Loading…
Tilbage

Profilbillede

Husnummer som interval

Martin Seebach

Hej,

Mange (post?)adresser har husnummer som interval, f.eks. TV2 Lorry på "Allegade 7-9, 2000 Frederiksberg". Det synes officielt nok, det er f.eks. den adresse der står i CVR, og der er andre lignende eksempler rundt omkring.

AWS inderholder separate adresser på nr. 7 og 9, og "Allegade 7-9" meldes ugyldig i adressevalideringseksemplet på dawa.aws.dk. Adressebekendsgørelsen har intet at sige om husnummer-intervaller.

Det er ikke verdens ende at "tvinge" brugeren til at vælge 7 eller 9 ifht en validering, og posten skal nok komme frem, men det virker umiddelbart lidt kluntet. Er der nogen som har fundet på nogle fornuftige "best practices" omkring validering og geokodning af adresser med husnummer-intervaller baseret på AWS?

mvh
Martin Seebach

Hej Martin

Det er ikke længere muligt at registrere intervaladresser i CVR. Virksomheder, der allerede har en intervaladresse, vil forsat have den angivet, men uden mulighed for at ændre den.

Vi opmuntrer ikke til at anvende intervaladresser. Det er ikke en særlig præcis angivelse. Skal posten afleveres til nr. 7 eller nr. 9? Når jeg skal besøge TV2 Lorry, skal jeg så anvende indgangsdøren til nr. 7 eller nr. 9.

Vores "best practice" er at undlade at anvende intervaladresser.

Mvh.
Finn