Dag og tidspunkt
Torsdag 1. februar 2024 kl. 9.15-14.30
Adresse
Digitaliseringsstyrelsen, Landgreven 4, 1301 København K
Kursets indhold
I løbet af dagen vil du blive introduceret til:
- Historien bag portalen
- Principperne for kommunikationen til borgerne
- Hvordan portalen er struktureret i Sitecore
- Hvordan du opretter, redigerer og publicerer indholdssider på borger.dk og lifeindenmark.dk
- Links: Hvordan du opretter genbrugelige links.
Vi vil veksle mellem undervisningsmetoder, og du vil undervejs få små praktiske øvelser i at navigere og arbejde i Sitecore.
Vi sørger for mad og drikke
Der vil være lidt morgenmad og senere på dagen frokost og kage. Vi sørger også for kaffe, te og vand. Giv os besked, hvis du har personlige madønsker.
Du skal medbringe
Du skal tage din egen arbejds-pc med.
Sådan tilmelder du dig
Meld dig til ved at skrive til admin@borger.dk. Oplys om navnet på din myndighed i staten, din rolle – herunder, om du skal redigere på både borger.dk og lifeindenmark.dk – samt evt. ønsker til forplejningen på kursusdagen.
Frist for tilmelding: 22. januar 2024
Vi bruger først til mølle-princippet, men forbeholder os retten til at prioritere ift. en jævn fordeling af myndigheder.
Inden kursusstart
Vi sender dig mere information og undervisningsmaterialet inden kursusstart, men vi har ikke en forventning om, at du har nået at sætte dig ind i det hele på forhånd.
Hvis du ikke har MitID Erhverv, kan det være en fordel, at du får det bestilt hos din egen it-support, så du hurtigt kan tage det i brug efter din veloverståede kursusdeltagelse.
Med venlig hilsen
Redaktionen for borger.dk