Loading…
Tilbage

Nyt Demomiljø til borger.dk med NemID og Digital Post


19-02-2016 14:04:58

Demomiljø

Digitaliseringsstyrelsen har udviklet et nyt Demomiljø. Demomiljøet giver borgere mulighed for at prøve NemID og Digital Post i et lukket miljø uden brug af personlige oplysninger.

Demomiljøets formål

Hvordan logger jeg på med NemID, og hvordan sender og modtager jeg Digital Post. Med det nye Demomiljø får borgerne mulighed for at prøve NemID og Digital Post, uden at de skal bruge deres personlige oplysninger. Demomiljøet skal understøtte og forbedre indsatsen over for de borgere, der fortsat har behov for hjælp til at kommunikere digitalt med det offentlige.

Hvem kan anvende Demomiljøet?

Demomiljøet er et læringsmiljø og demonstrationsredskab, som frit kan anvendes til support, hjælp og undervisning i NemID og Digital Post. Demomiljøet er dog primært rettet mod landets borgerservicecentre, biblioteker og it-undervisere, som kan bruge demomiljøet i deres hjælp til ikke-digitale og it-svage borgere.

Har du spørgsmål eller input til Demomiljøet er du velkommen til at skrive en mail til demo@borger.dk.