Spring til login

RSS-feeds

Søgning

Nyhedsarkiv fra softwareborsen.dk

Publiceret: 01.02.2010
Ansvarlig: Morten Kristoffer Hansen

For historikkens skyld er nedenfor samlet nyheder, som tidligere har været udgivet på softwareborsen.dk

 

Softwarebørsen flytter

Publiceret: Sep 15, 2009 03:52 PM

Softwarebørsen bliver lagt sammen med Digitalisér.dk for at styrke samarbejdet om digitalisering af Danmark.

I løbet af efteråret smelter Softwarebørsen sammen med Digitalisér.dk. Softwarebørsen som brand for open source-software fra danske offentlige myndigheder fortsætter.

I fremtiden findes Softwarebørsen som et netværk på Digitalisér.dk

 

Microsoft bidrager til NemHandel-klienten

Publiceret: Mar 3, 2009 03:00 PM

Microsoft har til næste version af NemHandel-klienten leveret open source kode som udvider funktionaliteten i NemHandel-klienten.

Bidraget udnytter custom schema-funktionaliteten i Office Open XML (OOXML), der gør det muligt at lave en mapning mellem felter i et tekstdokument til NemHandels OIOUBL.

På denne måde bliver det muligt at lave fakturaer i et program, som understøtter OOXML, og direkte sende dem ved hjælp af NemHandel-klienten.

Microsofts bidrag er det første større bidrag til NemHandel fra en organisation uden for IT- og Telestyrelsen - vi håber, at flere vil følge.

Funktionaliteten er udarbejdet af Ciber Danmark, sponsoreret af Microsoft Danmark.

 

Konference om Open source-software i det offentlige 

Publiceret: Feb 12, 2009 14:55 PM

Videnscenter for Software afholder konference den 19. marts om "Open source-software i det offentlige"

Konferencen kommer gennem praktiske eksempler ind på, hvor open source har givet værdi for forskellige organisationer. 

Læs mere på: http://digitaliser.dk/group/248828

 

Softwarebørsen runder 50 projekter

Publiceret: Jan 23, 2009 14:05 PM

VisKort er netop blevet publiceret som det 50. projekt på Softwarebørsen.

Center for Borger.dk har netop offentliggjort projektet VisKort. Projektet blev dermed det 50. projekt på Softwarebørsen.

Milepælen på 50 projekter markerer yderligere at Softwarebørsen er i bevidstheden hos mange myndigheder, en udvikling som Videnscenter for Software er begejstrede for.

Vi håber at milepælen for 100 projekter nås i indeværende år og byder VisKort velkommen på børsen.

Læs mere om VisKort

Developer workshop on RASP / NemHandel

Publiceret: Jan 21, 2009 14:55 PM

Get hands on experience with the RASP profile used in the Danish electronic trade and invoicing infrastructure NemHandel. 

The Danish National IT and Telecom Agency invites developers to get hands on experience with the RASP profile at a technical workshop. The workshop is held on Friday the 30th of January in Bella Center, Copenhagen.

The workshop features both a Java and a .NET track. Attendance is free.

Read more at: http://digitaliser.dk/group/56190   

 

Tønder Municipality behind Free IT Software for all Schoolchildren

Publiceret: Dec 16, 2008 14:55 PM

In cooperation with the National Software Knowledge Centre under the National IT and Telecom Agency, USB sticks with free Open Source programs will be distributed to all schoolchildren on Wednesday. 

  • Tønder Taking the Lead

Morten Kristoffer Hansen, Head of Section in the Knowledge Centre, is very pleased with the initiative taken by Tønder Municipality, and he hopes that this may be an eye-opener for other municipalities in Denmark in relation to the use of Open Source. 

- We were contacted by the people in Tønder, and did not doubt for a moment that this project was a good one. We entered into it as a pilot project - not least because Tønder Municipality cherishes the principle that Open Source is to be used - "if it is good enough", and it is definitely "good enough" in this case. So the strategy in this southern part of Jutland is clear: Tønder will be a municipality that takes the lead and shows the way to others. The strategy of Tønder is also quite in line with "Open Source Software in the Public Sector", a recent publication from the Danish Ministry of Science, Technology and Innovation, which calls for Open Source to be used "where value is generated". 

In addition, the project of distributing USB sticks can only be realised in view of one of the basic rights of Open Source, namely that programs are allowed to be redistributed to others. In this way, we do our share in focusing on the potential of Open Source software, emphasising that it works and is free. 

It is quite exciting - and the fact that we can also help in giving all schoolchildren in Tønder Municipality a Christmas present is even more satisfactory, says Morten Kristoffer Hansen.

Read full press release in Danish.

 

Videnscenter for Software uddeler usb-nøgler med open source-software

Publiceret: Dec 15, 2008 14:55 PM

I samarbejde med Tønder Kommune uddeler Videnscenter for Software usb-nøgler med open source-software til samtlige folkeskoleelever og -lærere i Tønder Kommune på onsdag kl. 11.

