Loading…
Tilbage

Tegnsprogstolkning på borger.dk


18-05-2017 08:51:36

På den internationale tilgængelighedsdag, Global Accessibility Awareness Day (GAAD), introducerer borger.dk tegnsprogstolkning af ord i en betaudgave.

Den 18. maj er international tilgængelighedsdag, Global Accessibility Awareness Day (GAAD), og også dagen, hvor borgere kan vælge tegnsprogstolkning på borger.dk.

Virker på flere platforme
Løsningen, der også kan bruges af andre hjemmesider, fungerer ved, at den enkelte bruger slår løsningen til og fra ved at trykke ”Slå tegnsprogstolkning til/fra” nederst på siderne på borger.dk. Løsningen virker også på mobil.

Database med 13.000 ord og vendinger
Der er 13.000 ord og vendinger, der er døvetolket, videofilmet og lagt i en database. Ordene er fundet via borger.dk, tre tolkelister, samt fra Center for Døvblindhed og Høretabs egen hjemmeside. Ordene er efterfølgende blevet kvalitetssikret af døve og tolke.

Digitaliseringsstyrelsen deltager i styregruppen for projektet, der ledes af Center for Døvblindhed og Høretab.

Andre hjemmesider kan også bruge løsningen. Vejledning til installation, der er ganske simpel, findes på www.adgangmedtegn.dk.

Se mere på GAAD's hjemmeside
http://globalaccessibilityawarenessday.org/

Kontakt Peter Gylden Houmann, 41 8787 17, pghou@digst.dk.