Loading…
Tilbage

Profilbillede

GIS-kort - hvem skal jeg kontakte?

Tine Müller

Jeg har forslag til forbedringer til GIS-kort, men ved ikke hvem jeg skal kontakte og om der overhovedet er et fælles sted for alle GIS-kort i kommunerne. Nogen som kan hjælpe?

Jeg ved ikke hvem disse GIS-kort er for - det kan ikke være for den almindelige borger eller? Jeg vil tillade mig at, sige at de er ubrugelige for denne gruppe.

Vil foreslå at bruge OpenSource Drupal samt Google Maps API, ligesom jeg har gjort i mit projekt http://www.findtoilet.dk/ i stedet for.

Sammenlign hvordan f.eks. Københavns kommune viser deres offentlige toiletter: http://kbhkort.kk.dk/ + http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/RenBy/HvadGorKommunen/DeOffentligeToiletter.aspx og så min måde at vise dem på http://beta.findtoilet.dk/?term=2

EDITED: 29.10 18:40 - Må altså linke til dette Take the GIS out of Your Web Map! som Søren Johannessen gjorde opmærksom på i en twitter-besked.

EDITED: 30.10 7:20 - Læs også min kommentar Brug OpenSource Drupal + Google Maps API til kommunernes hjemmesider


ændret af Tine Müller (30.10.2011)

Hej Tine!

Det offentlige benytter i vid udstrækning FOT-kort, som er en efterfølger af TK-standarden.

Begge er grundkort, som er skabt ved at sende en flyver op for at tage billeder, hvorefter en operatør tegner streger efter det, han kan se. Disse streger bliver samlet i forskellige temaer som fx. vejmidte, bygning, jernbane eller bebyggelse. Specifikationen kan ses her.

Alt det, der kommer ovenpå, er så temaer, som er skabt i en anden sammenhæng som fx. offentlige toiletter. Så er det i mine øjne først, at det bliver til noget, der ligner GIS, eftersom grundkortet 'bare' er en registrering af det, som man kan se på sit nye foto.

De offentlige myndigheder er ret opmærksomme på, at grundkortet er så tidstro som muligt, men man kunne måske i mange sammenhænge nøjes med at benytte det oprettede fotomateriale til sin forvaltning.

Det offentlige kommer ikke til at bruge OSM eller lignende tjenester som grundkort, før man har en deklaration af kvaliteten, og der er endog MEGET langt til, at vi kommer til at benytte Google, eftersom kvaliteten er meget svingende, og samtidig har vi ingen styr på grundlaget.

Ovenstående udelukker slet ikke, at vi benytter OSM eller Google til at visualisere egne temaer, men du forstår nok min skelnen.

Når denne indgangsbøn er overstået, så forstår jeg ikke helt dit spørgsmål, eftersom du vel mest af alt kommenterer forskellene i kartografi?

 

De fleste kommuner kan findes på denne her side hvor deres WebGIS befinder sig 

http://gisportalen.dk/kommuner.aspx

Trine har ret i brugervenligheden absolut er i bund på mange WebGIS sider. Mange virker kun i Internet Explorer. Desuden skal man ofte installere et hav af plugins før man blive lukket ind og får det til at funke. Dernæst er det ofte en blanding af dansk og engelsk i WebGIS systemets sider. Desuden langsomme med at få slået nye temaer til (layers). Teknisk sprog er som regel også standard, du skal være meget inde i GIS området for at forstå begreber. 

Men hvad værre er at man i de fleste tilfælde ikke kan downloade et temaer i maskinlæsbart format. Du kan få et billede screendump med temaet - hvilket ikke er særligt brugbart. Eller eksport i en PDF. For at gøre et WebGIS godt kunne man slå "Download" til med maskinlæsebare formater fx Shape, KML osv.

Fx Arealinformation http://kort.arealinfo.dk/ der kan nogle af temaer hentes i shape format (men ikke alle).

Hvis man synes at det er for meget bakseri i WebGIS at få sat sådan en funktion til. Så kan man evt. fra kommunens GIS afdeling lave en download af temaer side og ikke fra selve WebGIS  siden.

Se fx Stevns Kommune http://www.stevns.dk/Borgere/Selvbetjening/Info-paa-kort-GIS.aspx 

Som et eksempel på hvordan det teknisk kan lade sig gøre. Og ad den vej give borgere adgang til rå geodata. 

