PDF/A-1 er en ISO-standardiseret profil af PDF 1.4.
PDF/A-1 sigter på at fremme tilgængeligheden af PDF-dokumenter og at tilgodese arkiveringshensyn såsom krav om indlejring af skriftsnit i dokumenterne.
PDF kan anvendes til publicering af dokumenter - tekst, såvel som regneark - når der er tale om dokumenter der alene skal kunne læses, men ikke redigeres.
Som udgangspunkt forventes det, at dokumenter genereres til at overholde niveau A i specifikationen, da tagging er en forudsætning for at overholde de gældende krav til tilgængelighed af dokumenter.