Loading…

Borgerdagbog - Brugerdreven udvikling af freeware tværplatform program

Efter 14 års udviklingsarbejde foreligger der nu en prototype af et dagbogsprogram, der i vid udstrækning er indretteligt af og for den enkelte borger, som samtidig kan bidrage til programmets brugerdrevne videreudvikling.
Sigtet er at udvikle borgernes helt private dokumentations-magt, dels i forhold til deres færden i informationssamfundet og på Internettet, dels i forhold til deres egen informationshusholdning, deres hjemlige materielle og økonomiske husholdning, deres kropshusholdning/sundhedsdata og deres nærmeste og videre sociale netværk.
Grænsefladen er foreløbig på engelsk, men oversættelse til dansk og primære indvandrersprog er selvfølgelig højt prioriteret.
På tværs af sproggrænser er der til programmet knyttet nogle piktogram-skrifter,hvis tegn kan anvendes som en slags stenografi i logbogen, til automatisk tidsstemplet markering af situations-,hændelses- eller tilstands-typikaliteter. Forbedring og udbygning af disse tegnsæt, ikke mindst tværkulturelt samt i forhold til handicappede og medicinske målgrupper vil være et centralt element i den brugerdrevne videreudvikling.
Programmet er illustreret og forklaret - delvis også på dansk - og kan downloades fra www.phenomenalog.dk , og der findes en wiki www.phenomenalog.wikispaces.com , hvor det kan diskuteres, og hvor man også kan se den sidste publikation: Artiklen: ”Dimensions of the Patient Journey, - charting and sharing the patient journey with long term user-driven support systems”
der publiceres som kapitel 28 i et samleværk ”User-driven Healthcare and Narrative Medicine: Utilizing Collaborative Social Networks and Technologies” Eds. Rakesh Biswas & Carmel Mary Martin. (IGI Global).

Da programmets natur er at give den enkelte borger et redskab, der gør det muligt bl.a. at samle (og for sig selv dokumentere) alle erfaringer i egen udvikling af  IT-kompetence, egne relationer i forhold til andre computerprogrammer, e-learning og digitale netværk, kan det anskues som et redskab der er velegnet fra barnets første trin i den digitale verden, til at udvikle og forstå sig selv som kritisk dokumentarist og forsker-borger

Vis mere
Gruppens profilbillede

12 medlemmer

Vis liste

Fri tilmeldingiAlle kan melde sig ind.

Tilmeld

Favorit iKun medlemmer kan markere grupper som favorit.

BidragiLog ind for at bidrage.

Medlemmer i Borgerdagbog - Brugerdreven udvikling af freeware tværplatform program