Hvis vi ser på fx Open Gov Data projekterne for fx Berlin, London. Så er de download af datasider ofte bare udtræk fra diverse GIS system og så lagt ud i en maskineltlæsbart format. 

Hvis alt det her "Offentlige data i spil" virkeligt ville sætte turbo på - Så kunne alle temaer WebGIS i kommunerne lige lave dataudtræk i et maskineltlæsbart format og så smide det det ud andet sted til download.

Lidt sjovt at nogle kommuner har turisttemaer i deres WebGIS, fx med naturskønne ruter, men folk kan ikke downloade ruten til fx deres GPS'ere - de kan få et print af ruten indtegnet  på et kort. Vi skriver altså 2011.

 

(Nu skal vi ikke snakke jura og den sag Stevns Kommune har med KL og IM her)

 

 

Kære Tine

Jeg har stillet det samme spørgsmål (hvem er disse GIS-kort lavet til?) i mange år, og svaret er ikke nemt at finde endsige entydigt. Hvis jeg skal skrive i en sætning, hvad jeg mener at have fundet ud af efter mange års søgen, må det være, at GIS-kortene er lavet af teknikere for teknikere, fx til teknikeren i kommunen som laver fx kloakadministration eller vej- og stiadministration. Det system er bestemt godt, sundt og bevaringsværdigt.

Målgrupperne "politikeren" og "den almindelige borger" er der ingen, der laver kort til. En gang imellem forsøger man at lave noget til borgerne som et såkaldt spin-off fra FOT mv., og om det lykkes særlig godt, er der delte meninger om. Jeg hælder nok til at gi' dig ret.

Som jeg forstår det, er problemet, at vi for tiden i Danmark ikke har råd til eller ikke ønsker at lave mere end et grundkort, og det er så FOT. Alle andre har så at stille sig tilfreds hermed. Ligesom i "gamle" dage helt frem til slutningen af 1980'erne, hvor alle havde at stille sig tilfreds med Geodætisk Instituts topografiske kort. Der var ikke andre kort. Og i dag er der ikke andre danske kort end FOT (lavet af teknikere for teknikere og helt bestemt ikke til hverken borgere eller politikere).

Og i mellemtiden overhaler Google m.fl. højre om og i meget høj hastighed.

Dit http://beta.findtoilet.dk/?term=2 er helt fantastisk dejligt - for den almindelige dansker. Tak! Min favorit indenfor den nye kortlægning er www.historypin.com som jeg synes eksponerer alt positivt og fremadrettet i forhold til moderne kortlægning. Gi' plads til mashup og amatørkortlæggere! At emnet lige er "historie" er i denne sammenhæng tilfældigt, det kunne være et hvilket som helst emne der kunne fremføres på den måde.

Kommer du til www.kortdage.dk?

Venlige hilsner
Lars

Tak til jer som har givet jer tid til at svare.

Jeg er stadigvæk lidt forvirret, men forstår det sådan ud fra de svar jeg har fået, at det ikke er for den alm. borger eller politiker, men for kommunernes folk, men undrer mig hvis de bruger disse FOT-kort, da de ikke virker særlig tydelige, men det er måske disse kort de bruger, når de skal opmåle o.lign.?

Istedet for at gentage en masse, vil jeg linke til flere personer som har en mening om dette i denne Blog Take the GIS out of Your Web Map! af Skip Cody.

Selvom jeg ikke deler Søren Johannessens begejstring for OpenStreetMap (synes min egen måde at gøre det på er bedre), vil jeg ikke undlade at henvise til Sæt din kommunes luftofoto i spil.

FOT, TK, kartografi og GIS osv. osv. ved jeg ikke noget om, så det vil jeg ikke kloge mig på. Det eneste jeg ved om GIS er hvordan man konverterer disse data til koordinater til brug for Google Maps. Men min sammenligning om hvordan de offentlige toiletter vises af Københavns kommune, siger jo det hele.

Kommunerne kunne jo have et GIS-kort til deres tekniske ansatte og så et kort lavet ligesom min tjeneste med OpenSource Drupal + Google Maps API http://beta.findtoilet.dk/, så opfylder de også PSI-direktivet fra EU om at ALLE kan downloade disse data og lege med dem.

