Borger.dk - Grundkursus for statslige redaktører 19. september 2024

Publiceret 27-06-2024

Er du ny borger.dk- eller lifeindenmark.dk-redaktør fra en statslig myndighed, skal du deltage i et grundkursus i principperne bag borger.dk, og hvordan du kan redigere i Sitecore.

Kurset bliver holdt af Kontor for borger.dk i Digitaliseringsstyrelsen. Det er gratis at deltage.

Dag og tidspunkt

Torsdag 19. september 2024 kl. 9.15-14.30

Adresse

Digitaliseringsstyrelsen, Landgreven 4, 1301 København K

Kursets indhold

I løbet af dagen vil du blive introduceret til:  Historien bag portalen

 Principperne for kommunikationen til borgerne  Hvordan portalen er struktureret i Sitecore

 Hvordan du opretter, redigerer og publicerer indholdssider på borger.dk og lifeindenmark.dk  Links: Hvordan du opretter genbrugelige links.

Vi vil veksle mellem undervisningsmetoder, og du vil undervejs få små praktiske øvelser i at navigere og arbejde i Sitecore.

Vi sørger for mad og drikke

Der vil være lidt morgenmad og senere på dagen frokost og kage. Vi sørger også for kaffe, te og vand. Giv os besked, hvis du har personlige madønsker.

Du skal medbringe

Du skal tage din egen arbejds-pc med.

Sådan tilmelder du dig

Meld dig til ved at skrive til admin@borger.dk. Oplys om navnet på din myndighed i staten, din rolle – herunder, om du skal redigere på både borger.dk og lifeindenmark.dk – samt evt. ønsker til forplejningen på kursusdagen.

Frist for tilmelding: 2. september 2024

Vi bruger først til mølle-princippet, men forbeholder os retten til at prioritere ift. en jævn fordeling af myndigheder.

Inden kursusstart

Vi sender dig mere information og undervisningsmaterialet inden kursusstart, men vi har ikke en forventning om, at du har nået at sætte dig ind i det hele på forhånd.

Hvis du ikke har MitID Erhverv, kan det være en fordel, at du får det bestilt hos din egen it-support, så du hurtigt kan tage det i brug efter din veloverståede kursusdeltagelse.

Med venlig hilsen
Redaktionen for borger.dk