Dette er en lille vejledning til hvordan du selv kan teste visuel integration med Borger.dk, sådan at det med sikkerhed vil virke korrekt når løsningen bliver registreret i OPIS til visning på Borger.dk.
Det vigtigste princip i den offentlige integrationsmodel (OIM) er den løse kobling imellem de forskellige dele der indgår i den samlede løsning, som brugeren oplever som et sammenhængende hele.
Konkret i forhold til visuel integration med iframe gør det at du kan teste det selv med hjælp fra en simpel html-mockup. Med det nye Borger.dk (Borgerguide version 3) vises iframe-løsninger i eget browser-vindue (med en template kaldet Borger.dk-minimal). Nedenfor er vedhæftet Borger_dk_iframe_mock.zip som indeholder to html-filer. Den ene fil modsvarer en handlingsside (der beskriver bedst muligt en given selvbetjeningsløsning for borgeren) som indeholder en start-knap midt på siden. Når start-knappen (HTML-teknisk et link) aktiveres så åbnes et nyt browser vindue med JQuery plugin popupWindow. I zip-filen er der en fil "simpleLauncher.html" som indeholder start-knap svarende til den på en handlingsside. Hvor den centrale markup er:
<p> <a href="./portalservicesiden.html" class="uiActionButton"> <img class="actionImage" alt="" src="https://www.borger.dk/_layouts/BorgerDk.SharePoint.Opis/images/action.png" /> <br /> Start </a></p><script type="text/javascript"> jQuery('.uiActionButton').popupWindow({ windowName : 'portalServiceWindow', width : 1024, height : 768, centerScreen : 1, resizable : 1, scrollbars : 0 });</script>
Selve integrationssiden portalservicesiden.html er en simpel HTML-side hvor din løsning iframes. Her er den centrale del:
<!-- Insert URL in @src here and adjust height to your needs in @style --><iframe src="[YOUR SERVICE URL]" class="PortalServiceContentIframe" frameborder="0" style="height:500px"></iframe>
I forhold til opbygning og styling af din selvbetjeningsløsning skal du følge Borger.dk's HTML-guide som anviser hvilken markup/css-klasser du skal bruge.
Ønsker du at skrive indlæg eller blot kommentere indlæg, skal du være oprettet som bruger og logget ind.
En ny fil vil overskrive en eksisterende fil, hvis begge filer har samme navn og samme ekstension.
- (kræver login)
Der er ikke tilknyttet tags fra andre brugere