Loading…
Tilbage

Profilbillede

Ændring af adresse - hvad med id?

Michael Bræmer Nielsen

Hej

Kan i hjælpe med hvad der sker med hhv. adresseid og adgangsadresseid når der sker ændringer på en adresse? Dvs.ændringer i stil med:

- Adresse nedlægges

- Adresse nedlægges og erstattes med en eller flere andre

- Diverse ændringer, f.eks. postnummer og/eller vejnavn

Det afhænger af, om den kommunale adressemyndighed ændrer den eksisterende adresse eller nedlægger den og opretter en ny.

Såfremt der er tale om den samme adresse (dvs. adressen stadig identificerer den samme indgang), så BØR kommunen foretage en ændring af adressen, og ikke en nedlæggelse og genoprettelse, hvorved adresse (og adgangsadresse) bevarer samme ID. Det er dog ikke altid tilfældet, at ændringer er blevet udført korrekt af den kommunale adressemyndighed.

Såfremt en adresse nedlægges, så vil den ikke længere være synlig på DAWAs almindelige opslags-API. Der vil blive udsendt en slette-hændelse på replikerings-API'et. Adressen vil stadig kunne findes via vores datavask-API, eller man kan slå den op på det (uofficielle) historik-API:

https://dawa.aws.dk/historik/adgangsadresser?id=27CDC532-594D-59D2-E044-0003BA298018

Ved ændringer af postnummer eller vejnavn vil adresse og adgangsadresse bevare samme ID. DAWAs almindelige opslags-API udstiller dog kun komplette adresser, dvs. adresser der har et vejnavn, postnummer og husnummer. Replikerings-API'et udstiller alle adresser, også adresser uden vejnavn og postnummer.

Mange tak, det var svaret vi håbede på :)