Digitaliser.dk

Tak for forslaget.

Jeg har skrevet til dem og spurgt lidt til deres data, så må vi se, hvad der kommer ud af det.

Vejdirektoratet har vist nok historisk været utilbøjelige til at frigive geo-data om trafikuheld. Jeg kan ikke helt huske deres forklaring, men det er vist noget i retning af at danskerne ikke er gamle nok til at forstå tallene og bare vil drage forkerte konklusioner hvis det kommer ud.

Tak for forslaget, vi har taget det med på vores liste og vil bestemt undersøge mulighederne.

Med venlig hilsen

Joachim Boye

Kære Henrik

Det vil absolut være en hjælp hvis du kunne gøre potentialet i dataene tydeligere. Det lyder mildt sagt vanskeligt at slå nummerplader op i trafikken, men mon ikke du har en ide der kan lade sig gøre?

Som bekendt har vi som mål at få alle offentlige ikke-fortrolige data (som ikke er omfattet af betalingsordninger) stillet til rådighed til fri innovation, men det er stadig en ny tankegang, så der skal overbevisende argumenter til i de fleste tilfælde.

Hilsner
Thomas Maarup

Tak for forslagene.

Vi tager dem med på listen :-)

Kære Michael

Er det mon det samme Adam svarer på nedenfor med henvisning til http://digitaliser.dk/resource/532753?

Hilsner
Thomas

Måske noget i retning af http://digitaliser.dk/resource/397920?

Hvorfor er der ikke en editor til nye indlæg men kun til kommentarer?

Mit indlæg ser jo forfærdeligt ud og viser ikke nyt afsnit eller links osv. osv..

 

Hvordan linker jeg til mit indlæg? Kan kun se at jeg kan linke til hele tråden. Kan det være rigtigt?

Kære Tine

Lige det konkrete med Drupal kan vi desværre ikke hjælpe med - måske andre brugere her eller i drupalgruppen drupaldanmark.dk kan være til hjælp?

Jeg forstår det sådan at du spørger hvordan du skal udstille de aggregerede toiletdata som du har samlet ind fra de 98 kommuner? Det kan jeg svare på på to måder:

1) Det vil være lækkert at få opdaterede, rensede data i rå XML, og et RSS-feed er også fint tilgængeligt. Så egentlig: Frit slag. Hvis du er rigtig god tilbyder du begge dele.

2) Spørgsmålet er måske om du er klar til at være dataleverandør - i stedet for at fokusere på løsningen der anvender data? Måske var det en stærk model at du fik kommunerne til at hælde data ind i OpenStreetMaps og derefter selv trækker data ud derfra til din applikation. Måske andre brugere kan være med til at folde den mulighed ud?

Hilsner
Thomas Maarup

Tak for forslaget, det er noteret :-)

Tak for forslaget, det er noteret :-)

Lige lidt status omkring takstzoner. Selvom zonedata ikke direkte er offentlige data, har vi nu fået kontakt til Rejseplanen.dk, som er meget positivt indstillede overfor åbne datakilder. Vi vender snart tilbage med flere oplysninger.

Hej Jens Christian

Umiddelbart er jeg enig i, at det virker ulogisk, at et arkiv over den danske del af internettet ikke er offentligt tilgængelig, men jeg kan godt se forskellige forhold som måske spiller ind:

- Netarkivet indsamler materiale som ikke er frit tilgængeligt (fx. kræver noget af det login og måske betaling). Dette materiale kan de naturligvis ikke bare gøre frit uden videre.

- Der kan være kapacitetsbegrænsninger som gør dem tilbageholdende med at åbne arkivet for alle.

Under alle omstændigheder er det da interessant at gå i dialog med dem om - selvom det jo kun i et begrænset omfang drejer sig om offentlige data.

Hej Pimin

Tak for forslaget.

Det ser ud til, at Vejsektoren allerede er i gang med at digitalisere vejnettet (se http://www.vejsektoren.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=598169), men at det har en lidt lang tidshorisont.

Men der er da i det mindste et projekt og nogle midler at tage afsæt i.

Hej Adam.

Ja, 10 år er også en slags tid :)

 

Mvh,

Pimin (aka Kostas) 

Hej Mogens

Tak for dine forslag.

Statistikbanken kan jeg umiddelbart forholde mig til det smarte i at få lavet et API til.

Finansloven er jeg personligt nok lidt mere tøvende overfor - kan du ikke lige give et par tankeeksempler på, hvornår man skal bruge API-opslag i FL ?

