I Lægemiddelstyrelsen har det længe været fast praksis at sikre ordentlig dokumentation og ejerskab til kildekoden, når der skulle udvikles nye it-systemer. Der har været tale om et strategisk valg, som blandt andet er båret frem af styrelsens deltagelse i et omfattende internationalt samarbejde på lægemiddelområdet. Med ejerskabet til kildekoden har Lægemiddelstyrelsen nemlig sikret sig de bedste forudsætninger for både international videndeling og et muligt internationalt samarbejde om fælles løsninger til håndtering af medicintilskud, elektroniske recepter og lægemiddelstatistik.
Lægemiddelstyrelsen har gennem de seneste år udviklet en række it-systemer til understøttelse af styrelsens opgaver på lægemiddelområdet, og her har ejerskab til kildekoden og krav om ordentlig dokumentation været et gennemgående krav til leverandørerne. Nøglesystemerne omfatter blandt andet Det Centrale Tilskudsregister (CTR), der i sin nuværende form stod klar i 1999, og som i dag udgør det systemmæssige fundament for beregning og tildeling af tilskud til borgernes køb af lægemidler. Derudover har styrelsen ansvaret for Den Elektroniske Medicinprofil (PEM), som via sundhed.dk giver den enkelte borger og lægen adgang til en oversigt over egne indkøb af lægemidler. Endelig har Lægemiddelstyrelsen i begyndelsen af 2007 sat en receptserver i drift, der fremover skal være omdrejningspunkt i den elektroniske formidling og håndtering af recepter mellem praktiserende læger, hospitaler, apoteker og borgere.
”Det er klart, at de tre systemer er tæt integrerede i og med, at data, der fødes i ét system, genbruges som input til beregninger og funktionalitet i de andre. Det samme gælder en række af de udviklingsprojekter, vi arbejder med lige nu. Her bygger vi videre på de muligheder, som løsningerne med CTR, Medicinprofilen og Receptserveren har givet os – og så er ambitionen, at vi eksempelvis snart kan levere opdaterede og tidstro oplysninger om en patients medicinering til læger og sygehuse”, fortæller Lasse Larsen, kontorchef i Lægemiddelstyrelsens afdeling for lægemiddeløkonomi.
Nye muligheder med elektronisk receptserver
Udgangspunktet for udviklingen af den centrale receptserver har været, at den kommunale hjemmesygepleje skulle have adgang til Medicinprofilen og forsynes med et elektronisk dannet medicinkort. Hidtil har den elektroniske udveksling af recepter bygget på overførsler af elektroniske meddelelser mellem den enkelte praktiserende læge og det lokale apotek via Vans-systemet.
Recepterne kommer via Vans-systemet, men samtidig er der med receptserveren etableret et centralt knudepunkt, hvilket giver en række fordele. Der kan dannes et medcinkort til hjemmesygeplejen og patienterne får større frihed i deres valg af apotek, fordi recepten ikke på forhånd er knyttet til et specifikt apotek, men ligger centralt på serveren. Samtidig har den nye løsning gjort det muligt at hæve datakvaliteten, fordi det er muligt at validere de indkommende recepter ved modtagelsen på receptserveren.
”Vi står med i alt 3500 praktiserende læger fordelt på godt 2200 lokationer – og de kører på cirka 20 forskellige systemer. I den anden ende er der omkring 280 apoteker med fire forskellige systemer. Og med tiden vil vi også modtage ordinationer fra sygehusene. Etableringen af en central løsning har været en forudsætning for, at vi kunne komme videre med nogle af de mere avancerede funktionaliteter”, fortæller Lasse Larsen.
International videndeling og ejerskab til kildekoden
Det er ikke kun den danske lægemiddelstyrelse, der står midt i arbejdet med digitalisering af tilskudsberegning, recepthåndtering og lægemiddelforbrugsstatistikker. I de fleste europæiske lande er der således initiativer i gang som omfatter et eller flere af de opgaveområder, som Lægemiddelstyrelsen varetager i Danmark. Finland har eksempelvis haft ambitiøse planer om ét samlet udbud af en it-løsning, der blandt andet skal kunne håndtere udveksling af elektroniske recepter og tilknyttet patientinformation. Sverige har for flere år siden etableret en receptserver. Og også Norge arbejder med etablering af et system til elektronisk udveksling af recepter
Netop hensynet til det internationale samarbejde har været kraftigt medvirkende til, at Lægemiddelstyrelsen i sine anskaffelser af centrale it-løsninger har stillet krav om dokumentation og ejerskab til kildekoden. ”Som det er nu, handler det internationalt set meget om at hente inspiration hos hinanden på det faglige niveau i forhold til styringsværktøjer, tilskudsberegning og statistiske modeller, men også hvad angår de konkrete systemløsninger”, fortæller Lasse Larsen. ”Her er det en stor fordel for os at eje kildekoden selv – så er det nemmere at sige til myndighederne i et interesseret land, at de bare kan tage et kig på systemet og se, hvad de kan bruge. Samtidig vil der være åbenbare fordele ved at genbruge løsninger som vores i nogle af de nye EU-lande, som har et stort behov for at få overblik over deres medicinforbrug”.
På vej mod open sourcing af styrelsens løsninger
Når Lægemiddelstyrelsen efter sommerferien 2007 har recepterserveren i operationel drift i version 1.0, bliver næste skridt at vælge en open source licens i samarbejde med IT- og Telestyrelsen. Samtidig forbereder Lægemiddelstyrelsen et udbud, der omfatter fortsat udvikling og systemmodernisering af flere af styrelsens centrale systemer. Ønsket om mere eksplicit at gå open source er – udover hensynet til det internationale samarbejde – også et udtryk for, at Lægemiddelstyrelsen ønsker ændringer i forhold til eksisterende løsninger og leverandører.
”At gå open source er jo også et signal til leverandørerne om, at man ønsker øget konkurrence. Set i et lidt bredere perspektiv er det jo med til at gøre området mere interessant for danske virksomheder, der kan se et potentiale i også at levere til nogle af de andre europæiske myndigheder. Og vi kan samtidig håbe på, at der også er danske og udenlandske virksomheder, som vil vise interesse for videreudvikling af vores løsninger”, slutter Lasse Larsen.