Spring til login

Digitaliser.dk

Sektioner

Aktuel side

Gruppens profilbillede

Offentlige data i spil - initiativet

245 medlemmer | Medlemsskab via fri tilmelding (Bliv medlem - kræver login )

ODIS: Webservice platform til offentlige data

Ansvarlig: Lars Villebæk
Version: 1 - Publiceret: 12.10.2009
Type: Dokument

1. Hvad er produktet?

Der er et udbredt behov for, at medarbejdere hos offentlige myndigheder kan stille myndighedens egne data til rådighed for øvrige data brugere. Data findes ofte kun i ikke-maskinlæsbare formater såsom CSV,Excel,HTML eller i andre formater. Løsningen skal gøre det let for myndigheden selv at konvertere alle ønskede data og databaser til webservices via et brugervenligt webinterface. Efter konvertering vil data automatisk være hosted i løsningen, som udstiller disse data via webservices i de mest benyttede formater. Implementeringskode for disse services vil kunne kopieres og benyttes på websites, af offentligt tilgængelige løsninger på f.eks. VIRK.dk, Borger.dk, Sundhed.dk m.fl.,myndighedens eget website og i IT-løsninger fra alle leverandører.

2. Hvordan fungerer produktet?
Myndigheden, som ønsker at udstille sine data som offentlig webservice, benytter løsningens webinterface til at pege på datakilden, f.eks. ved angivelse af url, upload af datakildefil el.lign. Derefter startes en webservice-genereringsfunktion i løsningen og derefter er data tilgængelig i dedikerede webservices, der overholder OIOXML og som let kan implementeres af andre myndigheder, af IT-leverandører og andre, som ønsker at gøre brug af disse data. Løsningen genererer selv den XML-kode, som skal implementeres for at benytte sig af de givne data

3. Hvad består produktet af?
Løsningen består af en webservice-platform med et antal applikationer, der udstiller de nødvendige brugerapplikationer og bagvedliggende vedligeholdelses- og administratorfunktioner

4. Hvilke datakilder skal bruges?

Myndigheder, som ønsker at udstille datasæt/webservices vælger selv hvilke datakilder, der skal benyttes

5. Hvem vil bruge produktet?

Myndigheder, IT-leverandører og brugere af offentligt tilgængelige løsninger såvel som sagsbehandlere og andre, som har behov for let adgang til data

Flere oplysninger

Artefakter

Klassifikationer

Indlæg til ressource

Profilens billede

OIDS: Skabe offentlige data til sekundært brug

Stephan Engberg - 20.10.2009

Et af hovedproblemerne med effektiviseringen af den offentlige sektor er det tiltagende misbrug af persondata og skævvridningen af de basale samfundsprocesser det medfører.

Problemet er selvskabt fordi man tager data ud af den kontekst som de er skabt ved at stjæle kontrollen fra borgeren. Borgeren fratages kontrollen når man identificerer borgeren hvorved data bliver personhenførbare og dermed udgør en trussel mod borgerne.

Hvis man vender problemstillingen på hovedet ud fra den grundliggende miljøbetragtning, kan man fokusere på ikke at skabe forureningen, dvs. enable servicen UDEN at borgeren gøres identificerbar.

Et eksempel hvor man gør det er f.eks. et almindelig Folketingsvalg hvor man tager ansvaret for at sikre at stemmen ikke bliver personhenførbar og til gengæld kan gøres til genstand for generel sekundær databehandling. Du kan smide alle stemmer i et Cloud-system uden det skaber problemer.

Det princip kan man altid bruge - det er kun når de sekundære interesser tiltager sig overmagt til at ødelægge balancerne med påstanden at det er "nødvendigt" eller i "samfundets" (læs deres) interesse.

Her er en ide som netop aktiverer dette princip i bunden overfor borgerens mest sensitive data hvor behovet er størst - og samtidig både udvider mængden af "frie" data samt viser en aktiv model for hvordan man ikke blot kan bruge dem til forskningsbrug men samtidig opretholde borgerens kobling til at kunne føre bevis overfor politiet.

http://www.ambafrance-dk.org/spip.php?article3558

Ideen er direkte møntet på VTUs eget projekt hvor man netop kan slå flere fluer med et smæk. Man har allerede bevilget pengene, så den nødvendige sikkerhed hører med. Det drejer sig kun om beslutningsvilje.

http://vtu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2009/danmark-faar-national-biobank-i-verdensklasse

Jeg vil ikke her tage stilling til hvor meget man kan publicere fordi der kan være andre hensyn at varetage og risici at tage hensyn til. Væv indeholder for mange data til at man publicere i sin helhed.

Men helt grundliggende er f.eks. DNA kun misbrugbart hvis det er personhenførbart. Problemet er til gengæld at man altid bør tænke på kontekstuel publicering, dvs. hvis politiet skaber viden om at en given DNA streng er fundet på et gerningssted, så skal der et yderligere en-vejs sikkerhedslag til for at forebygge kobling.

 

Grundprincipper er generelt brugbart - UNDGÅ personhenførbarhed i bunden og gør processerne meget nemmere, sikrere og mere effektive.

Lad os komme ud over den naive tillid og begynde at designe med mennesker og samfund i centrum. Man skal bare antage at misbruge vil finde sted hvis misbrug kan finde sted, så undgår man at skabe problemerne.

Hvis man lader borgerne beholde den aktive og endelige kontrol over personhenførbarheden, så kan man få i pose og sæk.

Alternativet er at man skaber systemer som bliver stadigt mere ineffektive og som borgerne kan have stadigt mindre tillid til.

Profilens billede

Konkurrencebidrag skal oprettes i gruppen 'Konkurrencen Offentlige Data I Spil'

Cathrine Lippert - 20.10.2009

Kære Lars

Det er super, at du har spillet en idé ind til konkurrencen, men du skal være opmærksom på, at idéen skal oprettes i gruppen 'Konkurrencen Offentlige Data I Spil' og ikke her i denne gruppe, hvis den skal kunne deltage konkurrencen.

Vi har valgt at have en dedikeret konkurrencegruppe, for at man nemt skal kunne få overblik over alle de deltagende idéer - både nu i løbet af konkurrencen og efterfølgende. Vi vil jo gerne have, at konkurrencen kommer til at vise med stor tydelighed, at der er et stort potentiale i at genanvende offentlige data til innovative formål.

Så jeg vil opfordre dig til at kopiere din idé herfra og at oprette den (som 'Ressource) i gruppen 'Konkurrencen Offentlige Data I Spil'. Deadline for at få din idé registreret i konkurrencegruppen er stadig 15. november.

Held og lykke i konkurrencen!

Cathrine

Ønsker du at skrive indlæg eller blot kommentere indlæg,
skal du være oprettet som bruger og logget ind.

Opret dig som Ny bruger    eller Log ind    

Tilføj fil(er)

En ny fil vil overskrive en eksisterende fil, hvis begge filer har samme navn og samme ekstension.

Tags

Tilføj dine egne tags

- (kræver login)

Andre brugeres tags til ressourcen

Der er ikke tilknyttet tags fra andre brugere

Minimér boks
Versioner
Version Dato
1 (valgte) 12.10.2009 Vis supplerende information ...

Digitaliseringsstyrelsen