Kommer ikke til http://kortdage.dk/

 

ændret af Tine Müller (13.11.2011)

Jeg er blevet interviewet af http://geoforum.dk/ som jeg også selv er blevet medlem af og den udmærkede artikel kan læses her http://www.tinemuller.dk/geoforum/find_vej_til_toiletter.pdf. Det er jo altid rart når ANDRE skriver positivt om mit projekt og ikke kun hele tiden mig selv.

Jeg tror stadigvæk på at det er noget unikt jeg har skabt og skal bare ha' resten af Verden til at indse dette samt finde nogle samarbejdspartnere. :-)


Jeg har lavet et site, hvor ALLE kan logge ind som en kommune og selv afprøve hvordan det hele virker


https://docs.google.com/document/d/1O7uJQXbn-2DWBqv1zC7ORwIGfQ4wd-82gd-NxNQGlN0/edit


EDITED: 17.9 10:22 - Senere lavede de også http://brugstedet.dk/find-vej-til-de-offentlige-toiletter/

ændret af Tine Müller (17.09.2012)

Så er det 5 år siden at jeg stillede dette spørgsmål "Hvem er disse GIS kort for" og på Kortdage 2012 blev der udarbejdet Dogmeregler om dette problem, som kan ses i videoen https://vimeo.com/52933564#t=7m26s

Men hvordan går det så lige med dette? Ikke så godt tror jeg. Kontaktede Silkeborg kommune ang. deres offentlige toiletter og de henviste til http://webkort.silkeborg.dk/spatialmap? - hint "Oplev naturen" og prøv så selv om I kan finde ud af at finde disse toiletter og få info om disse. Døm selv.

Kontaktede Aalborg kommune som svarede:
"I Aalborg Kommune vælger vi at lave et eget GIS tema med offentlige toiletter, det være sig i bymidter og rekreative områder, og derigennem opfylder vi behovet for at finde toiletter i kommunen for vores gæster."
Jeg har forgæves forsøgt at få link direkte til dette GIS-kort uden held?

Måske skulle http://www.kortdage.dk/ tjekke dette og gentage det her i 2016 i november?

Tænk på borgere/turister som jo i dag bruger Smartphones - tjek disse GIS kort i http://mobiletest.me/

Mange kommuner har heldigvis fået øjnene op for min service http://findtoilet.dk/apps/ og flere er på vej. Læs kommunernes kommentarer om samarbejdet http://tinemuller.dk/gis-afdelinger/

Et par kommuner nævner at de har uploaded toiletdata, men disse er ubrugelige og det er Ckan også. Læs min konstruktive kritik http://bit.ly/1TJBkZL om disse enkelte kommuners toiletdata samt problemerne for udviklerne med at bruge Ckan http://www.opendata.dk/forum - Læs alle 3 indlæg samt følg links til twittertråde om dette.

EDITED: 28.9 13:30 
Prøv at finde de offentlige toiletter på Kalundborg kommunes GIS-kort http://kort.kalundborg.dk/spatialmap?.
Hvordan finder de handicappede ud af hvilke toiletter de kan bruge?

EDITED: 30.10.2016 11:50
Jeg har oprettet en post i Gruppen Geoforum Danmark på Lindkedin med emne "Hvem er disse GIS-kort for" - Dogmeregler, men man skal være medlem af gruppen for at læse denne + kommentarerne. Men da de har 707 medlemmer, og jo må have mening om GIS-kort, Åbne data, Ckan osv., da mange af disse jo arbejder i kommuner, GEO virksomheder m.fl. håber jeg der vil opstå gode diskussioner, og specielt en reaktion på mine konstruktive kritiske observationer om disse, da de jo kan være enige eller uenige om disse.

EDITED: 3.11.2016 12:00
Og som en almindelig post "Hvem er disse GIS-kort for" - Dogmeregler, Åbne data, ckan m.m., hvis man ikke vil være medlem af denne gruppe for at læse artiklen.

 

-----------------------
Det er en utrolig hård og ensom kamp at forklare alle disse problemstillinger og få nogen til at lytte eller støtte op om min kritik, men synes ikke jeg kan forklare det bedre.
Hvis jeg er helt galt afmarcheret må nogen jo sige dette og forklare hvorfor, tak.

Ang. GIS kort fik jeg jo heldigvis for 5 år siden nogle rigtig gode kommentarer fra Lars Brodersen, Søren Johannessen, Søren Breddam, læs i starten af tråden.

 

 

ændret af Tine Müller (03.11.2016)