I Videnscenter for Software er fuldmægtig Morten Kristoffer Hansen meget glad for initiativet fra Tønder Kommune, og han håber, det kan være en ”øjenåbner” for andre kommuner i forhold til brugen af Open Source.
- Vi fik en henvendelse fra Tønder, og var ikke et øjeblik i tvivl om, at projektet var rigtig godt. Vi gik ind i det, som et pilotprojekt, – ikke mindst fordi Tønder Kommune hylder det princip, at Open Source skal bruges – ”når det er godt nok”, og det er bestemt ”godt nok” i dette tilfælde. Strategien i det sønderjyske er altså klar, og dermed bliver Tønder en kommune, der går foran og viser vej for andre. Tønders strategi er også helt i tråd med Videnskabsministeriets netop publicerede ”Open source-software i det offentlige”, som bl.a. angiver at open source ”skal anvendes dér, hvor det giver værdi”.

Projektet med at uddele usb-sticks kan yderligere kun gennemføres på baggrund af en af de grundlæggende rettigheder ved open source, nemlig at man må videredistribuere programmerne til andre. Vi er på denne måde med til at sætte fokus på de muligheder, der er ved open source, samt at det virker og er gratis.

Det er rigtigt spændende – og at vi samtidig kan være med til at give alle skolelever i Tønder Kommune en ”julegave”, er vi bare glade for, understreger Morten Kristoffer Hansen.

Læs den fulde pressemeddelelse 

 

Tidsregistreringssystem i ny version

Publiceret: Dec 08, 2008 14:55 PM

Rigshospitalets tidsregistreringssystem er netop frigivet i version 1.0.

Denne version er den første officielle version af tidsregistreringssystemet, som har modtaget støtte fra Videnscenter for Softwares puljemidler.

Læs mere om Tidsregistreringssystemet

Systemet er i dag, ud over anvendelse i Rigshospitalets it-afdeling, allerede blevet genbrugt af en anden myndighed.

 

NYT STED! - Workshop om integration mellem ESDH og CMS-systemer

Publiceret: Okt 23, 2008 14:50 PM

Workshop om integration mellem ESDH og CMS-systemer for offentlige myndigheder. Fredag d. 21 november 2008 i Århus og fredag d. 28 november 2008 i København. 

IT- og Telestyrelsen indbyder til en workshop om udveksling af data mellem ESDH og CMS-systemer.

  • Baggrund

Der er et stigende behov for at offentliggøre dokumenter fra institutioners ESDH-systemer, på web. Det være sig intra- eller internet. Dette behov blev senest tydeligt da IT- og Telestyrelsen afdækkede udviklingsbehov og ønsker hos et udsnit af offentlige myndigheder. Her tilkendegav over 20 %, at integration mellem ESDH og CMS var et stort interesseområde.

Gentofte Kommune har tidligere udviklet en løsning, en såkaldt integrationskomponent, der letter publikation af dokumenter fra ESDH til CMS.

Denne komponent har et stort genbrugspotentiale, da den er udført uden bindinger til specifikke systemer. Komponenten bliver allerede genbrugt i et projekt i regi af Region Midtjylland.

På denne baggrund ønsker ITST at skabe samarbejde om videreudvikling af komponenten, samt opbygning af brugerfællesskaber.

  • Mål for dagen

At få udbredt kendskabet til den eksisterende integrationskomponent samt at få nedsat arbejdsgrupper med henblik på videreudvikling af komponenten og udvikling af integration til flere ESDH og CMS systemer.

  • Program

  9:30 Ankomst og kaffe

10:00 Velkomst og intro

10:20 Præsentation af integrationskomponenten v. Region Midtjylland

11:05 Pause

11:15 Fremtidsperspektiver og organisering i interessegrupper

12:30 Afrunding og vejen videre

  • Målgruppe

Offentlige myndigheder med behov for eller erfaring med udveksling af data imellem ESDH og CMS systemer.

  • Steder

Der afholdes to workshops, en øst og en vest for Storebælt.

Århus:            Fredag den 21. november 2008

                      Regionshuset Århus, mødelokale F5

                      Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N

København:    Fredag den 28. november 2008

                      Copenhagen Business School

                      Institut for Informatik, lokale 601

                      Howitzvej 60, 6. sal

                      2000 Frederiksberg C

Se evt. kørevejledning på: http://www.cbs.dk/forskning_viden/institutter_centre/institutter/inf/menu/find_instituttet


Begge dage kl. 10-13

For tilmelding og eventuelle spørgsmål kontakt Morten Kristoffer Hansen IT- og Telestyrelsen, mokh@itst.dk telefon: 25 38 21 19

Tilmelding senest mandag den 17. henholdsvis den 24. november, af hensyn til forplejning.

  • Referencer

Gentofte kommunes komponent:
GPAC

Region Midtjyllands implementering af komponenten:
Tværoffentligt ESDH samarbejdsforum

 

Mød Videnscenter for Software på JAOO og Open Source Days

Publiceret: Sep 25, 2008 14:50 PM

IT- og Telestyrelsen er på pletten, når to store begivenheder inden for it-udvikling finder sted i den kommende uge.