Jeg har altid drømt om et site hvor jeg kan indtaste mine seneste lønseddel. Ud fra det laver en smart hjemmeside et lagkagediagram hvor man kan dykke ned og se præcist hvor mange skattekroner man betaler til hvad.Mht. danmarks statistik, så er der så mange data derinde at de geniale applikationer må stå i kø!

Finansloven er faktisk allerede tilgængelig i en fleksibel og scrape-bar version fra Finansministeriets finanslovsdatabase, se http://digitaliser.dk/resource/532753.Man kan specificere, at man gerne vil have hele strukturen foldet ud i et view, og dermed kan man i et enkelt net-skrab få fat i hele Finansloven inkl. links til anmærkningerne til de enkelte paragraffer og stykker.Jeg vil forvente, at det kan imødekomme de fleste behov for data, idet de jo ikke ændres særligt ofte.

@Adam kan du beskrive mere detaljeret hvordan jeg får fisket hele finansloven ud via webinterfacet? Jeg kan ikke rigtigt få det til at lykkes...

Hej MichaelInde på http://www.oes-cs.dk/olapdatabase/finanslov/index.cgi klikker du på "Vælg Struktur" (overskriften i venstre boks).I det vindue, der kommer frem vælger du "Alle niveauer på en gang" nederst til højre og klikker "OK".Derefter skulle visningen give dig alle konti med beløb. Anmærkningerne er der kun links til, men det er vel også nok til de fleste anvendelser?

Kære Niels ErikGode forslag. Dem vil vi se nærmere på.Har du selv været i kontakt med KMS om opdatering af DAGI?HilsnerThomas Maarup

Hej NielsSå vidt, jeg kan se på http://www.kms.dk/Produktkatalog/DAGI/DAGI-temaer.htm, så er to af temaerne i DAGI netop opstillingskredse og afstemningsområder. Jeg kan godt se, at lige præcis kandidatlister kan jeg ikke finde på http://valg.sm.dk/, så det er klart noteret som et ønske at gå videre med.

Tak for svar.@Adam Arndt: Det er rigtigt at DAGI indeholder et tema med afstemningsområder (de mindste geografiske enheder ved valg i DK), men datasættet er ikke opdateret og flere afstemningsområder er så vidt jeg er orienteret ændret, derfor kan jeg ikke rigtigt bruge det forældede datasæt til noget.@Thomas Maarup Jeg skrev en mail til dem for nogle måneder siden blot for at gøre opmærksom på, at jeg var interesseret i data'en. I deres svar henviste de blot til at data ikke blev opdateret fordi der var tale om et pilotprojekt.

Kære Niels Erik Opstillingslister til alle valg er allerede tilgængelige i fornuftige formater hos de relevante myndigheder. Det vil sige Indenrigsministeriet når det er valg til Folketinget og EU-parlamentet og de enkelte kommuner og regioner når det er kommunal- og regionsvalg. Resultatet af de nationale valg findes derimod hos Danmarks Statistik. Ja, det bliver lidt besværligt at hente listerne fra 98 kommuner, men det er dem der er ansvarlige for valghandlingerne, så det kan ikke rigtig være anderledes at de mest officielle data kommer derfra. Der foregår imidlertid en indmelding fra kommunerne til et fælles system KMD-Valg, og måske udstiller kmd-valg.dk faktisk alle de relevante data direkte fra kilden. Om det er direkte herfra medierne henter deres resultater er det ikke lykkedes mig at finde ud af. Men for en samlet og systematisk kilde vil jeg ellers anbefale kommunernes egen nyhedsportal Danske Kommuner (som dog kræver at du læser fra PDF-filer). Har du bemærkninger til det? Noget jeg har overset i dit forslag?HilsnerThomas

Kære MichaelSpændende bud. Lad mig lige se om jeg forstår ret:1 Standardiserede styringsmæssige indikatorer fra alle offentlige myndigheder?- Jeg vil tro at Finansministeriet har en lille del af sådan nogle, men skal det batte i større stil vil det være data som hver enkelt myndighed indsamler og bruger på sin måde. Altså snarere et datakonvergensprojekt end egentligt åbningsprojekt. Har du ideer til hvordan vi kan gøre det mere overkommeligt?2. Ændring af betalingsmodel for CVR-data?- Det er ikke inden for vores tilgang i øjeblikket at forsøge at ændre på finansieringsmodeller for offentlige data (se min kommentar nedenfor til DHM).3. Proces- og resultatdata fra Domstolene?- Spændende. Den undersøger vi nærmere.Har du tilføjelser eller rettelser til det?HilsnerThomas Maarup

Hov, unskyld jeg har været så længe om at svare (ingen notifikationer)

1) Hvis Finansministeriet har konsistente KPI'er for offentlige myndigheder og information om hvordan det går, så er det da bare med at få dem offentligjort så vi kan holde bunsenbrænderen under deres numser.

