Loading…
Tilbage

Borgerdagbogen i politisk kontekst


20-05-2011 13:29:35

 Jeg har etableret en wiki,  Frihedsraad.wetpaint.com , der inviterer til diskussion om de danske politiske aspekter af informationsdemokratisering og globalisering.

Historiske erfaringer omkring ressourcer og deres udnyttelse er jo dybtgående knyttet til materielle ressourcer og materiel produktion, hvor mangfoldiggørelse og afsætning kræver fortsatte råvare-, løn-. transport- og markedsførings omkostninger.
Der må vi se konkurrence, patenterings-muligheder og copyright-regler som helt nødvendige.Men overfor den immaterielle (digitale) produktion bliver de en meningsløs og unødvendig bremse for godernes spredning, der samtidig - helt unødvendigt - uddyber afstandene mellem fattig og rig og mellem I-lande og U-lande.

Den liberalistiske økonomis begreb om ”en vare” må og skal differentieres.
For nu gælder det jo pludseligt, at noget intelligent konstrueret, digitale redskaber , som borgere kan bruge til egne og til fælles formål, vidensberigelse og kreativ udfoldelser lader sig reproducere i uendeligt oplag, uden at det koster, og lader sig transportere over hvilke som helst afstande, - uden at det koster producent eller aftager.De fleste ved det egentlig godt.
Men det hele er så nyt, så uoverskueligt og uforudsigeligt.

De borgerlige problematiserer ikke udviklinger, der styres af Informations- og kommunikations-teknologiernes profitmaksimerende markedskræfter. Der skabes jo job ! Der bliver økonomisk vækst, det hele blomstrer, spirer og gærer, og borgere tilbydes de smarteste tjenester og redskaber, bugnende omsætning, trivsel på arbejdspladsen, digitalt iværksætteri så det batter.Med bredbåndssamfundets globale spredning kommer milliarder af aftagere indenfor rækkevidde.
Så bliver der umådelige formuer at tjene, hvis man kan fastholde det gamle billede af, at det koster noget at mangfoldiggøre varen.
Derfor kæmper mange for at fastholde den gamle model, bl.a. ved at udbrede- og nødvendiggøre meget dyrebare kopibeskyttede software-systemer i alle statslige og kommunale institutioner, skoler og højere uddannelser

.Det er klart, at der er arbejdspladser og kapitaliseringsgevinster ved at opretholde copyright på alt dette og satse gennemgribende på ”privat medfinansiering af forskning ” og ”beskyttelse af kommercielle udviklere af undervisningsmidler mod konkurrence fra staten”.
Det tæller som økonomisk vækst: Big is beautiful.Ikke mindst indenfor de interaktive undervisningsmidlernes område  (et område hvor man må tro at universiteter og læreanstalter og kommunale institutioner burde kunne tage teten) er det sådan, at software-udvikling og -udgivelsen af undervisnings- og selvstudie programmer er overladt til private– sælges dyrt og kopibeskyttet – med licens-priser præcist angivet for elevantal – til de enkelte skoler og klasser, kurser og studielinjer.

Opgørelser over, hvilke udgifter dette medfører for de enkelte kommuner og undervisningsinstitutioner er der endnu ingen journalister, der har kastet sig over.

Men det burde - og kunne - slåes op som et vigtigt tema i den forestående valgkamp. Måske er rød stues vælgere mere interesserede end blå stues?