandel (open-source e-handel), en ny open-source strategi for det offentlige, gøre mig upopulær på at sige at open-office var noget lort, lancere Offentlige Data i Spil og sidst men ikke mindst dette site Digitaliser.dk alt sammen ved at have en rimelig piratagtig attitude til det offentlige system og fokusere på det jeg selv troede på, næppe idealtypen på en embedsmand, men måske derfor vi lykkedes med så meget.

I dag arbejder jeg fuld tid med at vækste virksomheden Tradeshift, som står bag et globalt socialt og finansielt netværk for virksomheder. Vi tror i al beskedenhed på at vi kan ændre den måde virksomheder handler sammen på og i processen bryde bankernes monopol på finansiering.

Da jeg netop er flyttet til Californien, er dette første indlæg blevet lettere forsinket, beklager, men tilgengæld vil jeg straks kaste mig over sagens kerne:

 

Viva ‘la Revolution
Aldrig har så få haft så få nørder haft så stor indflydelse på hvordan fremtiden kommer til at se ud, den teknologiske revolution er måske den stærkeste kraft globalt idag, men tag ikke fejl, den har mindst ligeså politisk en agenda, som de samfundsændrende strømninger der kom før den.

Når jeg starter med en hyldest til den teknologiske revolution er det fordi jeg mener den rummer de kræfter der kan være med til at skabe en digital renæssance i den offentlige sektor, ja i hele Danmark, men vi har et valg vi kan forsøge at inddæmme den, kontrollere den, eller vi kan stille os på den anden side af tidevandsbølgen og ride den.

Jeg tror ikke vi har større chancer for at kontrollere den teknologiske revolution, end Mubarak eller Gadaffi, selvom vi prøver – til gengæld tror jeg vi har et næsten uanet potentiale hvis vi tør udnytte den.

Det absurde er, at vi mere end nogensinde har brug for det potentiale en digital revolution rummer, med et underskud i størrelsesordenen 100 mia. kroner er det ikke nok at forbedre det offentlige evolutionært, at gøre det 10% bedre, nej vi er nød til at revolutionere selve maskinrummet. Vi er nød til at turde tænke det Public Service 2.0 uden at det skal pakkes ind i en begrænsende politisk diskussion, politik er i den forbindelse ligeså outdated, som din gamle Nokia telefon.

Det handler om hvordan vi digitaliserer velfærden, forestil dig en offentlig sektor der virkede med samme effektivitet, som Google eller din iPad. Det er muligt, men det kræver et opgør med eksisterende metoder og tænkning, det kræver et opgør med den måde projekter bliver tænkt og eksekveret på, men mest af alt kræver det en ny måde at forstå IT er på.

Så kære gamle kollegaer, luk øjnene et øjeblik, forestil jer at forandring på stor skala er mulig, ja ikke bare er mulig, men det næste naturlige skridt. Er i villige til at satse karrieren på det?

Hvis I er, vil jeg over de næste to uger servere fire utopiske forslag til hvordan vi kickstarter den digitale revolution i det offentlige:

 

  • Organisation 2.0 – Hvorfor kultur er vigtigere end teknologi
  • Big Data som Danmarks nye oliereserve, Open-Source som infrastrukturen der muliggør udnyttelsen
  • Drop jeres leverandører, de stinker!
  • Sundhedsteknologi som det digitale Apollo projekt!

 

(lagt op på vegne af Christian Lanng)

Flere oplysninger

Artefakter

Klassifikationer

Indlæg til ressource

Ønsker du at skrive indlæg eller blot kommentere indlæg,
skal du være oprettet som bruger og logget ind.

Opret dig som Ny bruger    eller Log ind    

Tilføj fil(er)

En ny fil vil overskrive en eksisterende fil, hvis begge filer har samme navn og samme ekstension.

Tags

Tilføj dine egne tags

- (kræver login)

Andre brugeres tags til ressourcen

  • NemHandelsregister
  • nemhandel
  • UDDI
Minimér boks
Versioner
Version Dato
Ukendt (valgte) 12.01.2012 10:13 Vis supplerende information ...

Digitaliseringsstyrelsen