Loading…
Tilbage

Rapport fra ekspertudvalg


31-10-2017 08:39:06

Udvalget har i december 2008 afgivet rapport vedrørende åbne standarder for dokumentformater.

I juni 2008 nedsatte videnskabsminister Helge Sander efter drøftelser med Folketingets partier et uafhængigt ekspertudvalg til at vurdere implementeringen af obligatoriske, åbne dokumentformater. Offentlige myndigheder har siden 1. januar 2008 været forpligtet til at kunne modtage tekstbehandlingsdokumenter i de to åbne dokumentformater – ODF og OOXML, – samt understøtte mindst et af de to formater i nye it-løsninger.

Ekspertudvalget har haft til opgave at vurdere, om formaterne "taler godt nok sammen" til, at relevante og anvendte funktioner i et tekstdokument kan udveksles af myndighederne.

Udvalget har i december 2008 oversendt sin rapport til videnskabsministeren. Konklusionerne vil blive drøftet med Folketingets it-ordførere.

Udvalget har bestået af:

  • Professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet (formand)
  • Lektor Jens Hørlück, Århus Universitet
  • It-centerchef Jørgen Kristensen, Foreningen af Kommunale IT-chefer
  • Professor Kim V. Andersen, CBS
  • Professor Mogens Kühn Pedersen, CBS.

Filer og referencer

Titel Type
Rapport v 19 endelig til tryk.pdf pdf