Kom og mød repræsentanter Videnscenter for Software på deres stand i udstillerområdet, og hør mere om IT- og Telestyrelsens arbejde med open source-software, NemHandel og den nye organisering af arbejdet på it-området, som blev annonceret i sidste måned.

Videnscenter for Software blev etableret i 2006 og står bl.a. bag Softwarebørsen, der er et forum for softwareudveksling i det offentlige.  Desuden har centret udgivet en række vejledninger, som understøtter og fremmer brugen af open source-software hos offentlige myndigheder.

Tid og sted:

JAOO-konferencen

29. september – 1. oktober 2008, Århus.

Konferencen er især rettet mod softwareudviklere og er siden sin start i 1996 vokset til en stor begivenhed med omkring 1400 deltagere.

JAOO

Open Source Days

3. – 4. oktober 2008, København.

Arrangementet har udviklet sig til en af Nordens største begivenheder inden for open source. IT- og Telestyrelsen leverer to oplæg – om Softwarebørsen og om hvordan offentlige sektor og open source understøtter hinanden.

Yderligere oplysninger:
Janus Sandsgaard – jsg@itst.dk – tlf. 33 37 91 08

 

The Danish Government Releases free Toolkits and Reference Implementations for eGov Federations based on the open SAML 2.0 standard

Publiceret: Sep 06, 2008 14:50 PM

You can now download free toolkits and reference implementations for service providers which will integrate with Identity Providers supporting the open SAML 2.0 standard. This includes the Danish Public Sector Login Solution (called NemLog-in) and the Danish Business-to-Government portal (called Virk.dk)'s login solution. The toolkits and associated reference implementations implements the Danish eGov OIOSAML 2.0 profile and can be downloaded from the open source repository softwareborsen.dk.

The purpose of these toolkits is twofold. For a service provider that does not use a standard product for integration, the toolkits makes it quicker and easier to integrate with Danish public sector solutions like the citizen portal (Borger.dk) and the Business-to-Government portal (Virk.dk). Further, using the toolkits will also lower the development cost associated with this integration.

With the toolkits, it is possible to have citizens and employees login to a web solution and simultaneously achieve single sign on to other solutions in the same federation. Instead of developing similar functionality from scratch, a public authority can save months of development work by using one of the released toolkits.

On softwareborsen.dk (the Danish open source repository) you can find toolkits for the Java and .NET development platforms called OIOSAML.JAVA and OIOSAML.NET. The toolkits contain documented libraries for the SAML 2.0 integration and a reference implementation which demonstrates how integration with Danish login solutions can be performed.

Both toolkits are already being used for development of public sector solutions for Virk.dk and Borger.dk. The reference implementations and the .Net toolkit are released under the open source license Mozilla Public License 1.1. This license allows combining the open source code with code not released under an open source license.

To facilitate testing of SAML 2.0 integration, a pre-packaged Identity Provider based on the open source solution SimpleSamlPHP also is available at softwareborsen.dk.

While the reference implementations are driven by Danish requirements the underlying toolkits are deemed generally applicable for service providers in SAML 2.0 based eGovernment federations.

The OIOSAML 2.0 open source solutions can be found at the following link:

 

 

The toolkits, reference implementations and development tools are provided by the IT Infrastructure and Implementation Division at the Danish National IT and Telecom Agency in conjunction with public sector partners. OIOSAML.JAVA is based on OpenSAML 2.0.

The development of OIOSAML.NET was jointly financed by the Danish Public Sector Federation, anchored at the Danish Agency for Governmental Management, together with the Danish Knowledge Center for Software. OIOSAML.JAVA was developed in collaboration with Virk.dk and this venture continues to develop additions to OIOSAML.NET regarding access management

The OIOSAML 2.0 profile document can be found at:

http://www.itst.dk/arkitektur-og-standarder/Standardisering/standarder-for-serviceorienteret-infrastruktur/standarder-for-brugerstyring/filer-til-standarder-for-brugerstyring/saml.pdf

For additional information contact the IT Infrastructure and Implementation Division at the Danish National IT and Telecom Agency.


For questions regarding toolkits and reference implementations please contact:

Christian Vindinge Rasmussen
E-mail: chvr@itst.dk
Phone: +45 35 45 02 18

For questions regarding sofwareborsen.dk please contact:

Martin Høegh Mortensen
E-mail: mhm@itst.dk
Phone: +45 33 37 91 80

 

Gratis værktøjskasser til fællesoffentlig brugerstyring

Publiceret: Sep 04, 2008 14:50 PM

På softwarebørsen er det nu muligt gratis at hente værktøjskasser, som kan anvendes til løsninger, der skal integreres med den fællesoffentlige log-in-løsning (kaldet NemLog-in) eller Virk.dk's log-in-løsning ved hjælp af den åbne SAML 2.0 standard. Værktøjskasserne understøtter den del af SAML 2.0 standarden, som er valgt at anvende i Danmark, og som benævnes OIOSAML 2.0. 

