Loading…
Tilbage

Har du erfaringer med at benytte Cloud Computing i din organisation? Så del den med os andre her på Digitalisér.dk.


Nu er det vidst på tide at vi får nogle konkrete erfaringer på bordet! Alle cloud leverandørerne beskriver succeshistorier på deres hjemmesider, men hvor er alle de danske eksempler?

Jeg vil derfor lade det være op til jer at dele jeres erfaringer. Har I eller er I igang med at implementere en cloud løsning i jeres organisation? Så del dine erfaringer, gode som dårlige, med os andre her i gruppen. Vi vil gerne høre om alle eksempler på brug af cloud computing; om så det er SaaS, PaaS eller IaaS, små projekter som store projekter, succesfulde som mindre succesfulde - det er jo som bekendt fejl man lærer mest af.

Case eksemplerne skal lægges op som ressourcer under "Cloud computing i det offentlige" gruppen. Der er allerede lavet en vejledning som også ligger som en ressource under gruppen.

Jeg glæder mig til at høre om jeres erfaringer!

rappende and

 

Profilbillede

Cloud Computing i CMI - nu som selvstændig ressource

Camilla Grynnerup Fisker

Simon Kaastrup-Olsens indlæg ligger nu som selvstændig ressource http://digitaliser.dk/resource/405371.

Den videre kommunikation om Simons casebeskrivelse bedes rettes dertil.

Andre der har interessante cases som de gerne vil dele kan benytte vejledningen http://digitaliser.dk/resource/404377 - så kan vi forhåbentlig få lavet en casesamling som alle kan få gavn af.

/Camilla

ændret af Camilla Grynnerup Fisker (05.10.2009)
Profilbillede

Meget interessant case!

Kristoffer Olsen

Hej Simon - ville bare lige kvittere for, at du har taget dig tid til at beskrive din case så grundigt inklusiv motivation for valg og fravalg af forskellige alternativer for hosting, support m.v. Mange tak for oplysningerne!

"Google's løsning krævede at sitet benyttede sig af .php hvilket det ikke gjorde"

Tænker du her på, at Google App Engine p.t. kun understøtter afvikling af programmer skrevet i Python og en variant af Java?

Vi hoster i øvrigt vores egen GIQ-database hos CEDI på en utility computing-platform (vi migrerede fra en shared hosting-løsning hos en konventionel host ved årsskiftet), men det er jo ikke en offentlig løsning, så det er næppe lige så interessant for dette forum som din glimrende case i det ovenståede. Hvis det kan interessere nogen, kunne jeg nok godt grave nogle tal frem hos sysadm..

Hej Kristoffer,

Det er primært erfaringer fra offentlige institutioner som vi gerne vil høre, men hvis du har nogle gode ting at dele vil vi selvfølgelig meget gerne høre om det også.

Mange hilsner

Camilla

Hej Kristoffer,

Tak for de rosende ord, det glæder mig at Camillas vejledning til indhold af casen kunne være en ramme for mine tanker og erfaringer! 

Hvad angår dit spørgsmål ""Google's løsning krævede at sitet benyttede sig af .php hvilket det ikke gjorde"

 

Tænker du her på, at Google App Engine p.t. kun understøtter afvikling af programmer skrevet i Python og en variant af Java?"

Ja så har du helt ret, vores programmer er ikke skrevet i Python, og jeg mener nu heller ikke Google App engine understøtter php, men nuvel jeg kan tage fejl.

Uanset hvad, så synes jeg at tal fra sysadmin altid er interessante. Offentlig eller ejl ;-)

alt godt,

Simon

 

Profilbillede

Cloud Computing i CMI, Teknik- & Miljøforvaltningen

Simon Kaastrup-Olsen

Emne: Opstart af cloudløsning for et internationalt community site.

På opfordring er jeg blevet bedt om at give lidt info og praktisk erfaring med cloud computing for Københavns kommunes vedkommende. Det gør jeg selvfølgelig gerne.

Forhistorie:

Københavns kommune har med Klaus Bondam i spidsen valgt at satse på et community site som noget alternativt iforhold til COP15 klimakonferencen. Ideen har været at verdens borgere, og især de Københavnske, skulle have kortere vej til dialog med politikere, NGOer, eksperter og andre almindelige brugere.

Jeg vil anbefale at besøge sitet for lige at se omfanget af opgaven der er blevet leveret, samt hvilket potentiale cloud løsningen skal kunne håndtere hvis/ og såfremt at sitet bliver yderst populært.

I kan også læse om det på computerworlds hjemmeside tilbage i juni, hvor vi lancered sitet.

Motivationen for at benytte cloud computing:

Årsag til fravalg af standard service nr. 1:

Med et stramt budget var tilbudene fra hhv. TDC og KoncernService(Københavns kommunes eksterne IT partner) på omkring de 40.000 per måned alt for dyre.

Vi har månedlige hosting omkostninger på ca. 12.000 danske kr. i stedet.

Årsag til fravalg af standard service nr. 2:

Hosting af et international community site understøttes ikke særlig godt af udelukkende danske åbningstider ifht. internationale brugere der har brug for at sitet er i luften, med support, døgnets 24 timer.

Vi har månedlige support omkostninger på. ca. 20.000 kr. (disse afholdes altså normalt ikke i en hosting løsning, med mindre hosting udbyder og udvikler er et og samme hus)

Selve løsningen:

For at vælge den bedste løsning måtte vi bestemme behov, nødvendigt programmel og hvor kritisk sitets funktionalitet var for vores brugere ifht. oppetid.

