Hjælpeuniverset: Send bedre Digital Post giver myndigheder inspiration til, hvordan man kan fremhæve udvalgt indhold i Digital Post til borgere, virksomheder og andre myndigheder ved at bruge Digital Posts MeddelelsesModel, MeMo.
Det kan være en hjælp for jer som afsender, at modtageren nemt og hurtigt kan se, om de fx. skal svare inden et bestemt tidspunkt, skal videre til en selvbetjeningsløsning for at give supplerende oplysninger eller skal huske en aftale.
I hjælpeuniverset kan I blandt andet læse, hvordan I kommer godt i gang og se visuelle eksempler på, hvordan MeMo ser ud, når borgeren eller virksomheden modtager Digital Post fra jer. Det kan I også bruge i jeres dialog mellem fagområderne/forretningen og IT-afdelingen, med ledelsen i jeres organisation og med leverandørerne.
I finder Hjælpeunivers: Send bedre Digital Post på digst.dk/memo