Yderligere information om OIOSAML 2.0 findes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside:

http://www.itst.dk/arkitektur-og-standarder/Standardisering/standarder-for-serviceorienteret-infrastruktur/standarder-for-brugerstyring

Formålet med værktøjskasserne er at gøre det nemmere og hurtige at tilknytte nye løsninger, som ikke anvender et standardprodukt til integrationen, til fællesoffentlige løsninger som Borger.dk og Virk.dk. Samtidig er formålet at sænke integrationsomkostningerne ved denne tilknytning.

Med værktøjskasserne kan man altså lade brugerne logge ind med Digital Signatur i en webløsning og samtidig opnå Single Sign On til andre løsninger, som også er tilsluttet Virk eller det fællesoffentlige NemLog-in. Frem for at udvikle funktionaliteten fra bunden kan en myndighed spare flere måneders udviklingsindsats ved at anvende en af disse værktøjskasser.

På softwarebørsen er der værktøjskasser til både .NET og Java-udviklingsplatformene, som benævnes henholdsvis OIOSAML.NET og OIOSAML.JAVA. Begge værktøjskasser indeholder udover dokumenterede biblioteker til SAML 2.0-integration også en referenceimplementering, som giver et eksempel på, hvordan man kan integrere sin it-løsning til de danske log-in-løsninger.

Begge værktøjskasser anvendes allerede i udviklingen af flere offentlige løsninger til Borger.dk og Virk.dk. Værktøjskasserne er frigivet under open source licensen Mozilla Public License 1.1, som tillader brug af værktøjskasserne i samspil med kode, der ikke er undergivet en open source licens.

For at gøre det nemmere at teste SAML 2.0-integrationen findes der også en færdigpakket log-in-løsning på softwarebørsen, som udviklere kan anvende til test af integrationen i eget miljø. Den færdigpakkede løsning til brug i test kaldes OIOSimpleSamlPHP på Softwarebørsen.

OIOSAML open source løsningerne kan findes på:

http://digitaliser.dk/group/42063/resources

Værktøjskasser og testværktøjer stilles til rådighed af Kontor for It-infrastruktur og Implementeringsprojekter hos IT- og Telestyrelsen i samarbejde med en række partnere. Udviklingen af OIOSAML.NET er finansieret halvt af den fællesoffentlige brugerstyringsføderation, som er forankret i Økonomistyrelsen, og halvt af Videncenter for Software i IT- og Telsetyrelsen. OIOSAML.JAVA er udviklet i samarbejde med Virk.dk, som der også samarbejdes med om udvidelser til OIOSAML.NET vedrørende rettighedsstyring.

Ved spørgsmål om værktøjskasserne kontakt Christian Vindinge Rasmussen, chvr@itst.dk, 35 45 02 18

Ved spørgsmål om Softwarebørsen kontakt Martin Høegh Mortensen, mhm@itst.dk, 33 37 91 80

 

I medierne: Open Source patientjournal på Bispebjerg Hospital

Publiceret: Aug 27, 2008 14:50 PM

Version2 har skrevet om Bispebjerg Hospitals test af Open Source EPJ-systemet VistA. Projektet støttes af Videnscenter for Software 

Et pilotprojekt på Bispebjerg Hospital er ved at tilpasse det amerikanske open source-EPJ-system VistA til danske forhold.  Forsøget udføres på hospitalets klinik for kønssygdomme og forventes klar til brug til januar. Projektet blev torsdag den 21. august og mandag den 25. august omtalt i Version2. Nedenunder følger link til artiklerne og den efterfølgende debat i Version2:

http://www.version2.dk/artikel/8214

http://www.version2.dk/artikel/8238
http://www.version2.dk/artikel/8251

Projektbeskrivelsen findes her.

 

Nye projekter på vej 

Publiceret: Apr 16, 2008 14:50 PM

Eventet Softwaretombola, på It-arkitekturkonferencen, skaffede tilsagn om 7 nye projekter til Softwarebørsen. 

Videnscenter for Software havde på It-arkitekturkonferencen en Softwaretombola med. Tombolaen havde til formål at skabe opmærksomhed om Softwarebørsen, samt at få projekter tilmeldt.

I løbet af konferencen blev der givet konkrete tilsagn om 7 nye projekter. Derudover var der flere interesserede, så udbyttet bliver givetvis højere.

Som del af eventet var der en konkurrence om 2 flasker god rødvin. Vinderen af disse blev Jens Kjellerup fra Århus kommunes Børn og Unge afdeling. Et stort tillykke til ham.

De nye projekter bliver oprettet i løbet af forsommeren og inkluderer bl.a.: Auto pc-deployment og bestilling af tid hos sagsbehandler.

 

Vejledning i anskaffelse af standardsoftware baseret på open source

Publiceret: Feb 07, 2008 14:50 PM

Denne vejledning beskriver, hvordan anskaffelse af standardsoftware baseret på open source-licenser kan gennemføres. 

