Den 18. februar 2025 gennemføres release R8 af Digital Post-visningsklienterne Digital Post på borger.dk og Digital Post-appen.
Følgende implementeres ved releasen.
Release af Digital Post på borger.dk (web) og Digital Post-appen (app)
App og web
- Tilføjet informationsbesked vedrørende svarfrist på beskeder, så det tydeligt fremgår, hvornår beskeden senest kan besvares. Tidligere blev brugeren ikke informeret om dette, men oplevede blot, at besvar knappen forsvandt, når fristen var overskredet.
- Ændret rækkefølgen i pop-up for videresendelse af beskeder, så de mest sikre kanaler vises først. Det betyder at myndighed og Digital Post-modtager står over e-mail.
- Opdateret design på informationsbeskeder, så de følger design på driftsbeskeder.
App
- Tilføjet mulighed for at søge efter modtager og kategori, når der skrives en ny besked. Tidligere kunne brugeren kun finde modtager og kategori ved at navigere sig igennem kontakthierarkiet.
- Tilføjet mulighed for at en person med læse- og skriveadgang kan benytte myndigheders ”skjulte” kontaktpunker, når de skriver på vegne af en anden person. Et ”skjult” kontaktpunkt kan ikke fremsøges via kontaktstrukturen, når der skrives en ny besked, men kan kun tilgås fx via link på myndigheders hjemmesider eller i beskeder. Muligheden findes i dag på web og er nu også mulig via appen.
Web
- Justeret afstande mellem datovælgerfelter i aktivitetsloggen, så designet fremstår mere harmonisk.
- Tilpasning af knapper, så de følger standarden for de øvrige knapper i webklienten.
- Tilføjet mulighed for at brugeren på mobilvisning kan søge direkte i modtager- og kontaktfeltet ved oprettelsen af en ny besked. Tidligere skulle burgeren åbne et nyt vindue for at kunne søge i feltet.
- Tilføjet mulighed for at filtrere (søge) på postkasser, så brugere med adgang til over 10 postkasser nemt kan finde frem til den postkasse, de ønsker at læse post for.
- Tilføjet en "Læs mere"-knap i beskrivelsen af NemSMS, der giver mulighed for at folde teksten ud.
Diverse webtilgængelighedsforbedringer
- App: Forbedret tilgængelighed i intro-flowet. Tilføjet skærmlæsertekst, der informerer brugeren om, hvor langt de er i forløbet, samt øget kontrast i farven mellem baggrund og trinindikator-prikker samt pinkode-inputfelter.
- App: Fjernet et tomt ”ikke synligt” element i beskedmenuen ”Videresend”, ”Slet” m.v. som blev læst op af skærmlæser.
- Web: Tilpasset størrelse på scrollbar, så de kan bruges af øjestyrerbruger.
- Web: Tilføjet et søgeikon der indikerer, at man kan fremsøge afsendere via listen ”Afsendere”.
- Web: Tilføjet opmærkning med H1 Header på hver side, for at understøtte en bedre navigation med skærmlæser.
- Web: Tilpasset Tooltip så det også kan aktiveres af skærmlæser.
- Web: Tilføjet skærmlæser opmærkning af markerede elementer.
- Web: Tilføjet mulighed for at bruge fysisk tastatur ved indtastning af kontaktoplysninger, når webklienten anvendes på fx iPad.
- Web: Flyttet footeren i introflowet, så den fremgår efter knapperne ”Forrige” og ”Næste”.
- Web: Tilføjet skærmlæsertekst der formidler, når en fil er vedhæftet. Visuelt vises det hjælp af et ikon.
***
Der forventes ikke nedetid på Digital Post i forbindelse med releasen, og brugerne kan derfor tilgå og bruge Digital Post på borger.dk og Digital Post-appen. Brugerne skal opdatere deres app efter releasen for at få de nye ændringer med.
***