Hvordan kan det gøres bedre? Måske hvis Videnskabsministariet lavede labert dashboard med egne gode KPI'er og API så andre ministerier kunne komme på. De andre ministerier ville så hurtigt blive shamet til at være ligeså åbne omkring deres performance.

2) Jeg kan godt forstå det, jeg tror ikke der er andet for end at vente til Berners-Lee kommer til DK og tager en mano-a-mano med Statsministeren og får ham overbevist om at det er rigtigt at gøre data fri og gratis.

3) Næ, vi have anonymiserede retsudskrifter ud på internettet inkl. API. Center for Sprogteknologi har specifikt udviklet kode til at anonymiserer retsudkskrifter, det skal i licensere: http://cst.ku.dk/

Michael

Thomas, ang. punkt 2 om CVR, så er det kuriøst, at data som ved lov er gratis (de grønne regnskaber) og som offentligtgøres via CVR, kun kan hentes som indskannede pdf-filer og kun ved at gå igennem CVR's betalingssystem med indkøbskurv og alt.

Jeg forespurgte CVR (i juni sidste år) om det kan ændres, så man kan tilgå de grønne regnskaber udenom deres betalingssystem, da data jo er gratis.

Svaret dengang var, at jeg hvis jeg ville betale 1200 kr så ville de forespørge en ekstern konsulent om man kunne lave et udtræk af (de ellers gratis) data en liste af CVR numre. Envidere var svaret, at man påtænkte at "modernisere" systemet, når økonomien var til det, men at der ikke var nogen tidshorisont på det.

Hvis de (i princippet) gratis grønne regnskaber skal komme i spil, så må de kunne downloades uden om et betalingssystem.

Kære MichaelJeg har jagtet domstolsstyrelsen og Københavns Byret, og et problem ved at blive klogere er jo ofte at man bliver i stand til at rejse sværere spørgsmål. Et forbehold til det følgende er at jeg ikke er sagkyndig og ikke nødvendigvis har forstået alt korrekt.Oplysninger om domstolenes virke findes grundlæggende i tre systemer som alle håndteres alene af den enkelte instans: Retslister, retsbog og domsbog. Ud over det samler Domstolsstyrelsen udelukkende statistiske data om domstolenes "produktion" (og de findes på http://digitaliser.dk/resource/534349).Retslister omfatter overordnet beskrivelse af dagens sager og er som udgangspunkt offentlige. Kun i særlige tilfælde er der fx. navneforbud der begrænser offentligheden. Retslisterne ligger på domstolens hjemmeside to uger frem i tid, men ikke bagud.Retsbog og domsbog omfatter henholdsvis et grundigt referat og et "beslutningsreferat" af retssagerne. De er som udgangspunkt omfattet af retten til aktindsigt, og det vil i denne sammenhæng sige at enhver kan få indsigt i en bestemt sag som man skal kunne identificere. Man har altså ikke lov til at bladre eller slå alle sager mod en person op. Det medfører selvfølgelig at rets- og domsbog ikke kan ligge frit på nettet.Der har i mere end tyve år været tale om at etablere en domsdatabase med anonymiserede sager. At det ikke er sket kan vist ikke forklares bedre end at der ikke har været tilstrækkelig opbakning fra alle nødvendige parter, men det har været diskuteret i både Domstolsstyrelsen, Folketinget og blogosfæren også i de senere år.Så langt, så godt. Har du ideer til at komme videre med interessante data fra domstolene?Mange hilsnerThomas Maarup

@thomas

Tak for godt grave-arbejde!

Det er ihvertfald interessant at doms-beslutningerne er omfattet af retten til akt-indsigt. Jeg var under det indtryk at man kun kunne se afgørelser hvis man var part i sagen.

Mere overordnet, så synes jeg politikerne du beskriver antyder en uigennemtænkt "security-through-obscurity" model. Altså, det er så relativt bøvlet og uigennemskueligt at få fat i afgørelser at man antager at ingen ulejliger sig til at gøre det en-masse.

Samtidigt kan jeg dog ikke se noget i din beskrivelse der forhindrer mig (eller andre) i at scrape alle journal-numrene fra retslisterne, hælde dem i et Excel-ark og sende til domstolene med krav om akt-indsigt i de bestemte sager arket identificerer. På den måde vil jeg kunne opbygge og evt. publicere en database af kendelser som domstolene ikke selv har lyst til lave. Det er da mystisk, eller hvad?