Vejledningen henvender sig til beslutningstagere og it-indkøbere i offentlige myndigheder, der overvejer at anskaffe standardsoftware baseret på open source, og som ønsker råd og vejledning om de dele af anskaffelsesprocessen, der adskiller sig fra indkøb af licenseret standardsoftware.

Hent "Vejledning i anskaffelse af standardsoftware baseret på open source "

 

Ejerskab til kildekoden baner vejen for open source

Publiceret: Aug 07, 2007 14:50 PM

I Lægemiddelstyrelsen har det længe været fast praksis at sikre ordentlig dokumentation og ejerskab til kildekoden, når der skulle udvikles nye it-systemer.

Der har været tale om et strategisk valg, som blandt andet er båret frem af styrelsens deltagelse i et omfattende internationalt samarbejde på lægemiddelområdet. Med ejerskabet til kildekoden har Lægemiddelstyrelsen nemlig sikret sig de bedste forudsætninger for både international videndeling og et muligt internationalt samarbejde om fælles løsninger til håndtering af medicintilskud, elektroniske recepter og lægemiddelstatistik.

Læs mere om Lægemiddelstyrelsens brug af open source

 

IT- og Telestyrelsen uddeler tilskud til udviklingen af open source software i offentlige organisationer

Publiceret: Aug 07, 2007 14:50 PM

For at fremme brugen af open source software i det offentlige etablerede regeringen i 2006 Videnscenter for Software i IT- og Telestyrelsen. Som led i dette arbejde uddeler Videnscenter for Software tilskud til offentlige organisationers softwareprojekter.

De grundlæggende forudsætninger for at modtage et tilskud er, at der er tale om en offentlig softwareløsning, og at den stilles til rådighed som open source software i Softwarebørsen, der er et softwarebibliotek med offentlig open source software.

Den offentlige organisation kan ansøge om beløb op til 50% af den samlede projektsum dog maksimalt kr. 650.000.

Ansøgninger behandles løbende i takt med, at de modtages. Ansøger vil, når der foreligger en fuldt oplyst ansøgning, senest 20 arbejdsdage efter IT- og Telestyrelsens modtagelse af ansøgningen modtage skriftlig bekræftelse eller begrundet afslag på ansøgningen.

Læs mere under Projekttilskud

 

IT- og Telestyrelsen lancerer NemHandel

Publiceret: Jun 27, 2007 14:50 PM

NemHandel leverer fælles standarder og sikker udveksling af e-handelsdokumenter til brug til både den offentlige sektor og det private erhvervsliv.

Med NemHandel lanceres en ny generation af digitale muligheder inden for e-handel, som understøtter e-handelsprocesser ved hjælp af standardiserede dokumentformater og sikker udveksling af dokumenterne. Det betyder, at når en virksomhed opretter en faktura og sender den elektronisk til en kunde, kan kundens it-systemer umiddelbart forstå og behandle fakturaen. Dokumenterne sendes krypteret og afsenderen modtager en kvittering, når dokumenterne er nået frem.

NemHandel består af Open Source elementer baseret på åbne standarder og er dermed i sig selv frit tilgængeligt og gratis. Download Nemhandel software og værktøjer og Nemhandel forretningsdokumenter

  • Hvor og hvordan kan man bruge NemHandel?

NemHandel benytter en standardiseret måde at udveksle e-handelsdokumenter (OIOSI) og en standardiseret måde at strukturere selve indholdet af dokumenterne (OIOUBL). Det eneste, det kræver for at kunne bruge NemHandel, er en digital signatur, en internetforbindelse og et ERP-system eller en netbankløsning, som understøtter udveksling af e-handelsdokumenter i OIOUBL-formatet. NemHandel kan både bruges mellem private virksomheder og mellem det offentlige og private virksomheder. Uanset hvor man bruger NemHandel, er man sikker på, at de løsninger, man vælger, er baseret på åbne standarder, der undetstøttes af flere leverandører og af den offentlige sektor.

NemHandel kan fx bruges til at:

  • udveksle elektroniske ordrer, fakturaer og kataloger over internettet til både private virksomheder og det offentlige (i henhold til den nye OIOUBL-standard).
  • sende elektroniske fakturaer over internettet til det offentlige i overensstemmelse med lov 1203 om offentlige betalinger.
  • dokumentere at en samhandelspartner har modtaget et givent forretningsdokument, fx en rykker.
  • bruge digital signatur til at verificere, at de forretningsdokumenter, man har sendt, er nået frem til modtagerens system på linje med et anbefalet brev.
  • udveksle forretningsdokumenter via en betroet tredjepart.

Læs mere om NemhandelOIOSI og OIOUBL

 

Softwarebørsen skal være drivkraft for tværgående udbredelse af it-projekter

Publiceret: Maj 01, 2007 14:50 PM

Hos Koncern-it i Økonomi- og Erhvervsministeriet kan de godt se fordelene ved at være mange myndigheder om udvikling og brug af samme it-løsninger. Rigtigt grebet an giver det både større funktionalitet, højere brugsværdi og lavere priser. 

