Loading…
Tilbage

Nye selvbetjeningsløsninger kan ikke benytte tællerscript


22-05-2017 12:25:15

Borger.dk’s OPIS (system til administration og udstilling af selvbetjeningsløsninger på borger.dk) skal fornys og integreres i den forbindelse ind på borger.dk-platformen.

Som konsekvens heraf vil det ikke længere være muligt at udstede nye tæller-id’er til brug for måling og statistik for anvendelsen af selvbetjeningsløsninger via borger.dk’s statistiksystem (anvendelse.borger.dk).

Det betyder i praksis, at nye selvbetjeningsløsninger forsat kan tilmeldes og udstilles via borger.dk-portalen, men at der ikke kan installeres tællerscript på nye borgerrettede selvbetjeningsløsninger, som det ellers er anbefalet i udviklingsvejledningen. Udviklingsvejledningens punkt 3.7 om brug af tællerscript tilpasses på den baggrund.

Anvendelse.borger.dk bevares, så det fortsat vil være muligt for myndighederne at hente statistik for allerede oprettede selvbetjeningsløsninger via anvendelse.borger.dk.

Sidste frist for udlevering af tæller-id til nye løsninger er den 26. maj 2017. Der lukkes for tællerscript på nye borgerrettede selvbetjeningsløsninger den 6. juni 2017.

Der vil i regi af digitaliseringsstrategiens initiativ 1.2 blive udviklet nye metoder til opgørelse af brugen af selvbetjeningsløsninger.

Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at rette henvendelse til admin@borger.dk.