Det tror at jeg vil prøve... :-)

Michael

@Jacob De grønne regnskaber er ved at overgå til Miljøstyrelsen. I den forbindelse har Miljøstyrelsen valgt at offentliggøre nogle data via en REST-baseret webservice. Se mere her http://www3.mst.dk/Miljoeoplysninger/PrtrPublicering/Dataservice

Jeg formidler meget gerne feedback til de relevante personer. jasper.arildslund at ciber.dk

Kære MichaelJeg arbejder lige nu med dit forslag om at få Videnskabsministeriet til at gå foran og udstille KPI'er, og her en foreløbig status. Der er lang vej til noget der ligner DC's dashboard, men en del af materialet findes faktisk online:Jeg har lige oprettet en ressource med link til resultatkontrakterne mellem Videnskabsministeriet og dets fire styrelser. Heri findes konkrete, målbare KPI'er som forhandles årligt. Det er svært at gøre noget med for der er tale om scannede PDF'er (selvklart forbedringspotentiale som jeg tager fat i).> http://digitaliser.dk/resource/553472I finanslovsdatabasen findes både budget- og regnskabstal for hver enkelt myndighed.> http://digitaliser.dk/resource/532753I begge tilfælde er vi langt fra realtidsopdateringer, men at gå så dybt ind i behandlingen af dataene er ikke muligt i datajægernes regi.Jeg hører gerne feedback og gode ideer.HilsnerThomas Maarup

Og her kom yderligere nogle data - blandt andet regnskaber og om den historiske målopfyldelse: http://digitaliser.dk/resource/554033Jeg må beklage at der også her er brugt scannede PDF'er. Det vil som minimum være søgbare PDF'er fremover, men jeg har også fået stillet i udsigt at man vil undersøge hvordan talmaterialet kan offentliggøres særskilt og manipulerbart.HilsnerThomas

@Thomas

Jeg vil gerne nagge lidt mere ang. doms-dokumenterne, hvis du tillader. Hvis man kigger på Københavns byrets hjemmeside, så koster det kr. 175 at få adgang til en doms konklusion: http://www.domstol.dk/kobenhavnsbyret/rådgivning/Bestilling%20af%20udskrifter/Pages/default.aspx

Tariffen synes at være det samme for andre danske domstole.

Det synes desuden at være sådan at evt. udskrifter altid overbringes på papir-form (det har jeg ikke efterprøvet, men ordlyden tyder på det).

Danmark har vist nok ratificeret PSI-direktivet. Deri hedder det at: 

"where possible, the material shall be made available by electronic means"

og

"an upper limit for charging; the upper-limit is based on costs incurred to produce the information, together with a reasonable return on investment"

Jeg er godt klar over at du ikke kan udtale dig i en juridisk forstand, men mener du at domstolenes praksis er i overenstemmelse med PSI-direktivet? Umiddelbart ville jeg synes det er defekt at det er på papir, og at prisen er urimeligt høj.

Nå, jeg kan se at PSI-direktivet ikke gælder domstole, ihvertfald ikke i den danske implementation: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29235

Kære SørenJeg er fuldstændig enig i at det ville være rart at få alle offentlige data gratis til rådighed, men det er ikke en del af vores tilgang i øjeblikket at udfordre de finansieringsmodeller som i visse tilfælde bygger på salg af offentlige data. Det er i høj grad en politisk diskussion, og vi satser på at åbne de datakilder med de mindste barrierer først.HilsnerThomas Maarup

Hej John

Kan du uddybe det lidt mere? FORM som prioriteringsnøgle til eller for hvad, og hvilke fordele giver det?

 

/Peter

 

Peter,

Jeg synes datajægerne skal prioritere at jage de data, der er indenfor de FORM-områder, jeg lister under prioritet 1. 

Det vil sige, for eksempel:

* Folketingets data
* Øvrige "demokrati-relevante data", inkl lovdata
* Data om det offentlige selv, deres KPIer, deres resulateter, deres udgifter, deres it-anvendelse, deres forretningsprocesser, deres informationsstrømme, osv.

Dette ikke for at sige at alle de andre FORM-områder (prioritet 2) er ligegyldige. Selvfølgelig er de ikke det.  

Men der blev bedt om prioriteringsinput. Ovenstående var så min mening.

Kære John

God pointe. Den kan vi godt bruge.

Du lægger vægt på gennemsigtighed hvor vi ind imellem har vurderet at kommercielt potentiale var en stærkere driver for åbningen af de offentlige data. Har du eller andre kommentarer til det?

Og så modtager vi også med stor begejstring forslag om helt konkrete datasæt og lover at behandle og svare på hver enkelt forslag.

Hilsner
Thomas Maarup, Datajæger