Ministeriets konkrete erfaringer med tværgående udviklingssamarbejder viser imidlertid, at det er svært at sikre de enkelte løsningers gennemslagskraft og udbredelse, hvis der ikke er en aktør, som driver det frem. I open source projekter er det store spørgsmål derfor, hvem der skal sikre tværgående udbredelse og commitment – og her har Softwarebørsen en oplagt rolle at spille.

Læs mere af denne casebeskrivelse

 

Journalisthøjskolen, Hvidovre Kommune og Farvandsvæsnet bruger også open source

Publiceret: Maj 01, 2007 14:50 PM

Videnscenter for Software har fået udarbejdet tre cases mere som beskriver, hvor alsidigt open source benyttes i den offfentlige sektor i Danmark. De tre cases er også gode eksempler på, hvordan man kan indtænke open source i sin it-strategi.

  • Danmarks Journalisthøjskole

Danmarks Journalisthøjskole etablerede for to år siden et sammenhængende system til e-læring, videndeling og publicering på internettet. For Journalisthøjskolen har det været afgørende, at studerende og undervisere kan ”komme på” uanset udstyr og filformater. Derfor er systemet, der hedder DJH Medianet, baseret på en række gennemprøvede open source-komponenter, som har gjort det muligt at håndtere brugere på tværs af Windows, Mac og Unix.

  • Hvidovre Kommune

I Hvidovre Kommune har socialforvaltningen og it-afdelingen etableret et fælles projekt om udvikling af et system til hændelsesregistrering på døgninstitutioner for børn og unge – et såkaldt dagbogssystem. Ansvaret for døgninstitutionerne har kommunen overtaget i forbindelse med strukturreformen, som dermed indirekte har været anledningen til, at kommunen har kastet sig ud i sit første forsøg med open source. Vurderingen i Hvidovre er, at det allerede nu er nødvendigt at høste de første erfaringer, fordi der i de kommende år vil komme mange flere open source løsninger i kommunerne.

  • Farvandsvæsnet

Hos Farvandsvæsnet har en række forskellige open source løsninger i løbet af de senere år vundet indpas og er i dag en afgørende forudsætning for opgavevaretagelsen. De konkrete løsninger spænder vidt – fra højt specialiserede fagsystemer over et Linux-cluster til basal netværksovervågning. Af samme grund er der flere gode forklaringer på valget af open source – det har i de enkelte tilfælde været spørgsmål om økonomi, funktionalitet og internationalt samarbejde, der har været udslagsgivende for valget af open source.

Læs de tre cases i deres fulde længde:

Journalisthøjskolen

Farvandsvæsnet

Hvidovre Kommune

 

Få en gratis lodseddel og undgå misforståelser

Publiceret: Apr 25, 2007 14:50 PM

Der er mange fordele for offentlige organisationer ved at dele software, man har kontrol over, med andre. Kontrol betyder, at man har ophavsrettighederne eller at softwaren er underlagt open source-vilkår. Det gør, at man har lov til at stille sin software inklusiv kildekode til rådighed for andre.

Fordelene ved at dele sin software inkluderer mere konkurrence, mindre risiko for at blive låst til een leverandør og større åbenhed i udviklingsprocessen. Åbenhed i udviklingsprocessen skaber muligheder for samarbejde om softwareløsninger med andre organisationer, som medvirker til at gøre softwaren til et produkt frem for en specialudvikling. På sigt vil dette også medvirke til større sammenhæng mellem IT-løsninger på tværs af offentlige organisationer. Alle sammen størrelser der skaber bedre kvalitet for lavere pris.

Og så er der også grundlag for, at man sparer nogle penge.

Der er naturligvis ingen garantier, men der er en god chance for, at man kan høste nogle af disse fordele - især hvis softwaren har potentiale for at blive brugt af andre.

Det kalder vi at få en gratis lodseddel, fordi den indsats, som er påkrævet for at dele sin software med andre ikke nødvendigvis er ret stor.

I Softwarebørsen, som stiller faciliteterne til rådighed til at dele sin software, gælder eksempelvis:

  • At man ikke behøver at have et færdigt projekt, før man opretter det i Softwarebørsen!
    Enhver anskaffelse starter med en idébeskrivelse. Det betyder også, at et projekt ofte eksisterer lang tid inden, der er produceret noget software. Dette afspejler Softwarebørsen, hvor det netop er muligt at oprette et projekt uden samtidigt at oprette en udgivelse. Fordelen herved er, at andre med samme behov kan deltage, give og få ideer og måske endda medfinansiere udviklingen allerede fra et tidligt tidspunkt.

