Support af OIOSAML2 ophører 31. marts 2023

Publiceret 27-01-2023

Den 31. marts 2023 ophører supporten af OIOSAML2. Det betyder eksempelvis, at vi ikke længere hjælper med at give adgang til tekniske administratorer, at vi ikke længere vedligeholder protokollen, samt at IT-systemudbydere ikke vil være garanteret adgang til tekniske oplysninger i OIOSAML2 efter denne dato.

NemLog-in anbefaler derfor IT-systemudbydere, der fortsat har tjenester på OIOSAML2, at gøre følgende:

  • Tag stilling til, hvilke af jeres tjenester, der skal fortsætte.  
  • Flyt de tjenester, der skal fortsætte, til OIOSAML3. 
  • Luk tjenester på OIOSAML2, der ikke længere skal fortsætte – både de aktive og inaktive. 

Bemærk:  

  • Vi lukker ikke for jeres tjenester på OIOSAML2 – de fortsætter foreløbigt efter 31. marts 2023.
  • I vil fortsat kunne få hjælp til overgangen fra OIOSAML2 til OIOSAML3.

Med venlig hilsen

NemLog-in Teamet