Puljen er LUKKET for nye ansøgninger
Videnscenter for Software i IT- og Telestyrelsen uddelte tilskud til offentlige organisationers softwareprojekter, som egnede sig til placering i Softwarebørsen. En grundlæggende forudsætning for at modtage et tilskud var, at softwareløsningen blev stillet til rådighed som open source software.
Tilskud til projekter
Introduktion til baggrunden for tilskudsordningen og en gennemgang af nogle af forudsætningerne for at opnå støtte fra Videnscenter for Software i IT- og Telestyrelsen.
Baggrund
Tilskudspuljen blev etableret med det formål at fremme brugen af open source-software (OS-software) i den offentlige sektor. Samtidig var det målsætningerne at:
- Afprøve Softwarebørsen som et samlet system, således IT- og Telestyrelsen kunnefå et erfaringsgrundlag i forhold til brugen af Softwarebørsen.
- Indsamle erfaringer i forbindelse med konkrete OS-softwareprojekter.
- Afprøve anskaffelsesmodellen eller elementer heraf i praksis.
- Fremme genbrug af softwarekomponenter i det offentlige.
- Skabe rammerne for en markedsplads, hvor offentlige organisationer og leverandører kunne mødes og indgå aftaler om udvikling, support, drift osv. i forbindelse med OS-software.
Støttekriterier
For at modtage støtte fra IT- og Telestyrelsen til udvikling og implementering af en softwarekomponent skulle følgende krav bl.a. være opfyldt:
- Softwarekomponenten skulle understøtte en eller flere forretningsopgaver i en offentlig organisation
- Ansøger skulle sandsynliggøre genbrugeligheden af softwarekomponenten eksempelvis gennem påpegning af konkrete potentialer.
- Softwarekomponenten skulle forsynes med en godkendt OS-licens.
- Der skulle være mindst én offentlig organisation, der ville implementere komponenten. Dette kunne f.eks. være den, eller de, som søgte om støtten. Alternativt kunne der også være tale om softwarekomponenter, som understøttede forretningsprocesser hos en offentlig organisations klienter, såfremt komponenterne også understøttede forretningsprocesser hos den offentlige organisation.
- Det skulle sandsynliggøres, at minimum én leverandør ville indgå supportaftaler på den softwarekomponent, der søgtes støtte til.
Læs i øvrigt forretningsgangsbeskrivelsen.
Ansøgningen
Ansøgningen skulle indeholde:
- Ansøgningsskema
- Projektbeskrivelse
- Evt. relevante bilag
Ansøgningen skulle sendes til:
IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Att.: ITA
Yderligere information
Morten Kristoffer Hansen, tlf.: 3545 0294 / 2538 2119, mokh@itst.dk