  • At man ikke behøver udelukkende bruge Softwarebørsen til sit projekt!
    Softwarebørsen indeholder værktøjer og muligheder for, at man kan håndtere hele sit projekt og dets udvikling der. Men man behøver ikke gøre brug af alle disse muligheder. Har man, eller foretrækker man, sit eget projekt-netsted kan man nøjes med at oprette et projekt i softwarebørsen med en projektbeskrivelse og så henvise til det eksterne netsted. En projektbeskrivelse medvirker til at skabe en viden og et overblik for potentielle brugere, fordi et af formålene med Softwarebørsen er at kortlægge open source-softwaren i offentlige organisationer.

  • At man ikke skal have kontrakter med os eller leverandører, før man opretter et projekt!
    De eneste krav, der findes for at oprette et projekt i Softwarebørsen er, at projektet ejes af en offentlig organisation, og at det ikke er i strid med lovgivningen. Overholdes disse krav kan man næsten være 100% sikker på, at vi godkender projektet.

  • At man ikke har man noget ansvar for den software, man deler!
    Når der ikke indgås noget forretningsmæssigt forhold udover licensen med dem, som benytter softwaren, har den organisation, der deler softwaren, ikke noget ansvar for softwaren. Med praktisk taget alle open source-licenser følger en ansvarsfraskrivelse, der fratager ophavsrettighedsholderne for eventuel skade, som den delte software forvolder.

  • At man ikke skal indgå kontrakter med dem, som vælger at bruge softwaren!
    Når man gør sin software og kildekode offentlig tilgængelig på open source-vilkår kan man ikke kontrollere, hvem der vælger at bruge den pågældende software. Det betyder samtidigt, at man ikke er forpligtet til at indgå i noget kontraktligt forhold med eventuelle brugere. Man bliver med andre ord ikke til en softwareleverandør.

 

Podcast om Videnscenter for Software og Softwarebørsen

Publiceret: Apr 10, 2007 14:50 PM

Hør Computerworlds interview med formanden for Videnscenter for Softwares følgegruppe, Mogens Kühn Pedersen, om baggrunden for etableringen af Videnscentret og Softwarebørsen i forhold til fremme af brug af open source i det offentlige.

 Hør podcast (Computerworld.dk)

 

Softwarebørsen på IT-arkitekturkonferencen 2007

Publiceret: Apr 10, 2007 13:40 PM

Videnscenter for Software deltog på IT-arkitekturkonferencen i Århus d. 27. og 28. marts med tre indlæg om henholdsvis Softwarebørsen og Anskaffelsesguiden. 

De tre indlæg giver et godt indblik i de overvejelser, der lægger bag etableringen af Softwarebørsen, og hvorfor der er et behov for en anskaffelsesguide.

Indlæggene blev afholdt med prof. Mogens Kühn Pedersen (CBS) og Asbjørn Andersen (ASA Consult).

Se indlæggene

 

Første version af Anskaffelsesguiden er publiceret på Softwarebørsen

Publiceret: Mar 25, 2007 13:25 PM

It-strategien forudsætter fællessystemer, åbne standarder, øget konkurrence og genbrug af softwareløsninger både ved at den organisation, som får udviklet software, stiller løsningerne til rådighed for andre - og ved at løsninger, som allerede eksisterer, udnyttes hvor dette er bedst og billigst i situationen.

En service orienteret arkitektur skal medvirke til, at sikre fleksibilitet og kvalitet i løsningerne, samt at services udbydes og udnyttes.

Eu-rapporten Economic Impact of FLOSS on innovation and competitiveness of the EU ICT sector, som blev publiceret i efteråret 2006 har identificeret et stort økonomisk potentiale ved, at specialudviklet software stilles til rådighed som open source-software i innovative åbne miljøer med henblik på, at løsningen bliver videreudviklet til genbrugelige softwareprodukter.

Denne fremtid kræver fokus på processen, når it-løsningerne anskaffes. Mange af de beslutninger, som træffes under anskaffelsen er afgørende for at opnå de fordele, den beskrevne fremtid stiller i udsigt. Det er vigtigt, at kontraktbetingelserne giver den fornødne kontrol over den anskaffede software, således leverandørafhængighed undgås. Det er ligeledes vigtigt, at løsningerne overholder en ønsket arkitektur med åbne standarder, og at løsningerne kan genbruges af andre og stilles til rådighed for videreudvikling i open source-fællesskaber.

Den anskaffelsesguide, der netop nu er publiceret i Softwarebørsen, er et initiativ, som skal medvirke til at sætte fokus på anskaffelsesprocessen. Det er en beskrivelse af en forretningsproces, som kan anvendes af offentlige organisationer ved anskaffelse af it-systemer. Det er en bruttoliste over de opgaver, som skal gennemføres ved it- anskaffelser fra idé til kontrakt.

Afhængigt af hvilken type anskaffelse, der er tale om, vil processen være mere eller mindre omfattende. Baseres en anskaffelse eksempelvis på en indgået rammeaftale, vil mange af de trin, der er beskrevet i guiden, ikke skulle gennemføres. Det samme gælder, hvis anskaffelsen er under udbudsgrænsen

For den erfarne IT-anskaffer kan guiden anvendes som en checkliste for kontrol af at alle aspekter er taget i betragtning ved en aktuel anskaffelse.

