Opsætning af modtagersystemer til e-Boks og Mit.dk

Publiceret 04-05-2023

Den 24/2 2023 lagde vi nedenstående nyhed på digitaliser.dk. Vi genpublicerer den, da vi har fået en ny platform.

 

Opsætning af modtagersystemer

I de kommercielle visningsklienter, e-Boks og mit.dk, er det muligt at opsætte et modtagersystem for den private post, du som myndighed (eller virksomhed) modtager fra private virksomheder. Det betyder blandt andet, at du har mulighed for at få leveret den private post til et selvvalgt modtagersystem.

 

e-Boks

I e-Boks kan der opsættes en automatisk videresendelse af den private post ved at:

  • Logge på  www.e-Boks.dk/erhverv
  • Gå til fanen ”Post fra virksomheder”
  • Gå til Menu og vælg ”Systemintegration” under indstillinger
  • Klik på link ”Hjælp til opsætning”
  • Vælg 'Opsæt integration via sikker e-mail' eller 'Opsæt integration via XML'

 

Er der brug for yderligere vejledning til opsætning af videresendelse af posten eller andre spørgsmål kan e-Boks brugersupport kontaktes på telefon 82 30 32 30 eller via kontaktformularen Indsend en anmodning – e-Boks brugersupport

 

Mit.dk

Hos mit.dk har du også mulighed for at opsætte et modtagersystem, herunder automatisk videresendelse af modtagne beskeder i mit.dk. Det er samtidig også muligt at få opsat automatisk sletning af modtagne beskeder efter endt videresendelse. Ønskes denne opsætning skal man som myndighed starte med at bestille et OCES certifikat. Dernæst skal man tage kontakt til mit.dk for at igangsætte et onboardingforløb.

For mere information og vejledning til at opsætte et modtagersystem kan mit.dk kontaktes på telefon 70 80 25 80 eller på kundeservice@mit.dk.

 

Med venlig hilsen

Digital Post