Loading…
Tilbage

Kort om Datakildekataloget


02-09-2009 14:21:03

Datakildekataloget er en oversigt over offentlige data. I kataloget, som løbende skal udbygges, finder du information om og henvisninger til offentlige datakilder af alle typer. Etableringen af kataloget er et af de første skridt i initiativet Offentlige Data I Spil, som skal gøre det nemmere at genanvende data til nye formål. 

På Digitalisér.dk betragtes alt indhold, bortset fra nyheder og debatindlæg, som ressourcer, og en datakilde er en særlig slags ressource. For hver enkelt datakilde vises blandt andet i hvilket format data findes, hvor data findes, og hvilken myndighed eller institution som er ansvarlig for data. 

Alle brugere af Digitalisér.dk kan være med til løbende at udbygge kataloget med flere datakilder. Ligesom alle andre ressourcer er en datakilde altid knyttet til gruppe, men kan publiceres så alle brugere kan tilgå den. Når du opretter en ressource og angiver, at det er en datakilde, vil den automatisk blive vist i Datakildekataloget. 

Du finder Datakildekataloget under menupunktet ’Ressourcer’, hvor du vil finde en særlig tab for ’Datakilder’. Du kan gå direkte til Datakildekataloget herfra.

Filer og referencer

Titel Type
Datakildekataloget Ekstern reference
Profilbillede

Udvidet oversigt

Rune Stilling

Hej

Jeg har samkørt noget myndighedsdata med datakildekataloget og har i den forbindelse også checket tilgængeligheden på de indlagte datakildelinks. Det giver en oversigt som jeg har vedlagt et udsnit af. Dette er bare et lille eksempel på mulighederne, hvis man går lidt videre end bare at tænke XML-skema.

Hvis man for alvor skulle vedligeholde datakildekataloget ville det i øvrigt også være rart, hvis det muligt at foretage en mere effektiv redigering af indholdet i en mere Excel-lignende grænseflade, men det kan jo komme.

Mvh.

Rune

Profilbillede

Hvad sker der egentlig med datakildekataloget?

Rune Stilling

Hej

Efter en hektisk start med mere end 800 oprettede indgange i datakildekataloget virker det som om, at indsatsen er gået noget i stå.

Hvad sker der med kataloget?

Har initiativtagerne gjort sig nogen erfaringer med brugen af kataloget, som det er værd at dele ud af?

Arbejdes der på at gøre det muligt at overskue og browse rundt i indholdet?

Bliver offentlige myndigheder generelt opfordret til at lægge indhold ind?

Mvh.

Rune

Hej Rune

IT- og Telestyrelsen iværksatte sidste år en gennemgang af en række myndigheders hjemmesider. Det resulterede i de omtalte 800 indgange i datakildekataloget. Ved fund af datakilder har vi og andre så siden opdateret kataloget, men det sker jo ikke i samme takt som ved den store initielle opdatering.

Vi opfordrer alle til at opdatere datakildekataloget, hvis de opdager en datakilde. Det gælder både borgere, virksomheder og myndigheder.

Vi overvejer hvad der fremover skal ske med datakildekataloget og vil i den forbindelse meget gerne høre jeres forslag til forbedringer af datakildekataloget.

Mvh.

Finn

 

Hej Finn

Start med at læse:

http://digitaliser.dk/resource/403077

Hånden på hjertet, hvor mange anvender datakildekataloget i dag til at fremsøge datakilder eller registrere nye? Mit gæt er, at det er minimalt, og at det blandt andet skyldes den på mange måde meget utilgængelige lagring og præsentation.

Hilsen

Rune

Profilbillede

Creative Commons-symbolik til hurtig beskrivelse af mulighed for videreudnyttelse?

Kristoffer Olsen

Flot arbejde og et meget spændende initiativ! Jeg læste lige ovre på Computerworld, at der kan være begrænsninger i den kommercielle anvendelse af datasættene, og at brugerne derfor opfordres til at kontakte dataejer før en evt. kommerciel udnyttelse.

Det er sikkert ikke nogen ny tanke for jer, der sidder med det, men jeg spekulerer på, om ikke Creative Commons-symbolik ville være en meningsfuld måde at beskrive mulighederne for videreudnyttelse af de pågældende data?

Det betyder selvfølgelig også, at dataejere skal indvillige i at underlægge sig betingelserne i Creative Commons-licenserne, som i mine øjne synes ret fleksible. Der kan selvfølgelig være nogle begrænsninger for deres anvendelighed i et offentlig-/forvaltningsretligt perspektiv?