På den ene side vil vi gerne have, at SKAT klarer indberetningerne
for os og trækker den rigtige skat selv. På den anden side mister vi
overblikket over vores privatøkonomi, hvis tingene sker automatisk. Vi
har behov for at forvandle frygten for SKAT til tillid - både til
myndigheden og til, at vi selv forstår vores egen skattebetaling, og
hvad vi skal gøre hvornår. Vær med til at skabe idéer og koncepter til
en bedre forskudsopgørelse ud fra nogle dilemmaer, SKAT aktuelt står
i. Faciliteres af SKAT.
Hvad var det centrale spørgsmål, workshoppen arbejdede med?
Hvordan kan vi forbedre Forskudsopgørelsen? Vi (SKAT) stod i et svært
dilemma mellem automatisering/selvbetjening og jo mere, vi
automatiserer, des mere fremmedgjorte bliver folk over for skatten,
når de endelig skal gøre noget.
Hvordan arbejdede I i workshoppen?
Om formiddagen byggede workshoppen visioner for den gode
Forskudsopgørelse. Om eftermiddagen tegnede vi skitser til, hvordan
det ser ud på en skærm.
Hvad kom der ud af workshoppen?
Huskeregler for/indsigter i, hvad der er vigtigt, når vi arbejder
videre med de konkrete skærmbilleder. Skat skal være spændende, sjovt
og vedkommende.
Hvilken uventet indsigt fik I undervejs?
- Netværk: Skat kan være en social ting
- Skat skal ud af SKAT!
- Forskudsopgørelsen skal ses i et større perspektiv, så den bliver
fundamentet for at lægge budget.
(Workshoppen blev afholdt på Open Gov Camp 2013)