Spring til login

RSS-feeds

Søgning

Om digitalisér.dk

Publiceret: 17.11.2009
Ansvarlig: Arvid Bro Thuestad

Digitalisér.dk er den nye fælles indgang til digitalisering for alle myndigheder, leverandører og andre, der ønsker at deltage i udviklingen af det digitale Danmark. Digitalisér.dk er udviklet for at gøre det hurtigere, nemmere og sjovere for dig at dele og finde relevante digitale ressourcer.


Overblik

De forretningsmæssige behov er udgangspunktet for det nye Digitalisér.dk, og derfor er der ét søgefelt til både standarder, it-arkitekturdokumenter, services og deltagende organisationer. Det overblik, som Digitalisér.dk skaber, er en væsentlig forudsætning for at realisere visionerne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, idet visionerne bygger på fælles krav til it-arkitektur og krav om interoperabilitet mellem it-systemer.

Udstillingsvindue og mødested

Det nye Digitalisér.dk er et udstillingsvindue og et mødested; her er det nemt at bidrage til og debattere den fællesoffentlige digitalisering med naturlige samarbejdsformer på internettet snarere end gennem formelle processer.

Visionerne

Der er mange drømme og interesser på spil, når den offentlige sektor i samarbejde med borgere og virksomheder i disse år forandrer forvaltning, arbejdsgange og kommunikationsformer, så de lever op til forventninger og muligheder i en digital tidsalder. Digitalisér.dk er IT- og Telestyrelsens bud på et redskab for denne forandring - eller rettere skabelsen af et nyt digitalt Danmark.

Digitalisér.dk er én indgang til offentlig it-arkitektur, standardisering, digitalisering, innovation og udvikling, hvor enhver, offentligt eller privat ansat - eller borger - vil finde det nemt og relevant at bidrage og indgå i dialog og samarbejde med andre interesserede. Det skal give værdi for dig og for Danmark at gøre en indsats, og samarbejdsformen er baseret på frivillighed, brugerinddragelse og incitamenter.

Det er afgørende, at barriererne for at bidrage er så lave som muligt. Derfor er indholdet i Digitalisér.dk organiseret i forskellige dimensioner; dels sådan at du kan fremsøge ressourcer efter de kriterier, som giver mening i din kontekst, og dels sådan at såvel ejeren af en ressource som alle andre brugere kan supplere opmærkning og beskrivelse - kombineret med automatisk opmærkning.

Digitalisér.dk skal hænge naturligt sammen med de redskaber du i øvrigt bruger i din dagligdag - sociale netsteder, andre danske og internationale digitaliseringsnetsteder, nyhedsmedier og applikationer på dit eget skrivebord. Al det relevante indhold er tilgængeligt gennem browseren, i ét søgefelt, eller som RSS-feeds og webservices.

Det afgørende for den fremtidige udvikling af Digitalisér.dk bliver din tilbagemelding på de features du bruger og efterspørger. Vi indbyder dig til at fortælle os hvad du synes og skrive videre på visionen.

Open Source
Kildekoden frigives i sin helhed som open source.

IT- og Telestyrelsen står bag Digitalisér.dk.

Artefakter

Klassifikationer

Supplerende information

Indlæg til ressource

Profilens billede

Staidg ikke et debatrum

Stephan Engberg - 22.11.2009

Digitalisér.dk er én indgang til offentlig it-arkitektur, standardisering, digitalisering, innovation og udvikling, hvor enhver, offentligt eller privat ansat - eller borger - vil finde det nemt og relevant at bidrage og indgå i dialog og samarbejde med andre interesserede. Det skal give værdi for dig og for Danmark at gøre en indsats, og samarbejdsformen er baseret på frivillighed, brugerinddragelse og incitamenter.

 

For god ordens skyld henviser jeg til at det stadig ikke er i nærheden af at være et debatrum, fordi den indbyggede censur holder de kritiske indlæg ude.

Der er ganske enkelt ikke sammenhæng mellem hvad folk siger offline og hvad de vil sige på et site som Digitaliser.dk - folk tør ikke ofre deres job og karierre på at sige fra på et site som ikke beskytter dem.

Kommentarer (3)

Profilens billede 1
Martin Høegh Mortensen
23.11.2009

Stephan, jeg synes da ikke du holder dig tilbage :-)

Profilens billede 2
Stephan Engberg
24.11.2009

Martin

At nogen påpeger at Kejseren ikke har tøj på kan give anledning til, men udgør ikke, debat.

Det er ikke gratis at stikke snude frem i Danmark. Men nogen må¨gøre det - og blive ved. Sandheden skal gentages mange gange i et planbureaukratisk system førend nogen tager det ad notem.

Digitaliser.dk er et glimrende initiativ, men det skaber ikke debat. Debat foregår ikke synligt, når man skal identificeres og dermed låses til den holdning som ens jobposition giver anledning til.

Hvis man vil have debat for kvalitetens skyld, så må man nødvendigvis give mulighed for anonym eller pseudonym kommunikation - det er Digitaliser.dk ikke indrettet til.

 

 

 

 

Profilens billede 3
Martin Høegh Mortensen
24.11.2009

Min holdning fra sidste gang, du ville diskutere dette, står stadig ved magt.

Profilens billede

Div, div

Tommy Dejbjerg Pedersen - 22.11.2009

So many so little time :-)

Aner ikke hvor alle de div'er kommer fra, men jeg må lige ansøge om kørekort til jeres editor tror jeg...

Kommentarer (2)

Profilens billede 1
Martin Høegh Mortensen
23.11.2009

Hej Tommy, jeg har lige rettet det værste. Vi introducerede en ny version af TinyMCE i sidste, som angiveligt ikke helt spiller. Vi kigger på det.