Guiden kan være en introduktionen for nye deltagere i den proces, som skal gennemføres, og være et grundlag for at søge yderlige information for at gennemføre anskaffelsesopgaven.

Blandt de emner, der skal fokuseres på for at udvikle vejledninger, som skal supplere den beskrevne forretningsproces for it-anskaffelser, kan bl.a. nævnes:

Sameksistens af open source software og leverandørejet software

Kontrol over den software som anskaffes - leverandøruafhængighed

  • Sameksistens af forskellige softwarelicenser i samme it-system (unbundling af licenser på komponentniveau) til grund for genbrug og kontrol af software som anskaffes.
  • Livstidsomkostninger for software, herunder skifteomkostninger ved valg af anden leverandør til drift, support og videreudvikling.
  • Udvikling af forretningsarkitektur og it-arkitektur i sammenhæng med it-anskaffelser.
  • Udvikling af serviceplaner til grund for en service orienteret arkitektur ved hver it-anskaffelse indenfor anskaffelsens domæneområde med henblik på at udbyde og udnytte services på tværs af forskellige organisationer.
  • Risici og muligheder ved brug af OSS licenser
  • Kontrakt- og udbudsformuleringer, som understøtter sameksistensen af open source-software og leverandørejet software samt forpligtiger it-leverandøren i forhold til krav om arkitektur og åbne standarder.

Anskaffelsesguiden er også ment som en referenceramme til grund for vidensdeling og udvikling af en fælles standard for anskaffelse af it-systemer i offentlige organisationer.

Anskaffelsesprocessen vil være under løbende udvikling, og det er vigtigt at denne udvikling sker på grundlag af de praktiske erfaringer, der gøres i offentlige organisationer. Videnscenteret for software vil derfor som supplement til anskaffelsesguiden snarest facilitere et forum for vidensdeling og udvikling af en fælles standard for anskaffelse af it-systemer i offentlige organisationer. Her vil alle, som mener de kan medvirke til at forbedre guiden, kunne komme med vejledninger, henvisninger eller skabeloner - eller bare debattere det eksisterende indhold.

For selv om anskaffelsesguiden ikke er software, er den nemlig et oplagt bud på et produkt, hvor det giver god mening at benytte open source-udviklingsmodellens fællesskabstanke og åbenhed.

 

Softwarebørsen er i luften

Publiceret: Mar 23, 2007 14:00 PM

Velkommen til Softwarebørsen.dk. 

Softwarebørsen er et forum for softwareudveksling i det offentlige med adgang for alle. I Softwarebørsens sektion for Softwareprojekter kan offentlige organisationer dele software, som det har ophavsrettighederne til, som open source med andre offentlige organisationer (og andre interesserede).

  • Fordelen ved at dele software i det offentlige inkluderer:
  • At andre kan medvirke til at udvikle softwaren, så samarbejdsmuligheder fremmes
  • Øget konkurrence i forbindelse med ydelser til softwaren
  • Ingen licensomkostninger for dem, som vælger at genbruge
  • Med andre ord: bedre kvalitet til lavere pris

Softwarebørsen er også et forum for leverandører, der har mulighed for angive, hvilke ydelser de kan levere i forbindelse med softwaren i projekterne. Dermed er Softwarebørsen også et marked, hvor virksomheder kan tjene penge - og brugere af softwaren kan sikres tryghed for, at de kan få support, når det er nødvendigt.

På konkurrencevilkår.

Softwarebørsen vejleder også i offentlige softwareanskaffelser. Hertil har vi udviklet Anskaffelsesguiden, der hjælper den indkøbsansvarlige i hele spændet fra idébeskrivelse til kontraktindgåelse. Den dygtige anskaffer kan bruge anskaffelsesguiden som inspiration eller som checkliste i forhold til sin egen metode, mens den uerfarne kan bruge guiden som en decideret vejledning. Anskaffelsesguiden er under løbende udvikling. Og al feedback er velkommen.

Endelig kan man i Softwarebørsen finde en række Vejledninger, der alle relaterer sig til software, arkitektur og særdeleshed open source. Vejledningssektionen vil løbende blive udbygget.

 

Artefakter

Klassifikationer

Supplerende information

Indlæg til ressource

Ønsker du at skrive indlæg eller blot kommentere indlæg,
skal du være oprettet som bruger og logget ind.

Opret dig som Ny bruger    Log ind     eller

Tilføj fil(er)

En ny fil vil overskrive en eksisterende fil, hvis begge filer har samme navn og samme ekstension.

Profil - Log ind

Minimér boks

Tags

Tilføj dine egne tags

- (kræver login)

Andre brugeres tags til ressourcen

Der er ikke tilknyttet tags fra andre brugere

Minimér boks
Versioner
Version Dato
Ukendt (valgte) 01.02.2010 Vis supplerende information ...