Da sitet er udviklet med udgangspunkt i EPiSERVER content management systemet(CMS) så var det ganske nemt for os at beslutte os for en cloud løsning, da deres CMS er bygget til at fungere i en cloud. Herfra var det sådan set at få screenet de tre støste udbydere, Microsoft Azure, Google Cloud og Amazon Elastic Comput Cloud også kaldet Amazon EC2.

(Ønsker man mere information omkring hvad en cloud er, så har sun skrevet et udemærket white paper)

Grunde for valg af cloud løsning nr. 1:

Vi valgte Amazon EC2 fordi de netop havde startet et europæisk cloud center der netop understøttede Windows Server 2003, samt andre Microsoft baserede software løsninger som løsningen blandt andet kræver.

Grunde for valg af cloud løsning nr. 2:

Microsofts Azure løsning var helt umoden på det tidspunkt og var ikke testet af andre før. Google's løsning krævede at sitet benyttede sig af .php hvilket det ikke gjorde, endvidere tillod Google ikke den samme åbne tilgang som Amazon EC2 løsningen - i øvrigt en løsning der har eksisteret i flere år (de var first mover stort set)

Teknisk løsning:

Da det er en cloud løsning siger det sig selv at den er skalerbar, dvs. skulle vi have brug for yderligere 3-4 servere så kan vi udrulle images på nye servere i løbet af ganske kort tid(læs ca. 1 times respons).

I skrivende stund har sitet ca. 500 brugere hvorfor behovet er mindre. Dog hostes der billeder, video og fildeling på sitet.

Vi har derfor 2 front-end servere, 1 database server og en applikationsserver - alle disse køre MS Windows server 2003 i 64bit, MS II Server og MSSQL database.

Til dato, syv ni tretten, har sitet ikke været ufrivilligt nede.

Hvad I får ud af det:

Den forretningsmulighed vi har fået stillet tilrådighed via en cloudløsning er

  1. fleksibilitet ifht. vores behov, dvs. vi spare penge når vi har et lille behov, og betaler mere når vi har et større behov - dvs. når vi er populære koster vi mere, men tilgengæld kan vi også bedre retfærdiggøre et dyrere site overfor vores politikere - end vi ville kunne til 40.000 med 500 brugere de første 3 måneder.
  2. Hurtig opskalering af ressourcer såfremt behovet skulle opstå, eksempelvis forventer vi megen traffik i ugerne op til COP15 hvorfor vi skalere op på servere i en kortere periode, for derefter at drosle ned igen. Sikkert muligt hos TDC, KMD og KoncernServer, men for et klækkelgt gebyr.

Erfaringer - gode og dårlige:

Indvidere har der ikke været de helt store negative erfaringer. Det har selvfølgelig krævet noget ekspertviden at få det hele sat i søen, både i forhold til setup af servere , hosting ydelse og supportaftale. De største udbydere på det danske marked (TDC, KMD, KoncernService, T26) tilbyder enten ikke cloud computing, eller også tilbyder de deres egne hjemmebryggede udgaver der koster langt mere end de store standardydelser som der tilbydes fra førnævnte cloud udbydere.

Der har været lidt vrøvl med synkronisering på tværs af vores servere, dvs. når indhold opdateres på en server i skyen, så skal denne ændring selvfølgelig slå igennem. Dette har vi stadig lidt problemer med, men det skal nok lykkedes.

Indtil videre er vi godt tilfredse, da projektet har kunnet spare penge og deraf fortsætte med at eksistere. Udover at være den første kommune der har taget cloud computing til os, så har vi nemlig også valgt at outsource udviklingen af vores projekt, efter vi har haft et fejlslagent projekt med Creuna. 

Anbefalinger:

Hvis man sidder med et lille budget, har en god ide og evnen til at finde de rigtige resourcer til at håndtere en cloudløsning, så vil jeg klart anbefale det. Jeg er selv cand.it, i ebusiness fra IT-universitetet, hvilket betyder at jeg ingen programmering kan, men stadig ved en hel del om it-udvikling og projektledelse. Man skal vide lidt om det før man går i gang, eller kende nogen der kender nogen der har set et billede af tordenskjold. Altså man skal have de rigtige ressourcer i nærheden og så skal man lige bruge lidt tid på at komme ind i det. Men i sidste ende er det dine udviklere der skal forholde sig til anvendelsen af skyen, derfor skal de selvsagt vide lidt om det.

World Climate Community er et community site. Vores brugere har ikke behov for at kunne få adgang til deres indhold og profil i døgnets 24 timer. Der er ikke tale om håndtering af folks pension eller om deres pengeinstitut eller sundhedsoplysninger. Alt sammen noget man skal have med sig i sin overvejelse. Men er man en stor organisation skulle der også være mulighed for at kunne håndtere mere forretningskritiske operationer i skyen/ clouden.

Skulle nogen have behov for at få yderligere spørgsmål afklaret kan man fange mig på: 

Simon Kaastrup-Olsen

www.kaastrup-olsen.com/simon

simon@kaastrup-olsen.com

+45 2613 6173 

modereret af Camilla Grynnerup Fisker (22.09.2009)

Hej Simon,

Tak for dit spændende indlæg.

Jeg vil lige skynde mig at sige at jeg ikke har modereret indholdet, men blot fjernet noget Rich Text som havde sneget sig ind.

Simon, kan jeg få dig til at lægge din kommentar op som en selvstændig ressource? Forhåbentlig får vi samlet en masse eksempler på brug af cloud computing og så bliver det noget mere overskueligt hvis de ligger hver for sig.

Der er en guide til hvordan er case eksempel oprettes som ressource her: http://digitaliser.dk/resource/404377

Mange hilsner

Camilla