Loading…
Tilbage

Opsamling på Borger.dk-ugen 2011


Gocard 2011

 

Borger.dk-uge 2011 – For digitale børn og deres voksne

Så er borger.dk-ugen 2011 afholdt. Det foregik fra den 21. til den 27. november over hele landet, hvor biblioteker og borgerservicecentre satte fokus på at få borgerne i gang med at bruge borger.dk og digital selvbetjening.

Rundt om i landet på bibliotekerne og borgerservicecentrene blomstrede de kreative idéer. Der blev fundet på masser af sjove borger.dk-aktiviteter (se links længere nede) - og flere steder valgte man at lave noget for børn, som forældrene også kunne 'kigge med på'. På Gribskov bibliotek kunne børnene blandt andet få kartonprints af borger.dk-sporhunden Folmer til at klippe ud, så de kunne lave hundehus og hundemad. På Herning Bibliotek kunne børnene få deres fornavn registreret på en tavle, og alle, der fik navnet op på tavlen, var med i en konkurrence. Samtidig har der været godt gang i undervisningsaktiviteterne. Blandt andet nævner Lolland Kommune, at de brugte "Find Folmer"-konkurrencen til at introducere borger.dk for deres IT-begynderhold. Meldingerne fortæller også, at der har været gang i brugen af det nye Min Side-demomiljø, som blev helt klart på Partnerforum sidste dag før kampagnestart. Der meldes desuden om god afsætning på borger.dk-bolsjer og cykelsadelbetræk - se for eksempel billedet af en borger.dk-ladcykel ved indgangen til Københavns Hovedbibliotek.

Fra borger.dk siger vi stort tak til alle, der har gjort en indsats i forbindelse med borger.dk-ugen.

Kampagneugen koncentrerede sig i år om Min Side på borger.dk og for at få folk til at gå ind på Min Side, var der fokus på den livssituation man er i, når man skal flytte. Den primære målgruppe for årets borger.dk-uge var 18-40-årige borgere i Danmark. Herunder arbejdede kampagnen med to delmålgrupper, småbørnsforældre til børn fra 0 til 10 år og så de unge 18-29-årige.

Borger.dk-ugen blev afholdt i samarbejde mellem Center for borger.dk i Digitaliseringsstyrelsen, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kommunernes Landsforening.

Du kan finde kampagnematerialet til borger.dk-ugen her:

https://www.borger.dk/borger-dk-ugen/

 

 

Banner om borger.dk

Filer og referencer

Titel Type
Internal Link Intern reference
Find ideer til borger.dk aktiviteter her Ekstern reference