Loading…
Tilbage

Fejl i Dybe Links


06-06-2016 12:48:23

Der er pt. en fejl i dybe links.

Trykker man på et dybt link uden at være logget ind via nemLogin, kommer man kun til Indbakken i DP.

Er man allerede logget ind, vil det dybe link virke.

e-Boks arbejder på at få fejlen løst, men desværre har vi endnu ikke et bud på, hvornår fejlen kan være løst.

Nærmere info følger.

Vh. Sara Rybøl

Digitaliseringsstyrelsen

Vil det sige at hvis vi benytter os af de "gamle" links:

https://minside.borger.dk/post?function=inbox&mailboxid=XXXX8&subjectid=XXX

Som peger direkte på emne i stedet for postkasse, så virker det stadig fint?

Eller er det når man peger på en postkasse det går galt?

Kan det uddybes lidt mere?

 

På forhånd tak

Med venlig hilsen

Martin Korsbakke Troelsen
System specialist
Region Nordjylland

Problemet med den manglende header opstår i forbindelse med variablen "”&template=borger", så dit link burde virke fint.

Vh. Sara

ændret af Sara Rybøl (04.07.2016)
Profilbillede

Fejl i Dybe Links

Jane Bendtsen

Hvad er status på denne fejl? Fejlen har været der siden den 6. juni 2016 !

Hej Jane

Det har været oppe igen siden 7. juni, så vidt jeg husker. Det kniber åbenbart med en officiel klarmelding.

Mvh

Hans Henrik Schneider, Aabenraa Kommune

 

 

Vi kan desværre stadig ikke 100% klarmelde dybe links. Hvis man bruger links af typen:

https://post.borger.dk/?logon=borger&template=borger&function=inbox&mailboxid=XXXX

 

vil der efter afsendelse af meddelelsen ikke være en borger-header i Indbakken (hvor bla, log af er placeret).

 

Vh. Sara Rybøl

Profilbillede

Meget beklagetligt at den digitale tovejskommunikation i eBoks er så skrøbelig

Pia Pehrsson

Jeg synes det er meget beklageligt, at de dybe links til postkasserne i eBoks/digital post er så skrøbelige, at der gentagende gange har været fejl i de seneste måneder.

Det er meget svært at flytte borgerne til sikre, fællesoffentlige kommunikationskanaler, hvis borgeren oplever, at de ikke virker eller er meget besværlige. Ofte går der måneder eller år i mellem en borgers behov for at kontakte en myndighed og hvis borgeren får en dårlig oplevelse, så hænger det desværre ofte ved.

Som myndighed kan vi se os tvunget til at hoppe fra anvendelsen af dybe links, da vi har brug for, at borgere og virksomheder kan stole på de digitale løsninger vi stiller til rådighed - og ofte tvinger borgerne til at bruge. Vi har ikke råd til, at borgerne har dårlige oplevelser og derfor tvivler på de digitale løsninger generelt. Så hellere lade borgerne kontakte os via mail eller andet som virker. Og så må vi se, hvordan vi kan få svaret tilbage på en nogenlunde lovlydig måde.

Pia Pehrsson, Favrskov Kommune

Jeg er i den grad enig med Pia.

Vi er/var klar til at implementere digital tovejskommunikation i stor stil, men er kommet i tvivl om vi skal vente, grundet de to seneste nedbrud.

Når der meldes ud at "vi endnu ikke  et bud på, hvornår fejlen kan være løst", så tager jeg det som udtryk for, at området ikke vurderes som et kritisk system. Det betyder så, at der kan gå dage inden problemet er løst, og så hopper kæden af - dels i forhold til vores troværdighed, og ikke mindst i forhold til offentlighedens tillid til digital kommunikation og interaktion med myndighederne.

Det strider - i min optik - direkte imod den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020, såvel ifht. at "Det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet" og ifht. "Tryghed og tillid skal i centrum".

Er der i DP2 taget højde for Dybe links som en kritisk funktionalitet, der skal have den nødvendige høje bevågenhed for at sikre driftssikkerheden?

Hans Henrik L. Schneider, Aabenraa Kommune

ændret af Hans Henrik L Schneider (07.06.2016)