Profilens billede 2
Tommy Dejbjerg Pedersen
23.11.2009

Hejsa

Tak for det - god service :-)

Profilens billede

Let tilgængelig kildekode

Tommy Dejbjerg Pedersen - 22.11.2009 modereret af Martin Høegh Mortensen (23.11.2009)
Jeg synes ideen om at køre Digitalisér.dk projektet som et agilt projekt hvor kildekoden gøres frit tilgængeligt er helt fantastisk - stor respekt til ITST for at I har valgt denne strategi og forhåbentlig vil det være et eksempel som andre offentlige projekter vil følge. I Digitalisér.dk har I nu mulighed for at skabe transparens mellem kunde og leverandør, fordi I har valgt en projektform der skaber basis for dialog og ikke starter ud med en kæmpestor kravspecifikation der handicapper projektet så meget, at det bliver svært at få lavet noget som helst fornuftigt. Og fedt at man vil gøre kildekoden frit tilgængeligt. Det er jo ikke fordi alle os teknisk kyndige personer har tænkt os at hive koden ned og bygge den for at køre vores eget Digitalisér.dk herhjemme. Nej, det er fordi transparens omkring koden nok lige får udviklerne bag til at tænke en ekstra gang over kodens kvalitet før de comitter til repositoriet. Men selvfølgelig vil repositoriet være "unstable" i forskellige faser af projektet. Det er jo ikke "running code" man kan bygge hver eneste dag og derfor er det heller ikke hensigtsmæssigt at ITST kun vælger at give adgang til et Subversion repository via Softwarebørsen. Så vil vi, der faktisk er interesserede i at følge lidt med, jo skulle bruge uforholdsmæssigt meget tid på at få indblik i, hvad der virker og hvad der er faktisk er temmelig meget "under construction".Derfor giver det kæmpegod mening at release stable builds undervejs i projektet, som vi kan hente ned og forsøge at bygge eller blot kigge i og kommentere på.Jeg forestiller mig/drømmer om, at man ideelt set kan nå derhen til hvor udviklingsteamet bag Digitalisér.dk kan hoste en Office Hour session i et chatrum (Adobe Connect el. Google Wave) f.eks. hvor folk kan spørge ind til forskellige dele af implementeringen, og få svar fra dem der faktisk sidder med de konkrete problemstillinger.Eller måske kan udviklingsteamet rent faktisk lægge en problemstilling ud til diskussion og selvom de ikke får nogle gode løsningsmuligheder serveret, så får de i hvert fald kvalificeret deres beslutning om en mulig løsning bedre end hvis de sad alene med overvejelserne.Wisdom of the crowds - om alt går vel !!I onsdags udkom bogen State of the eUnion, hvor jeg og en lang række andre har bidraget med en artikel om eGovernment - nu og i fremtiden.Mit bud handler om transparens og hvilke kvaliteter vi kan få i offentlige IT projekter såfremt vi tør at prøve transparensen af, der hvor det giver mening.Jeg nævner Digitalisér.dk som et projekt med de helt rigtige intentioner i forhold til transparens, men fremhæver også at det kunne være gjort mere gennemført.F.eks. kunne jeg ikke finde ud af hvor kildekoden til Digitalisér.dk var tilgængelig henne, da jeg skrev artiklen, men måtte i stedet henvende mig direkte til ITST for at få en Subversion URL.Det er ikke hvad jeg forstår ved "let tilgængeligt", også fordi jeg er en af dem, der er vant til at navigere rundt i Softwarebørsen og stadig ikke kunne finde det.Digitalisér.dk er startet HELT rigtigt, og har nu også potentialet til at skifte til næste gear og gøre kildekoden bredt tilgængeligt, så alle får mulighed for at falde over koden og kommentere løs.

Kommentarer (2)

Profilens billede 1
Martin Høegh Mortensen
23.11.2009

Hej Tommy, tak for de pæne ord. Vi har taget din kritik til efterretning og både i Softwarebørsen og på Digitaliser.dk (http://digitaliser.dk/resource/435595) peger vi nu på kildekoden, så den er lettere at finde. Jeg kan med ro i sindet forsikre dig om, at vi ikke har forsøgt at skjule den :-)

Men som jeg også har påpeget for dig andetsteds, så har vi endnu ikke releaset Digitalisér.dk med en open source-licens, fordi vi stadig udvikler på sitet.

Jeg vil i øvrigt opfordre dig til at tage fortælle om eller henvise til dine synspunkter i bogen omkring åbenhed/gennemsigtighed. Evt. i denne gruppe: http://digitaliser.dk/group/335086. Det kunne jo være spændende at diskutere om man kan gennemføre et it-projekt, hvor hele verden kan diskutere med på en sprintplanning.

Profilens billede 2
Tommy Dejbjerg Pedersen
24.11.2009

Hej Martin

Tak for svar og fordi I nu har gjort det lettere af finde kildekoden :-)

Jeg vil bestemt gerne tage tråden omkring åbenhed/gennemsigtighed op.
Det kunne være rigtig interessant at diskutere hvilke fordele der er herved og hvilke barrierer der er.

Der må jo efterhånden være en del projekter (private og offentlige) som har erfaring med gennemsigtighed i projekter.

Ønsker du at skrive indlæg eller blot kommentere indlæg,
skal du være oprettet som bruger og logget ind.

Opret dig som Ny bruger    Log ind     eller

Tilføj fil(er)

En ny fil vil overskrive en eksisterende fil, hvis begge filer har samme navn og samme ekstension.

Profil - Log ind

Minimér boks

Tags

Tilføj dine egne tags

- (kræver login)

Andre brugeres tags til ressourcen

Der er ikke tilknyttet tags fra andre brugere

Minimér boks
Versioner
Version Dato
Ukendt (valgte) 17.11.2009 Vis supplerende information ...