Hos Farvandsvæsnet har en række forskellige open source løsninger i løbet af de senere år vundet indpas og er i dag en afgørende forudsætning for opgavevaretagelsen. De konkrete løsninger spænder vidt – fra højt specialiserede fagsystemer over et Linux-cluster til basal netværksovervågning. Af samme grund er der flere gode forklaringer på valget af open source – det har i de enkelte tilfælde været spørgsmål om økonomi, funktionalitet og internationalt samarbejde, der har været udslagsgivende for valget af open source.
Farvandsvæsnet har som en del af sine myndighedsopgaver ansvaret for at indsamle og bearbejde data om vanddybder, tidevand, strømforhold, isdannelse og en lang række andre forhold i de danske farvande. Informationerne bruges blandt andet til at udarbejde prognoser til brug for lystsejlere og erhvervsmæssig skibstrafik.
En supercomputer til små penge
For et par år siden stod Farvandsvæsnet over for at skulle tage en række nye oceanografiske modeller i brug i forbindelse med bearbejdning af data og udarbejdelse af prognoser – og de nye modelværktøjer viste sig at være så omfattende og ressourcekrævende, at der var behov for en helt ny hardware-platform. ”Det er jo i forvejen ikke små datamængder, vi taler om, men med de nye modeller stod vi pludselig og havde behov for en meget stor talknuser”, fortæller Christian Lindegaard Jensen, informatikchef i Farvandsvæsnet. ”Vi overvejede at anskaffe en egentlig supercomputer, men udgifterne til sådan en løber op i adskillige millioner. I stedet foreslog et par af medarbejderne, at vi byggede det op som en Linux-cluster baseret på almindelige standard-pc’er. Det var en løsning, som betød, at vi ville kunne holde hardware-omkostningerne nede på en tiendedel”.
Beslutningen om at etablere et Linux-cluster i stedet for at anskaffe en regulær supercomputer viste sig ikke at være helt problemfri. På det praktiske plan erfarede man hurtigt, at de godt 40 maskiner brugte en del mere strøm og afgav en del mere varme end umiddelbart forventet. De væsentligste udfordringer knyttede sig imidlertid til optimering af den samlede ydeevne for cluster-løsningen.
”Den open source software, der skulle styre vores cluster-løsning var jo ikke en 100% færdigudviklet komponent. Det har krævet en del tilpasning at få det til at spille optimalt på vores hardware. Med størrelsen af de modeller, vi afvikler på maskinerne, er vi helt afhængige af, at ydeevnen er så høj som overhoved muligt. Det handler både om den rå regenkraft, men også om, hvordan systemet håndterer kopieringen af en datafil på 50 Gb til de enkelte maskiner i vores cluster. Den slags problemstillinger har vi haft en del af, før vi fik kørt løsningen ordentligt ind”, fortæller Christian Lindegaard Jensen.
Internationalt samarbejde om faglige applikationer
Det er ikke kun selve Linux-clusteret, der er baseret på open source – også en del af de oceanografiske modeller og prognoseværktøjer, som afvikles på på denne platform er open source. Det gælder blandt andet GETM (General Estuarine Transport Model), HIROMB (HIgh Resolution Ocean Model for the Baltic Sea) og Seatrack. Sidstnævnte bruges eksempelvis i forbindelse med olieudslip til at beregne, hvor på kysten en oliepøl kan forventes at ramme eller hvor et givet udslip kommer fra.
”Mange af de grundlæggende formler og beregningsmodeller kommer jo ud af forskningsverdenen, hvor de i øvrigt ofte er udviklet til en Linux-platform. På dette felt er det simpelthen helt naturligt, at udviklingen sker via internationale brugergrupper, hvor forskere og myndighedsrepræsentanter fra en lang række lande deler viden og erfaringer omkring brugen af de enkelte modeller”, fortæller Charlotte Wiin Havsteen, der er leder af den oceanografiske tjeneste i Farvandsvæsnet. ”Tidligere anvendte vi et prognoseværktøj fra Dansk Hydrografisk Institut, men der var i høj grad tale om en black box løsning, som vi ikke kunne ændre på. De nye modeller er fuldt dokumenterede, og det giver os langt bedre muligheder for at gå ind og forbedre prognoserne ved at justere de bagvedliggende ligninger”.
Open source overvågning af Windows-netværk
Da Farvandsvæsnet etablerede sin Linux-cluster opstod der også en række særlige behov for overvågning af trafik, belastning og eventuelle fejltilstande på netværket. I første omgang undersøgte man i samarbejde med en leverandør mulighederne for at bruge et kommercielt out-of-the-box produkt til netværksovervågning. Konklusionen var imidlertid, at de ønskede tilretninger vil blive for omkostningskrævende og komplekse.
”I første omgang regnede vi med simpelthen at vælge et klassisk standardprodukt, men efter at have kigget på vores krav kom leverandøren tilbage og sagde, at med de behov for tilretninger ville det være mere oplagt at tage udgangspunkt i open source applikationen NAGIOS. Der var i forvejen udviklet en lang række moduler til denne applikation, og vi ville få meget bedre muligheder for at opfylde vores særlige overvågningsbehov på den måde”, fortæller Christian Lindegaard Jensen. ”Vi har efterfølgende haft så positive erfaringer med dette værktøj, at vi i dag har i alt fire installationer og blandt andet bruger det til at overvåge vores almindelige Windows-netværk”.
Open source er et pragmatisk valg
Farvandsvæsnets erfaringer med brug af open source er opstået som følge af en række konkrete opgaver, hvor man har skullet finde en løsning. I det enkelte tilfælde har det været hensynet til økonomien eller krav om særlig funktionalitet, der har gjort, at løsningerne er blevet baseret på open source – og dette valg har ikke givet anledning til særlige bekymringer eller problemstillinger omkring eksempelvis jura eller adgangen til de nødvendige kompetencer.
”Det er da klart, at lige da vi gik i gang, tænkte jeg over det med kompetencerne. Men det har jo vist sig, at der generelt ikke er noget at være nervøs for. I dag er der mange, som anvender NAGIOS. Og alle – både de store og de små leverandører – har jo efterhånden Linux-kompetencer. Det er klart, at de kan være svært at finde lige præcis de specialiserede Linux-kompetencer, vi har brug for i forbindelse med vores cluster. Men det er ikke noget, jeg opfatter som et stort problem”, fortæller Christian Lindegaard Jensen.